Lovens titel er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
Hidtidig formulering: Lov om sommerhuse og campering m.v.
Lovændringer
Kapitel 1: Erhvervsmæssig udlejning m.v., §§ 1-4
Kapitel 2: Udlejning af egen fulde helårsbolig, §§ 5-7
Kapitel 3: Selskabers erhvervelse af fast ejendom, § 8
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser, §§ 9-13
Lovændringer
Lov om sommerhuse og campering m.v. jfr.
lovbekg. nr. 920 af 22.12.1989
Som ændret ved
§ 67, stk. 1 i lov
nr. 388 af 06.06.1991 (Lov om planlægning) fra d. 01.01.1992
§ 12 i lov nr. 447
af 31.05.2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.) fra d. 15.09.2000
§ 40 i lov nr. 145
af 25.03.2002 Lov om ændring af forskellige love som følge af sammenlægningen
af de bornholmske kommuner fra d. 01.01.2003
§ 7 i lov nr. 564 af
24.06.2005 (Udmøntning af kommunalreformen i en række love på natur- og
miljøområdet) fra d. 01.01.2007
§ 11 i lov nr. 1571
af 20.12.2006 (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence
til kommunale fællesskaber og ændring af delegationsbestemmelser m.v. i en række
love på natur- og miljøområdet) fra d. 01.01.2007.
Nu lovbekg. nr.
785 af 21.06.2007, som ændret ved
§ 3 i lov nr.
391 af 25.05.2009 (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger
m.v.) fra d. 01.07.2009.
§ 1 i lov nr. 1271
af 16.12.2009 (Regler for campinghytter) fra d. 01.01.2010.
§ 4 i lov nr. 1383
af 21.12.2009 (Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet
på Miljøministeriets område) fra d. 28.12.2009.
§ 8 i
lov nr. 484 af 11.05.2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet
m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes af miljøministeren.
§ 22 i
lov nr. 580 af 18.06.2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet
m.v.) fra d. 01.08.2012.
Nu lovbekg. nr.
949 af 03.07.2013, som ændret ved
§ 21 i
lov nr. 86 af 28.01.2014
(Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk
videresendelse af klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.).
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden.
§ 16 i lov nr. 1658
af 20.12.2016 (Lov om Planklagenævnet) fra d. 01.02.2017.
§ 1 i lov nr. 368
af 09.04.2019 (Udlejning af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.)
fra d. 01.05.2019.
§ 1 i lov nr. 416
af 25.04.2023 (Forsøgsordning for udvidet vintercampering) fra d. 01.07.2023.
§ 5 i lov nr. 1790
af 28.12.2023 (Opfølgning på evaluering af planloven m.v.) fra d. 01.01.2024.
Nu lovbekg. nr.
400 af 12.04.2024.
Kapitel 1: Erhvervsmæssig
udlejning m.v.
§ 1. Ejere og brugere af fast ejendom må ikke uden tilladelse
efter § 2
1) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år udleje eller fremleje
hus eller husrum på ejendommen til beboelse, medmindre det lejede skal anvendes
til helårsbeboelse,
2) udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til opførelse af beboelsesbygning
på det lejede, medmindre bygningen skal anvendes til helårsbeboelse,
3) erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger udleje eller fremleje
ejendommen eller dele af denne til campering.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, gælder ikke ejeres og brugeres udlejning
af fast ejendom, som tjener til ejerens eller brugerens fulde helårsbolig, til ferie-
og fritidsformål m.v.
Stk. 3. Indgåelse af enkelte lejemål vedrørende
sådanne husrum på en landbrugs- eller skovbrugsejendom, som ikke er tilvejebragt
med udlejning som formål, omfattes ikke af pligten til at indhente tilladelse til
erhvervsmæssig udlejning efter stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. Er ejeren eller brugeren et selskab,
en forening eller anden sammenslutning, en privat institution, en stiftelse eller
et legat, eller benyttes ejendommen til ferieophold for de ansatte i den erhvervsvirksomhed,
der er ejer eller bruger, kræves tilladelse efter § 2 uanset
lejemålets varighed, og selv om udlejen eller fremlejen ikke er erhvervsmæssig,
eller ejendommen helt eller delvis stilles til rådighed uden vederlag.
