839 Statskassen som arving ?

Hvis du ikke efterlader dig arvinger efter loven og du ikke har oprettet testamente, tilfalder dine ejendele statskassen. I 1994 arvede statskassen efter denne regel ca. 9,9 mio. kr.

Justitsministeriet kan dog undlade at rejse indsigelse mod et ellers anfægteligt testamente, hvis dette må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje.

Justitsministeriet kan endvidere - hvis forholdene særligt taler for det - efter anmodning afstå arven helt eller delvist til

1) afdødes samlever,

2) personer, der er opvokset hos afdøde som dennes sted- eller plejebørn,

3) personer, som er opvokset sammen med afdøde som dennes pleje- eller stedsøskende,

4) afdødes slægtninge i tilfælde, hvor formuen helt eller delvis stammer fra en fælles slægtning, eller

5) andre personer eller institutioner, som stod den afdøde nær.

Da vi går ud fra, at de færreste ønsker, at statskassen skal være deres arving, bør alle, der ikke har arvinger efter loven, oprette et testamente, hvor de selv bestemmer, hvem formuen skal tilfalde. Vi har som led i vor formularservice udarbejdet en formular til et testamente for ugifte barnløse, og hvis du ønsker at vide mere om dette testamente, kan du gå ind på emne nr. 281


18-05-2017