Lov om opkrævning af underholdsbidrag

Lovens titel er ændret ved § 13.1 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: Lov om inddrivelse af underholdsbidrag

Lovændringer


Lovændringer

Lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986

Som ændret ved

§ 14 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, (Ophævelse af det sociale udvalgs selvstændige kompetence m.v.)
§ 11 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, (Forenkling og modernisering inden for Justitsministeriets område)
§ 10 i lov nr. 399 af 6. juni 1991, (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.)
§ 7 i lov nr. 448 af 1. juni 1994, (Tilkendelseskompetence m.v.)
§ 10 i lov nr. 1203 af 27.12.1996, (Lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister)
§ 19 i lov nr. 980 af 17.12.1997 (Ændringer som følge af lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) og
§ 15 i lov nr. 433 af 31.05.2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 9 i lov nr. 461 af 07.06.2001 (Ændring af børneloven) (§ 23, stk. 3 ændret)
§ 25 i lov nr. 430 af 06.06.2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet). Fra d. 01.11.2005.
§ 28 i lov nr. 431 af 06.06.2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). Fra d. 01.11.2005.
§ 26 i lov nr. 542 af 24.06.2005 (Lov om regional statsforvaltning) fra d. 01.01.2007

Nu lovbekg. nr. 946 af 10.10.2005, som ændret ved

§ 13 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) fra d. 01.01.2009.

Nu lovbekg. nr. 137 af 17.02.2009, som ændret ved

§ 5 i lov. nr. 326 af 11.04.2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) fra d. 01.10.2012.

Nu lovbekg, nr. 275 af 12.03.2013, som ændret ved

§ 21 i lov nr. 647 af 12.06.2013 (Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.) fra d. 01.07.2013.

Nu lovbekg, nr. 1086 af 07.10.2014, som ændret ved

§ 5 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) fra d. 01.01.2016.

Nu lovbekg. nr. 1819 af 23.12.2015, som ændret ved

§ 5 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) fra d. 01.04.2019.

Nu lovbekg. nr. 769 af 07.08.2019, som ændret ved

§ 20 i lov nr. 755 af 13.06.2023 (Indberetning af betalingsoplysninger til bekæmpelse af grænseoverskridende momssvig, omvendt betalingspligt for teleydelser, notifikationsordning i visse afgiftslove, ændring af regler om ansvarsfrihed, tydeliggørelse af praksis om skærpede bøder, oplysningspligt i forbindelse med delvis momsfradragsret, justering af regler om udtagning, fritagelse for lønsumsafgift på energivirksomheders aktiviteter vedrørende indefrysning i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger, ændring af regler om kompetence til opkrævning af visse underholdsbidrag m.v.) fra d. 30.06.2023.

Nu lovbekg. nr. 1092 af 15.08.2023.


§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på opkrævning af underholdsbidrag til barn, ægtefælle eller en uden for ægteskab besvangret kvinde, såfremt bidraget er fastsat efter lovgivningen for Danmark, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Endvidere finder lovens regler anvendelse på opkrævning af bidrag til fyldestgørelse af en underholdsforpligtelse i henhold til udenlandsk lov i det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af social- og boligministeren.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på opkrævning af renter af underholdsbidrag.

§ 1, stk. 1-3 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.1 i lov nr. 430 af 06.06.2005: I § 1, stk. 1, 2 og 3, indsættes efter »på«: »opkrævning og«.
§ 1, stk. 2 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.2 i lov nr. 430 af 06.06.2005: I § 1, stk. 2, ændres »justitsministeren« til: »ministeren for familie- og forbrugeranliggender«.
§ 1, stk. 2 er ændret ved § 13.2 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Overalt i loven ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«.
§ 1, stk. 1-3 er ændret ved § 13.3 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 1, stk. 1-3, udgår 3 steder »og inddrivelse«.
§ 1, stk. 1 er ændret ved § 20.1 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023. I § 1, stk. 1, ændres »tjener til fyldestgørelse af en i dansk lov hjemlet underholdsforpligtelse« til: »er fastsat efter lovgivningen for Danmark, Færøerne eller Grønland«.

§ 2. Udbetaling Danmark opkræver krav på underholdsbidrag, jf. § 1, i følgende situationer:

1) Bidraget er omfattet af § 1, stk. 1.

