1. Hvad er et bobestyrerskifte?
2. Kan bobestyreren afgøre tvister mellem arvingerne?
3. Hvor lang tid tager et bobestyrerskifte?
1. Hvad er et bobestyrerskifte?
Ved dødsboskifteloven, som trådte i kraft d. 01.01.1997, blev reglerne om offentligt skifte af dødsboer enten ved skifteretten eller ved en eksekutor afskaffet og erstattet af en ny bobehandlingsform, behandling ved bobestyrer.
Bobestyreren kan enten være en af skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer eller en af afdøde i testamente udpeget bobestyrer. En autoriseret bobestyrer er altid en advokat. En testamentsudpeget bobestyrer behøver ikke nødvendigvis at være advokat, men i langt de fleste tilfælde er der tale om, at testator har udpeget en advokat, som han eller hun kender og har tillid til.
Hvis dødsfaldet er sket efter d. 01.07.2011, kan skifteretten som noget nyt udpege en bobestyrer, der ikke er autoriseret, hvis særlige grunde taler for det, og samtlige arvinger, herunder den længstlevende ægtefælle, er enige om at ønske den pågældende som bobestyrer. Betingelsen om, at der skal foreligge »særlige grunde«, vil være opfyldt, hvis den person, arvingerne ønsker, må antages at have et særligt forudgående kendskab til boet eller de spørgsmål, bobehandlingen rejser, som vil udgøre en væsentlig fordel for bobehandlingen. Bestemmelsen tænkes navnlig anvendt i den situation, hvor en advokat, der ikke er autoriseret bobestyrer, har forestået et privat skifte, men hvor boet på et fremskredent tidspunkt i bobehandlingen må overgå til bobestyrerbehandling, blot fordi det ikke har været muligt at sælge en fast ejendom inden for 1-årsfristen. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, når behandlingen af et skifte kræver en særlig sagkundskab. Der kan f.eks. være tale om et skifte, hvor der opstår spørgsmål om overdragelse af en virksomhed, som forudsætter et særligt branchekendskab for den pågældende bobestyrer.
Bobestyrerskifte er den skifteform, som man falder tilbage på, hvis ingen af de øvrige skifteformer er anvendelige. Dette er f. eks. tilfældet, hvis boet er insolvent, og aktiverne er for store til, at boet kan udlægges som boudlæg til den, der afholder begravelsesomkostningerne.
Selv om boet er solvent, kan bobestyrerbehandling blive resultatet, hvis arvingerne ikke kan blive enige om at skifte privat.
En vigtig gruppe af bobestyrerboer er de tilfælde, hvor afdøde i sit testamente har foreskrevet, at boet skal behandles af en bestemt eksekutor eller bobestyrer. I disse tilfælde vil afdødes ønske normalt blive respekteret, således at boet ikke kan udleveres til privat skifte.
Af boer, der udleveres til bobestyrerbehandling, svares en retsafgift på 1.500 kr., som forfalder når udlodning kan ske. Der skal betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr. Afgiften forfalder til betaling, når udlodning kan ske. Forhøjelsen af tillægsafgiften gælder ikke for boer, der er udleveret til bobestyrerbehandling før d. 01.10.2021.
Begrebet arvebeholdningen skal forstås i overensstemmelse med begrebet i boafgiftsloven, jf. bem. til L 122 p. 12, hvor det desuden anføres, at en eventuel boslodsudveksling skal medinddrages. Er et fællesbo på f. eks. 2.800.000 kr., skal der formentlig ikke svares tillægsafgift på et skifte i længstlevendes levende live. Er der tale om skifte af et uskiftet bo efter længstlevende død, er der formentlig alene tale om eet bo, således at der skal svares tillægsafgift, hvis den samlede bobeholdning overstiger 1,5 mio. kr.
Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling, jf. RAL § 32
Et af de vigtigste argumenter for lade boet skifte som offentligt skifte har efter de hidtidige regler altid været, at arvinger derved kunne slippe for at skulle vedgå afdødes gældsforpligtelser. Hvis arvingerne skiftede privat, overtog de afdødes gældsansvar - ofte mere eller mindre i blinde.
