Forældelsesloven
Lov nr. 274 af 22.12.1908 om forældelse af visse fordringer - ophævet og erstattet af forældelsesloven 2007.
VI FREDERIK DEN OTTENDE, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goter, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, GØRE VITTERLIGT: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
§ 1 For følgende Fordringer gælder en Forældelsesfrist
af 5 Aar:
1) Fordring, som støttes på Overenskomst om
a. Salg eller anden Overdragelse af Varer eller andet Løsøre, der ikke er afhændet
som Tilbehør til fast Ejendom,
b. Brug af fast Ejendom eller Løsøre,
c. Ydelse af Ophold, Fortæring eller Forplejning,
d. Befordring af Personer eller Gods,
e. Udførelse af Arbejde eller Ydelse af personlig Virksomhed af hvilken som helst
Art;
2) Fordring på Restance af stadigt tilbagevendende Afgift, som hviler på fast Ejendom
uden særlig vedtagelse gaar overfra Ejer til Ejer, paa forfalden Rente, paa Restance
af Livrente, Overlevelsesrente, Pension, Aftægtsydelse, Underholdsbidrag eller anden
lignende Ydelse, der forfalder med bestemte Mellemrum og ikke er at betragte som
Afdrag paa en skyldig Kapital;
3) Fordring ifølge Forløfte, indgaaet for noget i denne Paragraf omhandlet Krav;
4) Statens eller Kommunens Krav paa Skatter eller Afgifter af offentligretlig Natur;
5) Fordring paa Erstatning for Skade, tilføjet udenfor Kontraktforhold, medmindre
Skaden er bevirket ved en Forbrydelse, for hvilken der under offentlig Straffesag
paalægges Straf; og
6) Fordring, som udenfor Tilfælde af Svig haves på Betaling af, hvad nogen har ydet
i urigtig Formening om, at Forpligtelse hertil paahvilede ham.
Foranførte Forældelsesfrist er dog ikke anvendelig, naar der for Fordringen er udstedt
Gældsbrev eller tilvejebragt andet særligt retsgrundlag, hvorved dens Tilblivelse
og Størrelse er anerkendt af Skyldneren eller på anden Maade skriftligt fastslaaet.
§ 2 Den i § 1 fastsatte kortere Forældelsesfrist regnes
fra den Tid, da Fordringen af Fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes,
medmindre Fordringshaveren inden Fristens Udløb enten erhverver Skyldnerens Erkendelse
af Gælden eller foretager retslige Skridt mod ham og uden ufornødent Ophold forfølger
disse til Erhvervelse af Forlig, Dom eller anden Retsafgørelse.
§ 3 Naar den Fordringshaver, for Hvem noget af de i § 1
ommeldte Krav er stiftet, paa Grund af utilregnelig Uvidenhed om sit Krav eller
om Skyldnerens Opholdssted har været ude af Stand til at gøre sin Ret gældende,
regnes den i § 1 omhandlede kortere Forældelsesfrist først fra den Tid, da Fordringshaveren
var eller ved sædvanlig Agtpaagivenhed vilde have været i Stand til at Kræve sit
krav betalt.
§ 4. Den almindelige Forældelsesfrist af 20 Aar vedbliver
ved Siden af den i § 1 fastsatte.
§ 5. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1910. Dens
Bestemmelser finde Anvendelse ogsaa paa tidligere stiftede Fordringer, som ikke
inden den nævnte Dag ere bortfaldne i Medfør af de hidtil gældende Regler. Dog skal
Forældelse i Henhold til denne Lov i intet Tilfælde indtræde før Udgangen af Aar
1911, medmindre Fordringen ogsaa efter de hidtil gældende Regler vilde være bortfalden
paa et tidligere Tidspunkt.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 22de December 1908.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Frederik R.
(L. S.)
/ Svend Høgsbro
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidende for 1908-09: Folket.
Tid. Sp. 2278, 2378, 2408; Landst. Tid.
Sp. 33, 240, 248; Till. A. Sp. 1921;Till. B. Sp. 31; Till. C. Sp. 555, 561. (Jfr.
endvidere: Rigsdagstidende for 1907-08:
Folket. Tid. Sp. 4520, 6893, 7138, 8614; Landst. Tid. Sp. 1733, 2253, 2259, 2381;
Till. A. Sp. 3691; Till. B. Sp. 2517,
3683, 3935; Till. C. Sp. 1585, 2661, 2721).
