1. Værgens vederlag
Indtil d. 01.01.1997 skulle værgen som hovedregel udføre hvervet uden nogen form
for vederlag. Dette hang sammen med, at værgemål var et såkaldt borgerligt ombud,
som værgen havde pligt til at påtage sig.
Efter de nye regler i værgemålslovens § 32 kan værgen få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges et vederlag for sit arbejde. Beløbene fastsættes af Familieretshuset og skal betales af den, der er under værgemål eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.
Civilstyrelsen har fastsat udførlige regler om værgens vederlag.
Er der tale om faste værger eller andre professionelle værger udgør vederlaget for et værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold, normalt 8.500 kr. excl. moms årligt. Hertil kommer et særskilt eengangsvederlag for etablering af værgemålet på 10.000 kr. excl. moms. (2025)
Den faste værges eller den professionelle værges vederlag for værgemål, der omfatter alle personlige forhold, udgør normalt 9.600 kr. excl. moms årligt. Hertil kommer et særskilt eengangsvederlag for etablering af værgemålet på 4.400 kr. excl. moms. (2025)
Er der tale om andre værger, f. eks. familiemedlemmer, kan Familieretshuset undtagelsesvis efter ansøgning tillægge den pågældende værge helt eller delvist vederlag for sit arbejde.
Hvis den, der er under værgemål, har en indtægt på over 211.800.000 kr. (i 2025) eller en formue på over 75.000 kr., skal den pågældende normalt selv betale værgens vederlag.
Se i øvrigt dette beregningsprogram: Betaling af værgens vederlag
2. Værgens kompetence.
Værgen har en ret til at handle på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet
af værgemålet. Denne bemyndigelse er dog ret så begrænset, da statsforvaltningens
samtykke er nødvendigt til enhver usædvanlig disposition. Jeg vil nu give
5 eksempler
på dispositioner, der kun bliver gyldige med Familieretshusets
godkendelse:
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at
1) erhverve eller afhænde fast ejendom,
2) behæfte faste ejendom med pant eller usædvanlig servitut, eller
3) bortforpagte eller udleje fast ejendom på usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld ud over 10.000 kr. Dette gælder dog dog ikke gældsstiftelse på op til 50.000 kr. til betaling af et indskud til en lejebolig til den, der er under værgemål. Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til enhver gældsstiftelse på vegne af mindreårige.
- Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at yde usædvanlige gaver. Ved sædvanlig gave forstås dispositioner i en størrelsesorden og til en personkreds, tilsvarende hvad personen, der er under værgemål, dokumenterbart tidligere flere gange har givet.
- Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til at afslå en gave eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.
Værgen skal have Familieretshusets godkendelse til forbrug af formue. Værgen kan dog pr. kalenderår forbruge 5 pct. af formuen uden Familieretshusets godkendelse, dog altid indtil 10.000 kr. og højst 100.000 kr., i det omfang dispositionen ikke kræver godkendelse efter pkt. 1 eller 3. Forbrug fra indtægtskontoen skal ikke medregnes i de 5 pct.
Værgen kan derudover uden Familieretshusets godkendelse anvende op til 50.000 kr. af formuen til indskud til en lejebolig til den, der er under værgemål, uanset om dette udgør mere end 5 pct. af formuen.Ved formue efter stk. 2 forstås den samlede værdi af kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve og andre værdipapirer ved udgangen af det forudgående kalenderår. Er værgemålet etableret i det aktuelle år, opgøres formuen på tidspunktet for værgemålets etablering.
I vigtige anliggender skal værgen så vidt muligt spørge den, der er under værgemål,
før der træffes beslutning. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende ikke forstår
sagens betydning, eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed. Overtrædelse
af denne høringsregel medfører i øvrigt ikke, at dispositionen bliver ugyldig.
Hvis den, der er under værgemål, er gift, kan værgen sammen med den pågældendes
ægtefælle disponere over den pågældendes bodel. I denne situation skal
Familieretshuset slet ikke godkende dispositionerne, og formuen skal
slet ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Reglen gælder ikke, hvis
ægtefællen er beskikket som værge, og det er derfor ofte fornuftigt at sørge for,
at en anden person end ægtefællen, f. eks. en søn eller datter eller en advokat,
bliver beskikket som værge for gifte personer.