Stk. 5. For selvstændig erhvervsvirksomhed, der
modtager overnattende gæster med mulighed for servering eller virksomhed med uddannelsesmæssigt,
kulturelt eller forskningsmæssigt formål, gælder stk. 1, 3 og 4 kun, hvis der til
virksomheden er knyttet huse eller hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad
gangen, eller areal til campering.
§ 1, stk. 4 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 391 af 25.05.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 4. For virksomhed, der er omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed
m.v., eller virksomhed med uddannelsesmæssigt, kulturelt eller forskningsmæssigt
formål gælder stk. 1-3 kun i det omfang, der til virksomheden er knyttet huse eller
hytter, der udlejes for mere end 5 nætter ad gangen, eller areal til campering.
§ 1, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 1, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 368 af 09.04.2019
fra d. 01.05.2019. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
§ 2. Tilladelsen gives af ministeren for byer og landdistrikter. Ved afgørelsen
af, om tilladelse skal meddeles, skal der bl.a. lægges vægt på hensynet til at bevare
naturværdier, turistmæssige hensyn, de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesser
og trafikale og sanitære hensyn.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan bemyndige kommunalbestyrelsen
til efter retningslinier fastsat af ministeren at træffe afgørelse om meddelelse
af tilladelser efter stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter
fastsætter sagsbehandlingsregler for meddelelse af tilladelse efter denne lov og
regler udstedt i medfør heraf samt regler om pligt for ejere og brugere omfattet
af sådanne tilladelser til at give oplysninger til tjenestemodtagere, i det omfang
det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.
§ 2, stk. 2 er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I
§ 2, stk. 2, ændres »amtsrådet« til: »kommunalbestyrelsen«.
§ 2, stk. 3 er indsat ved § 4.1 i
lov nr. 1383 af 21.12.2009 fra d. 28.12.2009.
§ 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte forskrifter om indretning
og benyttelse af campingpladser, herunder campinghytter. Forskrifterne kan tillægges
virkning for bestående campingpladser.
§ 3, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1271 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. I § 3, 1. pkt.,
indsættes efter »benyttelse af campingpladser«: », herunder campinghytter«.
§ 3 a. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter regler om en forsøgsordning, hvorefter
kommunalbestyrelsen kan tillade udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en campingplads med tilladelse
til vintercampering, jf. regler fastsat i medfør af § 3, der er meddelt senest den 30. juni 2023.
§ 3 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 416 af 25.04.2023
fra d. 01.07.2023.
§ 4. Ved
en campinghytte forstås en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller
udlån til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom.
Stk. 2. Campinghytter
skal være placeret samlet. Arealer, hvorpå der er opført campinghytter, må ikke
udstykkes eller matrikuleres, således at der opstår en eller flere nye samlede faste
ejendomme, hvorpå der er opført en eller flere campinghytter. Campinghytter må kun
udlejes i perioden 1. marts-31. oktober, medmindre campingpladsen har tilladelse
til vintercampering, jf. § 3. Ejere og brugere af fast ejendom,
jf. § 1, må højst stille campinghytter til rådighed for samme
campist i 4 uger årligt og må ikke tage imod bestilling mere end 1 år forud.
§ 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1271 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010.
Kapitel 2: Udlejning af egen fulde helårsbolig
Kapitel 2 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
Udlejning i 2019 frem til denne lovs ikrafttræden indgår ikke i opgørelsen for kalenderåret 2019.
§ 5. Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens eller
brugerens helårsbolig, må højst udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.
i 30 dage pr. kalenderår.