Efter de nye regler skal arvingerne ikke vedgå gældsansvaret, hverken ved privat skifte eller ved bobestyrerskifte. Der gælder dog nogle særlige hæftelsesregler ved privat skifte, som kan føre til, at arvingerne kan komme til at hæfte personligt og solidarisk for afdødes gæld. Dette gælder, hvis arvingerne deler boet uden at sørge for, at afdødes gæld bliver betalt. Der gælder ikke tilsvarende regler for boer, som skiftes ved bobestyrer. Her kan arvingerne aldrig komme til at hæfte personligt og solidarisk for en ubetalt gældspost, idet det påhviler bobestyreren at sørge for, at al gæld, som er anmeldt i boet, bliver betalt.
Risikoen ved at skifte privat frem for ved bobestyrer skal dog ikke overdrives. I langt de fleste tilfælde er der ikke den mindste risiko for, at afdøde havde en hel masse uoplyste gældsforpligtelser. Skulle det vise sig, at afdøde havde gældsforpligtelser af en sådan størrelse, at boet er insolvent, kan de privatskiftende arvinger gøre brug af den såkaldte udbakningsregel, som fører til, at arvingerne som regel kan slippe ud af hæftelsen ved at tilbagelevere den modtagne arv.
Et godt alternativ til et bobestyrerskifte er, at arvingerne skifter boet privat med bistand af en advokat, der forestår bobehandlingen. Advokaten vil da behandle boet efter nogenlunde de samme regler, som hvis der var tale om et bobestyrerbo. Der er dog den ikke uvæsentlige forskel, at advokaten for de privatskiftende arvinger hele tiden er nødt til at sørge for, at samtlige arvinger er enige i samtlige dispositioner. Der kan således ikke træffes beslutninger hen over hovedet på den enkelte arving, som i realiteten har en vetoret. I bobestyrerboer har bobestyreren mulighed for at træffe beslutninger, som arvingerne ikke er enige i, og bobestyreren kan endog tilsidesætte arvingernes beslutninger, hvis han eller hun finder, at disse beslutninger er åbenbart uhensigtsmæssige eller strider mod nogens ret.
Advokathonoraret for behandlingen af et dødsbo er normalt det samme, hvad enten
advokaten berigtiger boet som bobestyrer eller som advokat for de privatskiftende
arvinger. Du kan på emne nr. 824 læse mere om advokatsalærets
størrelse.
2. Kan bobestyreren afgøre tvister mellem arvingerne?
Hvis der under boets behandling opstår uenighed mellem arvingerne om det ene eller det andet, kan bobestyreren naturligvis søge at medvirke til at få disse spørgsmål afklaret forligsmæssigt. Hvis dette ikke lader sig gøre, skal tvisten indbringes for skifteretten, som træffer afgørelse i sagen i 1. instans. Bobestyreren har således ikke nogen form for dømmende myndighed.
3. Hvor lang tid tager et bobestyrerskifte?
Bobestyreren skal fremme boets behandling mest muligt og skal efter anmodning orientere arvingerne om bobehandlingens forløb og forventede afslutning. Hvis du mener, at sagens behandling går for langsomt, kan du klage over bobestyreren til skifteretten.
Sagsbehandlingstiden afhænger naturligvis af forholdene i det konkrete bo. Hvis aktiverne er let realisable, og der ikke er problemer i forhold til afdødes kreditorer eller skattemyndighederne, og heller ikke konflikter mellem arvingerne indbyrdes, vil boet kunne afsluttes meget hurtigt, dvs. på mindre end 6 måneder. I andre boer kan sagsbehandlingstiden være meget længere, f. eks. fordi nogle aktiver ikke kan sælges, eller fordi der er tvister, som skal løses ved retssag.
Den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 2-årsdagen for dødsfaldet.
Medfører boets forhold, at det ikke kan opgøres endeligt senest pr. 2-årsdagen,
skal bobestyreren inden 2-årsdagen give skifteretten meddelelse herom samt redegøre
om baggrunden derfor. Skifteretten kan bestemme, at skæringsdatoen udskydes, og
at der løbende skal indgives redegørelser om boets forhold.
Skifteretten kan efter indstilling fra bobestyreren tillade, at opgørelse vedrørende
en endnu ikke oppebåret indtægt, et betinget eller omtvistet krav eller andre nærmere
afgrænsede dele af boet, henskydes til tiden efter boets afslutning. Tillægsopgørelse
skal indleveres snarest muligt.
Boopgørelsen skal senest 2 måneder efter skæringsdagen fremlægges til godkendelse
på et afsluttende bomøde.