2) Bidraget er baseret på en afgørelse eller aftale, der er omfattet af konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag, og Udbetaling Danmark har modtaget en anmodning om forskudsvis udbetaling af hele eller dele af bidraget efter § 11, stk. 3, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver krav på underholdsbidrag, når bidraget er omfattet af § 1, stk. 2, uden at være omfattet af stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Afgørelse om indsigelser mod eksistensen af krav på underholdsbidrag, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, træffes efter § 23 a, stk. 3.

§ 2 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.3 i lov nr. 430 af 06.06.2005: Hidtidig formulering: § 2. Kommunalbestyrelsen foretager efter anmodning inddrivelse af underholdsbidrag.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 2, stk. 1 er ændret ved § 13.2 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Overalt i loven ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«.
§ 2 er ændret ved § 13.4 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 2. Kommunalbestyrelsen foretager efter anmodning opkrævning af underholdsbidrag. Justitsministeren kan dog bestemme, at indsigelser mod eksistensen af en fordring omfattet af 1. pkt. skal afgøres af statsforvaltningen.
Stk. 2. Underholdsbidrag kan inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i §§ 3-9.

§ 2 er ændret ved § 5.1 i lovbekg. nr. 326 af 11.04.2012 fra d. 01.10.2012. I § 2 ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 2 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 2, 2. pkt., ændres »statsforvaltningen afgør« til: »afgørelse om«, og efter »krav« indsættes: »træffes efter § 23 a, stk. 3«.
§ 2 er ændret ved § 20.2 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023. Hidtidig formulering: § 2. Udbetaling Danmark opkræver efter anmodning krav på underholdsbidrag. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver dog krav på underholdsbidrag, der er omfattet af § 1, stk. 2, mens afgørelse om indsigelser mod eksistensen af sådanne krav træffes efter § 23 a, stk. 3.

§ 3. (Ophævet).

§ 3 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 3. Skyldneren skal give myndighederne de for inddrivelse af bidraget fornødne oplysninger om sine økonomiske og personlige forhold. Såfremt det forlanges, skal oplysningerne gives under personligt fremmøde for den myndighed, der foretager inddrivelsen. Møder skyldneren ikke efter tilsigelse, kan han bringes til stede ved politiets hjælp.
Stk. 2. Skyldnerens arbejdsgiver skal på forlangende give myndighederne oplysninger om skyldnerens arbejds- og lønningsforhold.

§ 4. (Ophævet).

§ 4 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 4. Bidraget kan inddrives ved udpantning.
Stk. 2. Når skyldneren forgæves er eftersøgt eller har forladt landet for længere eller ubestemt tid uden at have iagttaget reglerne i § 19, kan der efter statsforvaltningens nærmere bestemmelse uden forudgående forkyndelse af kendelse herom foretages udpantning for det samlede bidrag i skyldnerens her i landet værende formue. Med det således inddrevne beløb forholdes der i overensstemmelse med § 21.

§ 5. (Ophævet).

§ 5, stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 28.1 i lov nr. 431 af 06.06.2005: Hidtidig formulering: Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i skyldnerens lønning eller andet arbejdsvederlag, derunder provision, tantieme, gratiale og feriegodtgørelse. Indeholdelse kan ligeledes kræves i ventepenge eller pension, uanset om pensionen udredes af offentlig eller privat kasse. På samme måde kan indeholdelse kræves i folkepension, invalidepension, andre periodiske ydelser fra offentlige kasser, i understøttelse, som skyldneren har krav på, i livrente og andre periodisk forfaldende forsikringsbeløb samt i renter af båndlagte kapitaler eller andre kapitaler, der er hensat til rentenydelse for skyldneren.
§ 5, stk. 3 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 25.4 i lov nr. 430 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: Stk. 3. Fremsætter skyldneren indsigelse imod et pålæg om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af fogedretten ved kendelse. Indeholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.
§ 5 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 5. Bidraget kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Pålæg om indeholdelse kan gives, selv om ydelsen til skyldneren ikke er forfalden, og indeholdelse kan ske, selv om ydelsen helt eller delvis er unddraget fra kreditorforfølgning.

§ 6. (Ophævet).

§ 6, stk. 1, 1. pkt. er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 25.4 i lov nr. 430 af 06.06.2005: Hidtidig ordlyd: Pålæg om indeholdelse gives af kommunalbestyrelsen på det sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det sted, hvor indeholdelse skal foretages
§ 6 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 6. Det beløb, der skal indeholdes ved hver udbetaling til skyldneren, fastsættes som en procentdel af nettolønnen. Procentdelen fastsættes således, at der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister finder anvendelse på afgørelser om indeholdelse i løn m.v., der træffes i medfør af denne lov.