Stk. 2. Formidles udlejningen udelukkende af en virksomhed, som
indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må der ske udlejning af den fulde
helårsbolig i op til 70 dage, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ejere og brugere af fast ejendom, som udlejer deres fulde
helårsbolig i overensstemmelse med stk. 2, og som i samme kalenderår herudover udlejer husrum i
helårsboligen til ferie- og fritidsformål m.v., må udleje deres fulde helårsbolig i op til
70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen af husrum ligeledes er formidlet af en virksomhed, som
indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43. Formidles udlejningen af husrum
ikke af en virksomhed, som indberetter lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43, må
der kun ske udlejning af den fulde helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår.
§ 5 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
Udlejning i 2019 frem til denne lovs ikrafttræden indgår ikke i opgørelsen for kalenderåret 2019.
§ 5 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 368
af 09.04.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 12
af 07.01.2021 fra d. 10.01.2021. Hidtidig formulering:
§ 5. Ejere og brugere af fast ejendom, som tjener til ejerens
eller brugerens helårsbolig, må højst udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v.
i 70 dage pr. kalenderår, jf. dog § 6, stk. 1.
§ 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve grænsen for udlejning af
ejeres eller brugeres fulde helårsbolig fra 70 dage pr. kalenderår, jf.
§ 5, stk. 2 og 3, og op
til 100 dage pr. kalenderår.
Stk. 2. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal
beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal
beslutningen meddeles ministeren for byer og landdistrikter.
§ 6 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
Udlejning i 2019 frem til denne lovs ikrafttræden indgår ikke i opgørelsen for kalenderåret 2019.
§ 6 er ændret ved § 1.6 i lov nr. 368
af 09.04.2019 fra et tidspunkt, der fastsættes af erhvervsministeren. Ændringen er sat i kraft ved § 1 i
bekg. nr. 12
af 07.01.2021 fra d. 10.01.2021. Hidtidig formulering:
§ 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at hæve grænsen for
udlejning af ejeres eller brugeres fulde helårsbolig fra 70 og op til 100 dage pr. kalenderår.
Stk. 2. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen offentliggøres
på kommunens hjemmeside.
Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning efter stk. 1, skal beslutningen
meddeles erhvervsministeren.
§ 7. (Ophævet).
Kapitel 3:
Selskabers erhvervelse af fast ejendom
§ 8. Selskaber, foreninger og andre sammenslutninger,
private institutioner, stiftelser og legater må ikke erhverve fast ejendom uden
ministeren for byer og landdistrikters tilladelse, medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse
eller i erhvervsøjemed.
Stk. 2. Ved anmeldelse til tinglysning af et
dokument om erhvervelse af fast ejendom skal dette, når erhververen er et selskab
m.v. som nævnt i stk. 1, være ledsaget af en tilladelse efter stk. 1 eller indeholde
erhververens erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen uden sådan
tilladelse er opfyldt. Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter regler om erklæringens indhold.
Stk. 3. Hvis tilladelse eller erklæring ikke
foreligger, sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i
tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelsen eller erklæringen.
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser
§ 9. Aftaler, der er indgået i strid med loven eller
må antages at være indgået med det formål at omgå den, er ugyldige.
§ 10. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af
en ejendom at berigtige forhold, der er i strid med denne lov. Består forholdet
i en ulovlig brug, påhviler pligten tillige brugeren.
Stk. 2. De i § 10 a, stk.
1 og 2, nævnte myndigheder kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige
et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende
myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke
et af vedkommende myndighed meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan
det ved dom pålægges ejeren eller brugeren inden en fastsat tidsfrist under tvang
af fortløbende bøder at berigtige forholdet.
Stk. 4. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige
et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke
kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan vedkommende myndighed foretage
det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.
