Hvis du ønsker at flytte ind i din kærestes lejlighed - eller at han flytter ind
i din - kan I - som udgangspunkt - frit gøre det. En lejer har nemlig ret til at
benytte det lejede sammen med 'medlemmer af sin husstand', og det gælder blandt
andet børn, ægtefælle og samlever, eventuelt en samlever af samme køn.
Private udlejere kan dog lovligt bestemme noget andet i den skriftlige lejekontrakt.
De kan fravige lejelovens almindelige regel, men det skal ske ved lejeaftalens indgåelse
og i form af et tydeligt forbehold, fx 'boligen må udelukkende benyttes af lejeren
selv og ikke som fællesbolig med eventuelle kommende børn, ægtefæller eller samlevere'.
Selv om din udlejer har taget et sådant forbehold, kan du måske alligevel lade din
samlever flytte ind. Nemlig hvis din lejebolig består af mere end et værelse, for
i så fald har du ret til at fremleje op til 'halvdelen af lejlighedens beboelsesrum',
blot du giver din udlejer en kopi af fremlejekontrakten.
Skulle der blot være tale om en mundtlig lejeaftale, vil du altid være i din gode
ret til at lade din kæreste flytte ind. For når du bor uden en skriftlig kontrakt,
bor du på lejelovens almindelige - og dermed de bedste - vilkår. Mens en del regler
kan - og bliver - fraveget til fordel for udlejeren i de såkaldte standard-lejekontrakter,
gælder alle lejelovens regler, når der kun er en mundtlig aftale. Og det gælder
også retten til at benytte det lejede sammen med sin husstand.
I de tilfælde, hvor du må lade din kæreste flytte ind, kan du ikke gennemtvinge,
at han eller hun også får sit navn på lejekontrakten. Udlejeren er nødt til at acceptere
jeres samliv, men han kan lovligt nægte, at I begge får deres navne på lejekontrakten.
Men selv om din samlever ikke står på lejekontrakten, får vedkommende alligevel
visse rettigheder, når I har haft fælles husstand i to år. Og disse rettigheder
kan I læse mere om under emne nummer 433 og
emne nummer 434.
Går jeres forhold imidlertid i opløsning, inden I har boet sammen i to år, har din
samlever ingen rettigheder. Du kan uden videre beholde din lejlighed - og tvinge
din hidtidige samlever til at flytte.
Den sidstnævnte retstilstand kan du og din samlever ikke aftale jer fra, men du
kan sikre din samlever nogle betingelser, som du selv ville sætte pris på, hvis
du var den boligmæssigt svage part i jeres forhold. Et sådant rimeligheds-vilkår
- eller hvad man nu skal kalde det - kan fx skrives på følgende måde:
'Da jeg... (og så dit navn) alene står som lejer af lejligheden, der ligger... (og
så adressen), forpligter min samlever sig ved sin underskrift på dette dokument
til at fraflytte min lejlighed med to måneders varsel, hvis jeg skriftligt anmoder
ham - eller hende - om det, inden vi har boet sammen i 22 måneder. De faktiske udgifter
til flytningen betaler vi ligeligt, dvs. med halvdelen til hver'.
Skulle du og din samlever i stedet blive enige om, at I begge bør have jeres navne
på lejekontrakten - og din udlejer vil være med til denne ændring - kommer I til
at stå fuldstændigt lige rent juridisk. I hæfter begge for huslejens betaling og
alle eventuelle omkostninger til istandsættelse ved fraflytning, lige som ingen
af jer har en særlig ret - i forhold til hinanden - til at blive boende i tilfælde
af en senere opløsning af jeres forhold.
Det samme gælder, hvis I i fællesskab lejer en lejlighed, ingen af jer på forhånd
har boet i. I denne situation vil vi i øvrigt anbefale, at I begge sørger for at
få jeres navne på lejekontrakten. Lige børn leger som bekendt bedst!
Har en af jer lejemålet i forvejen, vil vi opfordre jer til at overveje, om I skal
forsøge at få udlejeren til at sætte endnu et navn på lejekontrakten, eller om I
vil nøjes med at en rimeligheds-aftale, hvor den svage part får en frist til at
finde sig et andet sted at bo. Svaret på sådanne overvejelser må nemlig afhænge
af de helt konkrete omstændigheder i netop jeres forhold.
I forbindelse med denne internet-service har vi udformet en 'Generel samlivskontrakt'
med regler for den situation, at kun den ene har sit navn på lejekontrakten. Skulle
I ønske at få dette juridiske dokument som grundlag - og en slags sikkerhedsnet
under jeres forhold - kan I læse mere om det under emne nummer 426
og emne nummer 2421.
Men inden I eventuelt bestiller dokumentet, vil vi opfordre jer til at læse de to
følgende numre, dvs. emne nummer 433 og
434. Her gennemgår vi de rettigheder, som den svage part i jeres lejeforhold
automatisk får efter to år med fælles husstand.