§ 7. (Ophævet).

§ 7 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 7. Den arbejdsgiver, som har modtaget pålæg om tilbageholdelse i løn m.v., skal, hvis skyldneren ophører at være beskæftiget hos ham, straks give Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftlig eller elektronisk underretning herom. Er det ham bekendt, hvor skyldneren herefter har beskæftigelse, skal han samtidig oplyse dette.

§ 8. (Ophævet).

§ 8 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 8. Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., er erstatningspligtig, såfremt pålægget ikke efterkommes. Erstatningsbeløbet kan inddrives ved udpantning.

§ 9. (Ophævet).

§ 9 er ophævet ved § 13.5 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 9. Skal der tilbageholdes bidrag til flere bidragsberettigede, fordeles det indeholdte beløb mellem de berettigede efter den inddrivende myndigheds nærmere bestemmelse.

§ 10. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 10. Skønnes det, at et forfaldent bidrag ikke vil kunne inddrives ved udpantning eller indeholdelse i løn m.v., træffes der efter den bidragsberettigedes anmodning afgørelse om, hvorvidt skyldneren skal hensættes til afsoning af bidraget.
Stk. 2. Afgørelsen træffes af politimesteren (i København af politidirektøren) på det sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det sted, hvor den bidragsberettigede bor.

§ 11. (Ophævet).

§ 11, stk. 4 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved § 15 i lov nr. 433 af 31.05.2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 11. Bidragsskyld på 1.000 kr. eller derunder afsones med en dag for hver 50 kr., dog mindst to dage.
Stk. 2. Den del af skylden, som overstiger 1.000 kr., afsones med en dag for hver 100 kr.
Stk. 3. Ved afsoning af flere bidragsforpligtelser beregnes afsoningstiden efter det samlede bidragsbeløb.
Stk. 4. Afsoningen sker efter reglerne om straf af hæfte.

§ 12. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 12. Skyldneren kan ikke hensættes til afsoning i mere end 60 dage inden for et tidsrum af et år, selv om afsoningen vedrører flere bidragsforpligtelser. Den del af bidragene, der som følge heraf ikke kommer til afsoning, og som var forfalden ved afsoningens påbegyndelse, kan heller ikke senere forlanges afsonet.

§ 13. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 13. Ved periodisk forfaldende bidrag kan afsoning kun ske for mindre end en måneds bidrag, såfremt der ikke vil påløbe yderligere bidrag efter den pågældende bidragsbestemmelse.

§ 14. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 14. Tjenstgørende værnepligtige kan ikke hensættes til afsoning, så længe de er indkaldt.

§ 15. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 15. Afgørelse om afsoning eller om afsoningens iværksættelse kan udsættes, såfremt skylden afdrages i overensstemmelse med en af politimesteren (i København af politidirektøren) fastsat afdragsordning, eller det skønnes, at skyldneren er ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges ham til last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende forsørgerpligter.
Stk. 2. Inden der træffes sådan bestemmelse, skal der så vidt muligt indhentes en erklæring fra den bidragsberettigede.

§ 16. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering:§ 16. Bestemmelse om, at skyldneren skal hensættes til afsoning, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, men skyldneren kan forlange spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed forelagt domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Skyldneren skal samtidig med bestemmelsen om afsoning gøres bekendt hermed.

§ 17. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 17. Afsoning af bidrag medfører ikke bortfald af betalingspligt eller af de andre midler til bidragets inddrivelse eller af retten til at kræve bidraget udbetalt af det offentlige.

§ 18. (Ophævet).

§§ 10-18 er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.2 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 18. Udgifterne ved afsoning afholdes af statskassen.

§ 19. Agter en skyldner at tage bopæl eller fast ophold i udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, skal han inden udrejsen, om fornødent efter Udbetaling Danmarks bestemmelse og i det omfang og på den måde, Udbetaling Danmark finder det passende, opfylde bidragspligten eller stille sikkerhed herfor.

Stk. 2. Undlader skyldneren at stille sikkerhed for bidragspligtens opfyldelse som fastsat i stk. 1, kan Udbetaling Danmark bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne inddrives straks.