§ 10, stk. 2 er ændret ved § 7.2 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I
§ 10, stk. 2, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 10 a. Ministeren for byer og landdistrikter påser overholdelsen af denne
lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen
af § 4 og af de regler, der er fastsat med hjemmel
i § 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3. Kommunalbestyrelsen
kan bistå ministeren for byer og landdistrikter med undersøgelser og tilvejebringelse af faktiske oplysninger m.v.
til brug for dennes tilsyn med overholdelsen af grænsen for udlejningen,
jf. § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Ministeren for byer og landdistrikter kan, når det er nødvendigt
for at påse overholdelsen af reglerne, jf. stk. 1,
1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt
tilgængelige kilder, og
2) behandle, herunder samkøre, oplysninger, som By-, Land- og Kirkeministeriet ud over de tilfælde,
som er nævnt i nr. 1, er i besiddelse af.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, når det er nødvendigt for at
kunne bistå ministeren for byer og landdistrikter med førelsen af dennes tilsyn med
overholdelsen af grænsen for udlejningen,
jf. § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1,
1) behandle, herunder indsamle og samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra
offentligt tilgængelige kilder,
2) behandle, herunder samkøre, oplysninger, som kommunalbestyrelsen ud over de tilfælde, som er
nævnt i nr. 1, er i besiddelse af, og
3) få terminaladgang til nødvendige oplysninger om fysiske personers forhold i indkomstregisteret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Stk. 5. Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan til brug for
undersøgelse af en begrundet mistanke om overtrædelse af lovens § 5 og
§ 5, jf. § 6, stk. 1, om udlejning af en ejers eller brugers
fulde helårsbolig foretage følgende:
1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset
periode på mindst 1 måned.
2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt. strækker sig alene hen til husstandens dør.
Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller komme ind i boligen.
Ministeren for byer og landdistrikter og kommunalbestyrelsen kan med tilladelse fra ejendommens ejer eller bruger
betræde et fællesareal.
Stk. 6. Formoder kommunalbestyrelsen på baggrund af de
foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har gennemført som led i sin bistand til ministeren for byer og landdistrikters
førelse af dennes tilsyn, at der er sket en overtrædelse af § 5 og
§ 5, jf. § 6, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen anmelde
forholdet til ministeren for byer og landdistrikter som tilsynsmyndighed. Anmeldelsen skal ledsages af de
relevante oplysninger.
Stk. 7. De i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder
påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser
overholdes.
Stk. 8. Bliver de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder
opmærksom på et ulovligt forhold, skal den pågældende myndighed søge forholdet lovliggjort,
medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.
Stk. 9. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere
regler for udøvelsen af kommunalbestyrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 10 a, stk. 1 er ændret ved § 7.3 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I § 10 a, stk. 1 , udgår »og stk. 3«.
§ 10 a, stk. 2 ophæves ved § 7.4 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. Stk. 3-6 bliver herefter stk.
2-5. Hidtidig formulering: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
påser overholdelsen af §§ 7 og 7 a.
§ 10 a, stk. 3, der bliver stk. 2, er ændret ved § 7.5 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I
§ 10 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Amtsrådet«
til: »Kommunalbestyrelsen«.
§ 10 a, stk. 4 og 5, der bliver stk. 3 og 4, er ændret ved § 7.6 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I
§ 10 a, stk. 4 og 5, der bliver stk. 3 og 4,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 10 a, stk. 6, der bliver stk. 5, er ændret ved § 7.7 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I § 10 a, stk. 6 , der bliver stk. 5, ændres »de
i stk. 2 og 3 nævnte myndigheders« til: »kommunalbestyrelsens«.
§ 10 a stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1271 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen
af de regler, der er fastsat med
hjemmel i § 2, stk. 2, og § 3, jfr. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3.
§ 10 a, stk. 2 er ændret ved § 4.2 i
lov nr. 1383 af 21.12.2009 fra d. 28.12.2009. I § 10 a, stk. 2,
indsættes efter »§ 2, stk. 2«: »og 3«.
§ 10 a, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
§ 10 a, stk. 3-5 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.
§ 10 a, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 416 af 25.04.2023 fra d. 01.07.2023. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2 og 3, og § 3,
jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3« til: »§ 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3«.
