10 spørgsmål til Familieministeren vedr. lovforslag nr. L 146/2006 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse

  1. Er Familieministeren enig i, at lovforslaget indebærer, at pensionsordninger for meget betydelige beløb, formentlig over 650 mia. kr., eller ca 635.000 kr. pr. ægtepar, ikke længere skal ligedeles ved separation eller skilsmisse?

  2. Hvorfor skal pensionsordninger behandles helt anderledes i Danmark end i de fleste andre vestlige lande?

    Er danske ægtefæller virkelig langt mere egoistisk indstillede end vore medborgere i resten af Europa? Skal Danmark gøre sig bemærket som landet, hvor enhver er sig selv nærmest, og hvor man ikke ønsker at beskytte den svageste af ægtefællerne, hvis ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse? Skal Danmark gå forrest i en udhuling af fællesskabsprincippet i familien?
  3. Er Familieministeren enig i, at lovforslaget forbedrer retsstillingen for de ægtefæller, som har de største kapital- og ratepensioner og andre pensioner, som hidtil har skulle ligedeles, men som fra d. 01.01.2007 kan udtages forlods af ejerægtefællen, og at lovforslaget tilsvarende forringer retsstillingen for de ægtefæller, som har de mindste pensionsordninger, f. eks. på grund af lavere løn, arbejdsløshed og sygdom.

  4. Hvor mange ekstra separationer og skilsmisser i 2006 bliver en direkte følge af lovforslaget, hvis dette vedtages med ikrafttræden d. 01.01.2007?

  5. De mange ægtepar, som fortsat ønsker, at deres kapital- og ratepensioner skal være fælleseje, kan ifølge lovforslaget oprette ægtepagt herom, hvilket vil koste dem 1.400 kr. i tinglysningsafgift plus advokatsalær. Hvor mange ekstra ægtepagter vil der efter Familieministerens skøn blive tinglyst i 2006 og i de kommende år?

  6. Hvorfor ønsker Familieministeren at forbyde danske ægtepar at oprette ægtepagt om, at også alle andre typer pensionsrettigheder end kapital- og ratepensioner, herunder selvpensioneringskonti, indekskonti, indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, SP-pension, livrenter og overlevelsesrenter skal være fælleseje?

    Ægtefællepensionsudvalget har end ikke ulejliget sig med at give en begrundelse for, at kun kapital- og ratepensioner skal kunne gøres til fælleseje, selv om dette er et alvorligt indgreb i ægtefællers aftalefrihed. Der er heller ikke nogen form for begrundelse i bemærkningerne til lovforslaget.

  7. Hvorfor ønsker Familieministeren at forbyde danske ægtepar at oprette ægtepagt om, at deres pensionsordninger også skal ligedeles, hvis ægteskabet opløses ved den anden ægtefælles død.

  8. Er Familieministeren enig i, at lovforslaget vil medføre alvorlig usikkerhed om retsstillingen og dermed give anledning til et stort antal retssager i de kommende år?

    Lovforslagets bestemmelser er fyldt med skønsmæssige kriterier, som skaber stor usikkerhed for retsanvendelsen, som ikke bliver mindre af, at der ikke i betænkningen eller i lovforslaget er givet klare retningslinier for udøvelsen af skønnet, som dermed er overladt til domstolene.

  9. Familieministeren bedes give nogle konkrete eksempler på beregningen af rimeligshedskompensation i henhold til lovforslagets § 16 e. Der er ingen konkrete beregningseksempler i lovforslagets specielle bemærkninger eller i betænkningen.

  10. Agter Familieministeren at ansøge om bevilling af et passende beløb til en omfattende oplysningskampagne, således at alle danske ægtepar bliver grundigt informeret om indholdet af de nye regler i god tid før d. 01.01.2007, og således at alle kan nå at tage stilling til, om de ønsker at fortsætte deres ægteskab på de væsentligt forandrede vilkår?

Advokat Jørgen U. Grønborg