Lovtekniske spørgsmål til Familieministeren vedr. lovforslag nr. L 146/2006 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse

  1. I bemærkningerne til forslagets § 16 c er det anført, at et ægteskab som udgangspunkt må anses for korterevarende, hvis det har varet i mindre end 5 år. Der skal ved opgørelsen af ægteskabets varighed normalt ikke tages hensyn til et forudgående samliv. Der kan dog forekomme situationer, hvor det vil være rimeligt også at lægge vægt på et forudgående samliv med økonomisk fællesskab af nogen længde.

    I bemærkningerne til forslagets § 16 e om rimelighedskompensation er det anført, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at ægteskabet har været af længere varighed. Dette vil normalt være tilfældet, når ægteskabet har varet 15 år eller længere. Der kan ved vurderingen heraf også tages hensyn til et forudgående ægteskabslignende samliv med økonomisk fællesskab.

    Det ønskes oplyst, hvad der er baggrunden for at betydningen af samliv med økonomisk fællesskab forud for ægteskabet tilsyneladende skal vurderes forskelligt i de to bestemmelser?

  2. Det ønskes oplyst om nedenstående eksempel på beregning af en rimelighedskompensation på basis af retningslinierne i bemærkningerne til forslagets § 16 e er udtryk for en korrekt forståelse af bestemmelsen?

    Eks. M og H blev gift i 1989 og bliver skilt d. 02.01.2007. M er født d. 02.01.1960 og H er født d. 02.01.1965. De har almindeligt formuefællesskab. M er ingeniør i et privat entreprenørfirma. H er selvstændig frisør. M havde ved ægteskabets indgåelse en ratepension på 160.000 kr. Ratepensionen er et led i M's ansættelsesforhold. På opgørelsestidspunktet i 2007 har ratepensionen en værdi på 1.500.000 kr. H havde ikke nogen pension ved ægteskabets indgåelse. På opgørelsestidspunktet har hun en privattegnet kapitalpension på 200.000 kr., og hun regner ikke med at få råd til at foretage yderligere indbetalinger på denne.

    For at beregne kompensationen skal der tilsyneladende foretages følgende:

    1. Værdien af mandens ratepension ved ægteskabets indgåelse skal findes. Beløbet udgør f. eks. 160.000 kr.

    2. Det skal beregnes, hvad denne opsparings værdi nu er på opgørelsestidspunktet inkl. værditilvækst gennem 18 år, hvis man bortser fra indbetalingerne under ægteskabet. Beløbet udgør f. eks. 300.000 kr.

    3. Dette beløb skal trækkes fra værdien af ratepensionen på 1.500.000 kr., således at værdien af ratepensionen opsparet under ægteskabet udgør 1.200.000 kr.

    4. Dette beløb skal omregnes til løbende udbetalinger, når manden fylder 65 år i 2025. Det er ikke oplyst, hvilken tænkt rente, der skal anvendes for perioden 2007-2025, men hvis man skønsmæssigt anvender 4% p.a. efter pensionsafkastbeskatning (4,7058824% før pensionsafkastbeskatning), vil ratepensionen give en årlig udbetaling på 221.001,27 i 15 år fra M fylder 65 år.

    5. Beregningerne under 1-4 foretages herefter for hustruens pensionsordning, som fremdiskonteret vil give hende en årlig udbetaling på 44.813,61 i 15 år fra H fylder 65 år.

    6. Differencen mellem ægtefællernes supplerende pensioner udgør 176.187,54 kr. årligt. Der skal ifølge bemærkningerne ikke gives kompensation for de første 50.000 kr. årligt. Den regulerede difference udgør herefter 126.187,54 kr. årligt i 15 år. Den maksimale kompensation på 25% heraf ville udgøre 31.547 kr. årligt.

    7. Da ægteskabet "kun" har varet i knapt 18 år, og da hustruen selv har en supplerende pension, skal kompensationen skønsmæssigt nedsættes til f. eks. 15% af differencen på 126.187,54 kr. årligt eller 18.928,13 kr. Hustruen vil da i alt have 44.813,61 kr. + 18.928,13 kr. eller 63.741,74 kr. årligt i supplerende pension ud over folkepensionen.

    8. Det skal nu kontrolleres, om hustruen støder på loftet på 135.000 kr. i årlig supplerende pension, hvilket ikke er tilfældet

    9. Det skal desuden vurderes, om hustruen med kompensationen samlet set bliver bragt højere op end det pensionsniveau, som hun ville kunne påregne, såfremt hun havde foretaget de for sit erhverv sædvanlige pensionsindbetalinger under ægteskabet. Dette er ikke tilfældet.

    10. Kompensationen skal nu omregnes til et eengangsbeløb, hvis nutidsværdi efter skat beregnet i forhold til mandens alder og forventede skatteprocent ved udbetaling af pensionen på 59% udgør 42.138,43 kr.