§ 10 a, stk. 3 er indsat ved § 5.1 i lov
nr. 1790 af 28.12.2023 fra d. 01.01.2024. Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
§ 10 b. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 1, § 4, § 5
og § 5, jf. § 6, stk. 1,
2) overtræder vilkår, der er fastsat efter § 2,
3) undlader at efterkomme et påbud efter § 10, stk. 3.
Stk. 2. I forskrifter, som fastsættes i henhold
til § 2, stk. 3, § 3 og § 3 a,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
§ 10 b, stk. 1, nr. 1-3 er ændret ved § 7.8 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering: § 10 b, stk.
1, nr. 1-3:
1) overtræder §§ 1, 7 og 7 a,
2) overtræder vilkår, der er fastsat efter §§ 2, 7 eller 7 a,
3) undlader at efterkomme et påbud efter §§ 4 og 10, stk. 3.
§ 10 b, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1271 af 16.12.2009 fra d. 01.01.2010. Hidtidig formulering:
1) overtræder § 1,
§ 10 b, stk. 2 er ændret ved § 4.3 i
lov nr. 1383 af 21.12.2009 fra d. 28.12.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2.
I forskrifter, som fastsættes i henhold til § 3, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 10 b, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019. I § 10 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 1 og § 4« til: »§ 1, § 4, § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1«.
§ 10 b, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 416 af 25.04.2023 fra d. 01.07.2023. I § 10 b, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3, og § 3,«
til: »§ 2, stk. 3, § 3 og § 3 a,«.
§ 10 c. Ministeren for byer og landdistrikter kan i sager om overtrædelse af
§ 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1, i et
bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist
at betale den i bødeforelægget angiven bøde.
Stk. 2. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og
stk. 2, om krav til indholdet af
anklageskriftet og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende
anvendelse på et bødeforelæg efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning.
Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
§ 10 c er ophævet ved § 7.9 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 10 c. Betingelser, der knyttes til afgørelser truffet i medfør af § 7, er bindende
for ejeren og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår
retten er stiftet. Betingelserne tinglyses på ejendommen ved kommunalbestyrelsens
foranstaltning. Tilladelser efter § 7 a skal ligeledes tinglyses på ejendommen ved
kommunalbestyrelsens foranstaltning.
§ 10 c er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019.
§ 10 d. Ministeren for byer og landdistrikter kan bemyndige
en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende
minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov
er tillagt ministeren.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke, eller kun for så vidt angår retlige
spørgsmål, skal kunne påklages.
Stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling
med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 10 d er indsat ved § 12.1 i
lov nr. 447 af 31.05.2000 fra d. 15.09.2000.
§ 10 d, stk. 1 er ændret ved § 11.1 i
lov nr. 1571 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007.
I § 10 d, stk. 1, ændres »styrelse eller tilsvarende institution« til:
»statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige
myndigheder«.
§ 10 d, stk. 2 er ændret ved § 11.2 i
lov nr. 1571 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007.
I § 10 d, stk. 2, ændres »indbringes for ministeren« til: »påklages«.
§ 10 d, stk. 3 er indsat ved § 11.3 i
lov nr. 1571 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007.
§ 10 d, stk. 2 er ændret ved § 16.1 i
lov nr. 1658 af 20.12.2016 fra d. 01.02.2017. Efter »ikke« indsættes: », eller
kun for så vidt angår retlige spørgsmål,«.
§ 10 e. Afgørelser truffet efter §§
2 og 8 af ministeren for byer og landdistrikter, afgørelser truffet efter
forskrifter fastsat i medfør af § 3, eller afgørelser
truffet efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2,
stk. 2, kan påklages til Planklagenævnet. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter
regler fastsat i medfør af § 3 a kan ikke påklages til Planklagenævnet.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter
regler fastsat i medfør af § 3 a.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder og
3) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Klage over afgørelser efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen
dog fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.
