926 Værgens rettigheder

1. Værgens vederlag

2. Værgens kompetence.


1. Værgens vederlag

Indtil d. 01.01.1997 skulle værgen som hovedregel udføre hvervet uden nogen form for vederlag. Dette hang sammen med, at værgemål var et såkaldt borgerligt ombud, som værgen havde pligt til at påtage sig.

Efter de nye regler i værgemålslovens § 32 kan værgen få nødvendige udlæg dækket og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges et vederlag for sit arbejde. Beløbene fastsættes af statsforvaltningen og skal betales af den, der er under værgemål eller, hvis denne ikke har midler, af statsforvaltningen.

Civilstyrelsen har fastsat udførlige regler om værgens vederlag.

Er der tale om faste værger eller andre professionelle værger udgør vederlaget for et værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold, normalt 6.600 kr. excl. moms årligt. Hertil kommer et særskilt eengangsvederlag for etablering af værgemålet på 7.300 kr. excl. moms. (2017)

Den faste værges eller den professionelle værges vederlag for værgemål, der omfatter alle personlige forhold, udgør normalt 8.000 kr. excl. moms årligt. Hertil kommer et særskilt eengangsvederlag for etablering af værgemålet på 3.300 kr. excl. moms.

Er der tale om andre værger, f. eks. familiemedlemmer, kan statsforvaltningen undtagelsesvis efter ansøgning tillægge den pågældende værge helt eller delvist vederlag for sit arbejde.

Hvis den, der er under værgemål, har en indtægt på over 174.300 kr. (i 2017) eller en formue på over 75.000 kr., skal den pågældende normalt selv betale værgens vederlag.

Se i øvrigt dette beregningsprogram: Betaling af værgens vederlag

2. Værgens kompetence.

Værgen har en ret til at handle på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet. Denne bemyndigelse er dog ret så begrænset, da statsforvaltningens samtykke er nødvendigt til enhver usædvanlig disposition. Jeg vil nu give 4 eksempler på dispositioner, der kun bliver gyldige med statsamtets godkendelse:

  1. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Værgen kan derimod godt bortforpagte eller udleje fast ejendom på sædvanlige vilkår.

  2. Gældsstiftelse ud over, hvad der sædvanligvis kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for den, der er under værgemål. Reglen gælder både optagelse af lån og køb på kredit.

  3. Ydelse af gaver af den pågældendes indtægt, medmindre der er tale om ubetydelige gaver, som ydes af den umyndiges indtægter.

  4. Afkald på gaver eller afkald på arv eller legat, medmindre gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.

I vigtige anliggender skal værgen så vidt muligt spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslutning. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende ikke forstår sagens betydning, eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed. Overtrædelse af denne høringsregel medfører i øvrigt ikke, at dispositionen bliver ugyldig.

Hvis den, der er under værgemål, er gift, kan værgen sammen med den pågældendes ægtefælle disponere over den pågældendes bodel. I denne situation skal statsamtet slet ikke godkende dispositionerne, og formuen skal slet ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling. Reglen gælder ikke, hvis ægtefællen er beskikket som værge, og det er derfor ofte fornuftigt at sørge for, at en anden person end ægtefællen, f. eks. en søn eller datter eller en advokat, bliver beskikket som værge for gifte personer.