Stk. 3. Består en af skyldneren stillet sikkerhed i kaution, finder reglerne i denne lov og i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tilsvarende anvendelse på opkrævning og inddrivelse af bidraget hos kautionisterne.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i Finland, Island, Norge eller Sverige. I det omfang, det fastsættes af social- og boligministeren, omfatter bestemmelsen heller ikke personer, som tager bopæl eller fast ophold i andre lande, med hvilke der er indgået aftale om ydelse af bistand ved inddrivelse af underholdsbidrag.

§ 19, stk. 3 er ændret ved § 13.6 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 19, stk. 3, ændres »§§ 2-9 tilsvarende anvendelse ved bidragets inddrivelse hos kautionisterne.« til: »denne lov og i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige tilsvarende anvendelse på opkrævning og inddrivelse af bidraget hos kautionisterne.«
§ 19, stk. 1 er ændret ved § 5.2 i lovbekg. nr. 326 af 11.04.2012 fra d. 01.10.2012. I § 19, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks« og »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 19, stk. 2 er ændret ved § 5.3 i lovbekg. nr. 326 af 11.04.2012 fra d. 01.10.2012. I § 19, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 20. Reglerne i § 19 kan bringes til anvendelse over for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag, og en kvinde, der er part i en påbegyndt medmoderskabssag.

§ 20 er ændret ved § 5.2 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 20 ændres »Efter statsforvaltningens bestemmelse kan reglerne i § 19« til: »Reglerne i § 19 kan«, og efter »faderskabssag« indsættes: », og en kvinde, der er part i en påbegyndt medmoderskabssag«.

§ 21. Ved inddrivelse af bidrag efter § 19, stk. 2, forvaltes indkomne beløb efter reglerne i værgemålslovens § 35, stk. 1.

Stk. 2. Ophører bidragspligten, inden beløbet er opbrugt, tilfalder den tilbageværende del af dette skyldneren eller hans bo.

§ 21 stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.6 i lov nr. 430 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: Ved inddrivelse af bidrag i medfør af § 19, stk. 2, indsættes det indkomne beløb i en forvaltningsafdeling, jf. § 3 i lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v., medmindre der med statsamtets tilladelse træffes anden bestemmelse.

§ 21 a. (Ophævet).

§ 21 a er indsat fra d. 01.11.2005 ved § 28.3 i lov nr. 431 af 06.06.2005
§ 21 a er ophævet ved § 13.7 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 21 a. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive bidragskrav, der tilkommer det offentlige, og som inddrives efter denne lov, efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 22. (Ophævet).

§ 22 er ophævet ved § 13.8 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 22. Overtrædelse af § 3, stk. 2, og § 7 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 23. (Ophævet).

§ 23, stk. 3 ændres således, jfr. § 9 i lov nr. 461 af 07.06.2001, fra d. 01.01.2002:
I § 23, stk. 3, ændres »§ 28 i lov om børnetilskud og andre familieydelser« til: »§ 18 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag«.
§ 23 stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.7 i lov nr. 430 af 06.06.2005. I § 23, stk. 1, ændres »inddrivelse« til: »opkrævning«.
§ 23, stk. 1 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 28.4 i lov nr. 431 af 06.06.2005. I § 23, stk. 1 , udgår »eller afsoning«.
§ 23, stk. 2 er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 28.5 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, da den i stk. 1 nævnte begæring blev fremsat. Indeholdelse i løn m.v. eller afsoning kan ikke ske for bidrag, som har været forfaldne i mere end 5 år.
§ 23 er ophævet ved § 13.9 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering: § 23. Retten til at anvende indeholdelse i løn m.v. bortfalder, hvis begæring om bidragets opkrævning ikke fremsættes inden 1 år efter bidragets forfaldstid.
Stk. 2. Indeholdelse i løn m.v. kan ikke ske for bidrag, der har været forfaldne i mere end 5 år.
Stk. 3. Ved inddrivelse af børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige, gælder § 28 i lov om børnetilskud og andre familieydelser.

§ 23 a. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.

Stk. 3. Afgørelse efter § 2, stk. 3, og § 20 træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.

Stk. 4. Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset.

§ 23 a er ændret fra d. 01.11.2005 ved § 25.8 i lov nr. 430 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: § 23 a. Afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen, kan indbringes for det sociale nævn.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for afgørelser efter § 4 og pålæg om indeholdelse efter § 5.