Stk. 4. Tilladelser, der er meddelt efter §§ 2
og 8, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3
eller afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 2,
må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Påklages tilladelsen eller afgørelsen, underretter den
myndighed, der har givet tilladelsen eller truffet afgørelsen, straks den, som har modtaget tilladelsen
eller afgørelsen, om klagen. Rettidig klage efter stk. 1 har opsættende virkning, medmindre
Planklagenævnet bestemmer andet.
§ 10 e er indsat ved § 12.1 i
lov nr. 447 af 31.05.2000 fra d. 15.09.2000.
§ 10 e, stk. 1 er ændret ved § 7.10 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I § 10 e, stk. 1,
ændres »et amtsråd« til: »en kommunalbestyrelse«.
§ 10 e, stk. 1 er ændret ved § 11.4 i
lov nr. 1571 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007.
I § 10 e, stk. 1, udgår »eller efter bemyndigelse af en styrelse, jf.
§ 10 d,«.
§ 10 e, stk. 1 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 484 af 11.05.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af miljøministeren.
I § 10 e, stk. 1, ændres »Naturklagenævnet« til: »Natur- og Miljøklagenævnet
som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet«.
§ 10 e, stk. 2 og 3 er ophævet ved § 8.2 i
lov nr. 484 af 11.05.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af miljøministeren.
Hidtidig formulering:
Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i
klager efter loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig
interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
§ 10 e, stk. 4 og 5 er ændret ved § 8.3 i lov nr. 484 af
11.05.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af miljøministeren. I § 10
e, stk. 6 og 7, der bliver stk. 4 og 5, ændres »Naturklagenævnet« til:
»Natur- og Miljøklagenævnet«.
§ 10 e, stk. 4 er ophævet og stk. 4-6 er indsat ved § 22.1 i
lov nr. 580 af 18.06.2012 fra d. 01.08.2012.
§ 10 e, stk. 4, 1. pkt. er ophævet og 1.-3. pkt. er indsat ved § 21.1 i
lov nr. 86 af 28.01.2014. Miljøministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden. 2. og 3. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt. Hidtidig
formulering: Klage
til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har
truffet afgørelsen.
§ 10 e, stk. 4, 1. pkt. er ophævet og 1.-3. pkt. er indsat ved § 21.1 i
lov nr. 86 af 28.01.2014.
§ 10 e, stk. 7 og 8 er indsat ved § 21.2 i
lov nr. 86 af 28.01.2014. Miljøministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden. Stk. 7 bliver herefter stk. 9.
§ 10 e er ændret ved § 16.2 i lov nr. 1658 af 20.12.2016
fra d. 01.02.2017. Hidtidig formulering:
Afgørelser truffet efter lovens §§ 2 og
8 af miljø- og energiministeren eller afgørelser truffet efter bemyndigelse
af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2,
i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
Stk. 2. Klageberettiget er
1) adressaten for afgørelsen,
2) offentlige myndigheder og
3) enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.
Stk. 3. Klagefristen er 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes
klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 4. Klage til Natur- og Miljøklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed,
der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 18
b, stk. 2-4, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Endvidere skal
efterfølgende kommunikation
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet,
når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt
ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og
Miljøklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede
afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra
myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 5. Når myndigheden videresender klagen til Natur-
og Miljøklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen
involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet
på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 6. Myndigheden skal straks underrette
Natur- og Miljøklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet,
inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger
af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Natur- og Miljøklagenævnet
kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden
underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 7.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen
med Natur- og Miljøklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening.
Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening,
men hvor Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 8. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden
snarest videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. I sådanne tilfælde finder
stk. 4, 4. og 5. pkt., og stk. 5 ikke anvendelse.
Stk. 9. En tilladelse må ikke
udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for
den påklagede afgørelse, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.
§ 10 e, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019. I § 10 e, stk. 1, indsættes
efter »af erhvervsministeren«: », afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3,«.
§ 10 e, stk. 1, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.4 i lov nr. 416 af 25.04.2023 fra d. 01.07.2023.
