
| Denne stævning kan bruges til at opnå skilsmisse efter 12 måneders separation, når den anden ægtefælle ikke vil medvirke til skilsmisse ved bevilling |
Pris: 300,-
Om denne formular:
Hvis du har været separeret i mere end 12 måneder, og samlivet ikke har været fortsat eller genoptaget i separationstiden, har du ret til at blive skilt.
En sådan skilsmisse bliver normalt gennemført ved bevilling fra statsamtet, men dette forudsætter normalt, at parterne er enige om at gå bevillingsvejen.
Fra d. 01.01.2005 er det blevet muligt for statsamtet at meddele skilsmisse ved bevilling på uændrede vilkår efter forudgående separation i tilfælde, hvor den anden ægtefælle ikke reagerer på statsamtets henvendelser om, hvorvidt ægtefællen har bemærkninger til skilsmissen, og der ikke skal tages stilling til pensionsordninger omfattet af ÆL § 54.
Hvis din fraseparerede ægtefælle meddeler statsamtet, at han ikke vil medvirke til skilsmisse ved bevilling, bliver du nødt til at gå til retten for at få gennemført en skilsmisse - også selv om de vilkår, som blev aftalt eller fastsat ved separationen også skal gælde for tiden efter skilsmissen.
Hvis du ikke opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces, skal du selv betale for advokatbistand til en sådan skilsmissesag, og da advokaters timepris jo ligger på mellem 1.500 kr og 2.000 kr., kan selv en så simpel ægteskabssag let løbe op i 3.000-5.000 kr., og du skal ikke regne med, at din modpart bliver dømt til at betale dig sagsomkostninger.
Hvis du vil spare advokatudgifterne og føre sagen selv, kan vi tilbyde dig en formular til en skilsmissestævning, som er meget let at udfylde.
Stævningen kan ikke anvendes efter d. 31.12.2006.
Der medfølger vejledning i udfyldelsen.
Formularen koster 300 kr. incl. moms.
Hvis du betaler pr. giro, kan du mod et yderligere gebyr på 50 kr. tillige få dokumentet tilsendt pr. e-mail som en word-fil.
Hvis du betaler med Dankort eller Visakort, får du automatisk tilsendt formularen som wordfil, og du sparer gebyret på 50 kr.