    11. Hvis eengangsbeløbet beregnes på basis af hustruens alder og forventede skatteprocent på 39% udgør kompensationsbeløbet 51.529,70 kr.

    12. Rimelighedskompensationen kan da ansættes til gennemsnittet eller 46.834,06 kr. og afrundes til 47.000 kr.

    13. Rimelighedskompensationen skal eventuelt nedsættes yderligere,

      a) hvis hustruen også havde ret til fællesskabskompensation efter RVL § 16 d,
      b) hvis hustruen på skiftet modtager en betydelig boslod, eller
      c) hvis hustruen er berettiget til ægtefællebidrag og ægtefællepension uden tidsbegrænsning.

    Hvis parterne var blevet separeret inden d. 31.12.2006, skulle hustruen have halvdelen af 1.300.000 kr. eller 650.000 kr. i form af en andel af mandens ratepension eller mellem 439.000-466.000 kr. kontant - afhængigt af værdiansættelsesmetode. Hustruen har med andre ord mistet ca. 400.000 kr. som følge af L 146.

    Familieministeren anmodes om at besvare følgende beregningstekniske spørgsmål:

    1. Hvordan opgøres den del af en pension, som hidrører fra opsparing fra før ægteskabet, idet værditilvæksten af denne opsparing formodes ikke at skulle indgå i kompensationsberegningerne? Parterne kan normalt ikke selv foretage denne beregning, medmindre de er uddannede økonomer, og deres advokater kan heller ikke.

    2. Hvilken rente skal anvendes ved fremskrivningen af pensionen til værdien på pensionstidspunktet?

    3. Skal der i beregningerne indgå forventede yderligere indbetalinger, således som i forsikringsselskabernes pensionstilsagn? Dette vil jo medføre, at værdier optjent efter skæringsdagen bliver indregnet.

    4. Hvilken rente skal anvendes ved omregning af kapitalindeståendet til løbende ydelser fra pensionsalderens indtræden?

    5. Hvilken udbetalingsperiode skal der regnes med? 10 år, 15 år eller parternes forventede restlevetid?

    6. Hvorledes skal varigheden af ægteskabet vægtes i forhold til størrelsen af hustruens egen supplerende pension ved vurderingen af, hvorvidt kompensationen skal udgøre mindre end 25%

    7. Hvad skal kompensationsprocenten udgøre, hvis ægteskabet kun har varet i 15 år, og hustruen ikke har nogen supplerende pension?

    8. Hvordan skal man finde frem til det sædvanlige pensionsniveau for personer med samme erhverv som hustruen?

    9. Skal omregningen til nutidsværdi efter skat af den regulerede difference mellem parternes forventede supplerende pension ske på basis af mandens eller hustruens alder og forventede skatteprocent ved udbetalingen?

  3. Har Familieministeren overvejet at indføre særlige processuelle regler for behandlingen om tvister omkring deling af pensionsrettigheder, herunder om fællesskabskompensation og rimelighedskompensation?

    Efter gældende ret er en ægtefælle henvist til at begære offentligt skifte af hele fællesboet, hvis der ikke kan opnås en forligsmæssig løsning om f. eks. størrelsen af en rimelighedskompensation, og modparten ikke vil være med til at tvisten afgøres som et separat enkeltspørgsmål enten ved de almindelige domstole eller ved skifteretten efter fællesboskiftelovens § 81, jfr. § 76. Dette vil være særdeles bekosteligt i retsafgifter (2% af hele fællesboets aktivmasse), og der vil derfor være et stort behov for, at tvisten kan afgøres som et separat enkeltspørgsmål ved skifteretten, selv om parterne ikke er enige om denne fremgangsmåde.

  4. Gælder udtagelsespligten ifølge RVL § 16 g kun for pensionsordninger, der ikke kan ophæves, eller gælder udtagelsespligten for alle pensionsordninger, som ikke rent faktisk ophæves som et led i skiftet?

  5. Kan ægtefæller, der ønsker, at deres kapital- og ratepensioner fortsat skal være fælleseje, tinglyse ægtepagt herom i 2006, når og hvis loven først træder i kraft d. 01.01.2007?

  6. Kan ægtefæller, der ønsker at også andre typer pensionsrettigheder end kapital- og ratepensioner, herunder selvpensioneringskonti, indekskonti, indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, privattegnede livrenter og overlevelsesrenter fortsat skal være fælleseje, tinglyse ægtepagt herom i 2006, når og hvis loven først træder i kraft d. 01.01.2007?

  7. Kan ægtefæller i ægtepagt efter d. 01.01.2007 aftale, at en eller flere reglerne i RVL § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2 eller § 16 c, stk. 2 ikke skal være gældende, således at udbetalte beløb fra pensionsrettigheder altid skal være fælleseje?

Advokat Jørgen U. Grønborg