Som udgangspunkt spiller det ingen rolle for et barns arveret, om det et ægtebarn
eller et barn født uden for ægteskab.
Der gælder dog den vigtige undtagelse, at børn født uden for ægteskab før d.
01.01.1938 i de fleste tilfælde ikke har arveret efter faderen og faderens
slægt, medmindre faderen senere har giftet sig med moderen. Selv om forældrene ikke
senere har giftet sig med hinanden, kan der være arveret efter faderen og dennes
slægt, hvis barnet er kuldlyst, dvs. faderen har ladet tinglyse en erklæring om,
at barnet er hans, eller hvis barnet er blevet legitimeret ved kgl. bevilling.
Er barnet født uden for ægteskab før d. 01.01.1961, kan det tænkes,
at en eller flere mænd er blevet udlagt som bidragspligtig, men således at ingen
er blevet udlagt som egentlig fader. Barnet har i disse tilfælde ikke arveret efter
den bidragspligtige eller dennes slægt.
Er barnet født efter d. 01.01.1961, har barnet altid arveret også
efter faderen, forudsat at faderskabet er anerkendt eller fastslået.
Hvis moderen ikke har villet eller kunnet oplyse faderens navn og faderskabet derfor
ikke er fastslået, har barnet ingen arveret efter faderen, og det gælder også selv
om moderen godt et klar over, hvem der er faderen. Du kan læse mere om moderens
oplysningspligt på emne nr. 314.