§ 10 e, stk. 3 er ophævet, og nyt stk. 3 og 4 er indsat, ved § 5.2
i lov nr. 1790 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024. Hidtidig formulering: Stk. 3. Erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om klageadgangen, herunder om frister for indgivelse af klage, om frister og
proces for parternes afgivelse af bemærkninger, om nævnets sagsoplysning og -behandling og om obligatorisk
brug af digitale selvbetjeningsløsninger samt regler om, at klagerne skal betale
et gebyr for at få behandlet en klage.
§ 11. Kommunalbestyrelser, told- og skatteforvaltningen
og tinglysningsmyndigheder skal afgive indberetning til ministeren for byer og landdistrikter, hvis de
kommer til kundskab om virksomhed, der kan være omfattet af § 1,
§ 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1.
Kommunalbestyrelser skal tillige afgive indberetning til ministeren for byer og landdistrikter, når en
ejendom ikke udnyttes efter et meddelt påbud.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte nærmere
regler om indberetningspligten og pålægge andre myndigheder end de i stk. 1 nævnte
at afgive indberetning.
§ 11, stk. 1, 1. og 2. pkt. ved § 7.11 i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. I
§ 11, 1. pkt., ændres »Amtsråd, kommunalbestyrelser« til: »Kommunalbestyrelser«,
og i 2. pkt. udgår »det skønnes, at der bør meddeles påbud efter § 4,
eller«.
§ 11, stk. 1 er ændret ved § 11.5 i
lov nr. 1571 af 20.12.2006 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 11. Kommunalbestyrelser
og tinglysningsmyndigheder skal afgive indberetning til miljøministeren, hvis de
kommer til kundskab om virksomhed, der kan være omfattet af § 1. Kommunalbestyrelser
skal tillige afgive indberetning til miljøministeren, når en ejendom ikke udnyttes
efter et meddelt påbud.
§ 11, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 368 af 09.04.2019 fra d. 01.05.2019. I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes
efter »§ 1«: », § 5 og § 5, jf. § 6, stk. 1«.
§ 11 a. (Ophævet).
§ 11 a er indsat ved § 40.1 i
lov nr. 145 af 25.03.2002 fra d. 01.01.2003.
§ 11 a er ophævet ved § 7.12 i i
lov nr. 564 af 24.06.2005 fra d. 01.01.2007. Hidtidig formulering:
§ 11 a. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner udøver kommunalbestyrelsen
de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som i henhold til bemyndigelse
henlægges til amtsrådene.
§ 12.
Loven træder i kraft den 1. september 1972.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8
kommer til anvendelse på alle erhvervelser, der anmeldes til tinglysning efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Den, der den 9. februar 1972 lovligt
drev erhvervsmæssig virksomhed, som omfattes af bestemmelsen i § 1,
har krav på tilladelse til videreførelse af virksomheden i samme omfang som hidtil,
hvis ansøgning herom indgives senest den 31. december 1972.
§ 12, stk. 3 er ophævet ved § 67, stk. 1, nr. 7 i
lov nr. 388 af 06.06.1991 fra d. 01.01.1992. Hidtidig formulering: § 12,
stk. 3. Der kan kun meddeles
påbud efter § 4, for så vidt angår ejendomme, der er erhvervet efter lovens bekendtgørelse
i Lovtidende. Påbud kan ikke meddeles til ejeren af en ejendom, som er overgået
til ejeren fra dennes ægtefælle, fra beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende
linje eller fra beslægtede i ejerens sidelinje så nær som søskende eller disses
børn, hvis den tidligere ejer har erhvervet ejendommen før lovens bekendtgørelse
i Lovtidende. Påbud kan heller ikke meddeles til ejeren af en ejendom, som er overgået
til ejeren fra beslægtede i opstigende linje, hvis den tidligere ejer har erhvervet
ejendommen fra sin ægtefælle, og hvis denne har erhvervet ejendommen før lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, den 12. april 2024
Christian Vind
/ Marie Elisabeth Kellmer
Advokat Jørgen U. Grønborg
18-04-2024