§ 23 a, stk. 2 er ændret ved § 13.2 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Overalt i loven ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«.
§ 23 a, stk. 1 er ændret ved § 5.4 i lovbekg. nr. 326 af 11.04.2012 fra d. 01.10.2012. Hidtidig formulering: § 23 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til det sociale nævn.
§ 23 a, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering: Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til justitsministeren.
§ 23 a, stk. 2 er ophævet, og ny stk. 2-4 er indsat, ved § 5.3 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering: Stk. 2. Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen. Ved Ankestyrelsens behandling af klager efter 1. pkt. finder kapitel 9 og §§ 68 og 70 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
§ 23 a, stk. 3 er ændret ved § 20.3 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023. I § 23 a, stk. 3, ændres »§ 2, 2. pkt.,« til: »§ 2, stk. 3,«.

§ 23 b. Social- og boligministeren kan

1) fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag,
2) i samråd med skatteministeren fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, stk. 2, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, og
3) fastsætte regler om behandling af sager om indsigelser mod eksistensen af krav efter § 1, stk. 2, og om behandling af sager efter § 20.

§ 23 b er indsat fra d. 01.11.2005 ved § 25.9 i lov nr. 430 af 06.06.2005.
§ 23 b er ændret ved § 13.2 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. Overalt i loven ændres »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren« og »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren«.
§ 23 b, 2. pkt. er ændret ved § 13.10 i lov nr. 1336 af 19.12.2008 fra d. 01.01.2009. I § 23 b, 2. pkt., ændres »fremgangsmåden i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag.« til: »restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, 2. pkt.«
§ 23 b er ændret ved § 5.5 i lovbekg. nr. 326 af 11.04.2012 fra d. 01.10.2012. Hidtidig formulering: § 23 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes og statsforvaltningerne behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, samt om behandling af klager over afgørelser truffet af disse myndigheder. Ministeren kan ligeledes i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, 2. pkt.
§ 23 b, nr. 3 er ændret ved § 21.1 i lov nr. 647 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 23 b, nr. 3, ændres »statsforvaltningernes« til: »statsforvaltningens«, og »statsforvaltningerne« til: »statsforvaltningen«.
§ 23 b, nr. 3 er ændret ved § 5.2 i lov nr. 1741 af 22.12.2015 fra d. 01.01.2016. Hidtidig formulering: fastsætte regler om statsforvaltningens behandling af sager efter denne lov, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningen.
§ 23 b, nr. 3 er ændret ved § 5.4 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 23 b, nr. 3, indsættes efter »§ 1, stk. 2,«: »og«, og »og om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningen« udgår.
§ 23 b, nr. 2 er ændret ved § 20.4 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023. I § 23 b, nr. 2, ændres »§ 2, 2. pkt.,« til: »§ 2, stk. 2,«.

§ 23 c. Anmodninger efter § 20 og anmodninger om indbringelse af en afgørelse for familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Familieretshuset kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital henvendelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.

§ 23 c er indsat ved § 5.5 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019.
§ 23 c, stk. 1 er ændret ved § 20.5 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023. I § 23 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »Indsigelser efter § 2, 2. pkt., anmodninger« til: »Anmodninger«.

§ 23 d. Indsigelser efter § 2, stk. 3, skal indgives til den myndighed, der opkræver underholdsbidraget.

§ 23 d er indsat ved § 20.6 i lov nr. 755 af 13.06.2023 fra d. 30.06.2023.

§ 24. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1963.

Stk. 2. Loven finder anvendelse også med hensyn til de inden dens ikrafttræden opståede bidragsforpligtelser.

Stk. 3. Lov nr. 133 af 7. maj 1937 om inddrivelse og sikring af underholdsbidrag ophæves.

§ 24, stk. 2, 2. pkt. er ophævet fra d. 01.11.2005 ved § 28.6 i lov nr. 431 af 06.06.2005. Hidtidig formulering: Reglerne om afsoning kommer til anvendelse på alle bidrag, med hensyn til hvilke afsoningsordre ikke er udfærdiget inden lovens ikrafttræden.

§ 25. Loven gælder ikke for Grønland.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, den 15. august 2023

Malene Vestergaard

/ Carina Fogt-Nielsen

Advokat Jørgen U. Grønborg