815 Praktiske problemer

I den periode, der går fra dødsfaldet og frem til der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde, har hverken afdødes ægtefælle eller øvrige arvinger nogen ret til at disponere over boets aktiver eller på anden måde disponere på boets vegne.

Det siger sig selv, at der i den nævnte periode, som kan vare fra nogle få uger og op til ca. 6 måneder kan opstå en lang række praktiske problemer, og vi vil kun komme ind på nogle få af disse:

1. Begravelsesudgifterne

2. Sikring af boets aktiver

3. Dispositioner over afdødes konti

4. Bortfalder fuldmagter?


1. Begravelsesudgifterne.

Med hensyn til begravelsen eller bisættelsen er det klart, at de efterladte må træffe de nødvendige beslutninger herom uden at skifteretten på forhånd har godkendt disse dispositioner. Hvis der overhovedet er midler i boet til betaling af begravelsen, skal disse omkostninger betales forlods. Hvis der ikke er penge hertil, kommer den, der har bestilt begravelsen, til selv at hæfte for betalingen.

 

2. Sikring af boets aktiver

Indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det ifølge dødsboskiftelovens § 8, stk. 1 enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Reglen retter sig i første række til afdødes pårørende, der har adgang til den afdødes bolig, men også til institutioner eller andre, der er i besiddelse af dødsboets aktiver. Pligten til opbevaring fortsætter indtil boets berigtigelse. Kan de pårørende eller andre ikke uden væsentlig ulempe opbevare boets aktiver, kan skifteretten fritage dem for pligten og træffe bestemmelse om anden opbevaringsmåde.

Tilsidesættelse af omsorgspligten kan medføre erstatningspligt. Har de pårørende eller andre afholdt nødvendige udgifter til opbevaring af boets aktiver, kan udgifterne forlanges dækket i boet, om fornødent som massekrav.

Omsorgspligten indebærer, at hospitaler og andre institutioner, som opbevarer en afdøds aktiver, ikke må udlevere disse til pårørende eller andre, før der kan forevises en skifteretsattest eller en særlig tilladelse fra skifteretten.

Ifølge dødsboskiftelovens § 8, stk. 2 har enhver, som har kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende måde, pligt til at give skifteretten meddelelse derom. Gør forholdene det nødvendigt, kan skifteretten efter § 8, stk. 3 beslutte, at et bos aktiver helt eller delvis skal registreres eller tages i forvaring. Dette bør ske, hvor ingen fører tilsyn med ejendelene, hvor der i et bo henligger større kontantbeløb, eller hvor der i øvrigt rejses berettiget mistanke om, at pårørende eller andre ikke kan eller vil opfylde omsorgspligten for aktiverne. I tilfælde, hvor mere omfattende dispositioner skal foretages, kan skifteretten udpege en midlertidig bobestyrer til at foretage det nødvendige.

Den midlertidige bobestyrer må alene træffe beslutninger, der ikke tåler udsættelse. Bobestyreren skal så vidt muligt afholde sig fra at foretage skridt, der vil kunne foregribe den senere bobehandling.

 

3. Dispositioner over afdødes konti.

Der kan normalt ikke disponeres over afdødes konti i banker og sparekasser efter dødsfaldet. Kontiene bliver spærret, så snart pengeinstituttet er blevet bekendt med dødsfaldet, og eventuelle aftaler om betalingsservice bliver ligeledes standset. Skal der kort efter dødsfaldet betales husleje eller terminsydelser, kan arvingerne ikke regne med, at disse betalinger finder sted, og de må selv sørge for betalingen med egne midler - uanset at betalingen er nok så nødvendig. De udlagte beløb vil eventuelt senere kunne blive refunderet af dødsboet.

Det er almindeligt, at pengeinstitutterne går med til at betale begravelsesregninger fra afdødes konto, selv om kontiene er spærrede, men strengt taget har de ikke pligt hertil. Meget ofte løses problemet ved, at bedemændene giver kredit med regningen, indtil der i skifteretten er truffet beslutning om boets behandlingsmåde.

Den efterlevende ægtefælle er stillet på samme måde som de øvrige arvinger. Ægtefællen kan heller ikke disponere over afdødes konti eller handle på den afdødes vegne. Den længstlevende kan derimod frit disponere over sine egne konti, som naturligvis ikke bliver spærret i anledning af dødsfaldet.

Hvis der er tale om fælles indlånskonti med begge ægtefæller som kontohavere, vil det afhænge af de konkrete vilkår for kontiene, om den længstlevende ægtefælle efter dødsfaldet kan disponere over kontiene. Hvis ikke andet er aftalt, kan den længstlevende efter vor opfattelse disponere over halvdelen af kontoens indestående pr. dødsdagen.

 

4. Bortfalder fuldmagter?

Havde den afdøde givet fuldmagt til andre, består disse fuldmagter ifølge aftaleloven fortsat efter dødsfaldet, medmindre det følger af særlige omstændigheder, at fuldmagten skal bortfalde.

Ifølge aftalelovens § 21, stk. 2 ophører fuldmagten under alle omstændigheder fra udløbet af det døgn, hvor bekendtgørelse i Statstidende af indkaldelse til fordringshaverne finder sted, dvs. den dag, hvor proklama har været indrykket. Betaler fuldmægtigen gæld efter dødsfaldet, og er boet insolvent, kan dette dog altid fordre, at den stedfundne betaling går tilbage.

Ifølge aftalelovens § 24 kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet mod tab.

I en Landsretsdom fra 1991 (U 1991.772 ØLD) er det fastslået, at en søns fuldmagt til moderens checkkonto gav sønnen ret til efter moderens død at udstede checks fra moderens konto til betaling af blomsterudsmykning og bespisning af følget efter begravelsen.

Sønnen ville også være berettiget til efter moderens død at udstede checks, hvis dette var nødvendigt for at beskytte boet mod tab, mens han derimod ganske givet ikke ville have ret til at hæve afdødes konto til sig selv.


23-08-12