Du kan på dette emne læse om en række boligformer, som hverken falder ind under begrebet lejeboliger eller ejerboliger, nemlig
A. Private andelsboligforeninger
C. Boliginteressentskaber og boligkommanditselskaber
Jeg vil først nævne den private andelsbolig, som er en mellemform mellem en lejebolig og en ejerbolig. Du har som medlem af en andelsboligforening ikke ejendomsret til nogen del af ejendommen, men alene en brugsret til en bestemt lejlighed i ejendommen. Din retsstilling i forhold til foreningen svarer på mange måder til en lejers forhold til udlejer. Du skal fx hver måned betale en boligafgift ganske svarende til husleje og du har pligt til selv at vedligeholde din andelsbolig. Der er dog den store forskel, at du som medlem af andelsboligforeningen er ejer af en andel af foreningens formue, og at du som medlem har ret til at være med til at træffe alle beslutninger, som ellers træffes af din udlejer.
Der er i 2023 ca. 200.000 private andelsboliger i Danmark.
De følgende emner på denne linie handler udelukkende om private andelsboliger.
B. ANDELSFORENINGER
Der er i de sidste 25 år blevet stiftet en række andelsforeninger, som adskiller
sig fra andelsboligforeningerne først og fremmest med hensyn til beskatningen. I
en andelsforening - også kaldet et boligkollektiv - har de enkelte medlemmer fradragsret
for deres andel af renteudgifterne på foreningens pantegæld og medlemmerne skal
beskattes af deres andel af andelsforeningens indtægter, herunder lejeværdi af egen
bolig. Bor du i en almindelig privat andelsbolig, har du ikke fradragsret for foreningens
renteudgifter, men du skal omvendt ikke betale skat af lejeværdi af egen bolig.
Skattevæsenet har opstillet en række betingelser for at man vil anerkende andelsforeningernes
skattemæssige særstilling. Der må normalt højst være 3 beboelseslejligheder i ejendommen,
antallet af medlemmer må ikke overstige 15, alle beslutninger skal træffes ved eenstemmighed,
og medlemmerne skal hæfte solidarisk for foreningens gæld.
Vi vil ikke gå i detaljer med reglerne for andelsforeningerne, men dog blot nævne,
at reglerne i lov om andelsboligforeninger, herunder reglerne om maksimalpriser,
efter vor opfattelse finder anvendelse på andelsforeninger, hvis andelsforeningens
ejendom består af mere end 2 beboelseslejligheder. Du kan læse mere om maksimalpriserne
på emne nr. 793. Ejer andelsforeningen derimod et
een- eller tofamiliehus eller en ejerlejlighed, gælder lov om andelsboligforeninger,
herunder maksimalpriserne, ikke.
C. BOLIGINTERESSENTSKABER
og BOLIGKOMMANDITSELSKABER.
Der er i de senere år dukket to nye boligformer op, nemlig boliginteressentskaber
og boligkommanditselskaber, som efter vor mening er en lovlig smart form for omgåelse
af forbuddet mod udstykning af ældre byejendomme i ejerlejligheder. I disse boligformer
får medlemmerne den samme skattemæssige særstilling som i andelsforeningerne, og
der gælder ikke noget loft over antallet af lejligheder og medlemmer. Der stilles
heller ikke krav om eenstemmighed vedrørende alle beslutninger.
Efter vor opfattelse burde reglerne om maksimalpriser i lov om andelsboligforeninger
og andre boligfællesskaber finde anvendelse på disse nye boligformer, men det gør
de ikke. Med virkning fra d. 11.05.1994 blev det forbudt at stifte nye boliginteressentskaber
og boligkommanditselskaber. Ejeren af andele i sådanne selskaber etableret før d.
11.05.1994 kan dog normalt godt overdrage disse andele til en enkelt erhverver.
Vi vil benytte lejligheden til at fraråde dig at købe en andelslejlighed, hvis det
viser sig, at der i virkeligheden er tale om en lejlighed i et boliginteressentskab
eller et boligkommanditselskab.
Advarslen gælder ikke ældre veldrevne boliginteressentskaber så som Østerbro
Boligforening I/S
D. ANPARTSLEJLIGHEDER.
Vi vil også klart fraråde dig at købe en såkaldt anpartslejlighed, hvis anpartslejligheden
ligger i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder. Du får fx tilbudt en lejlighed,
hvis du vil købe en anpart af hele ejendommen. I langt de fleste tilfælde er sådanne
overdragelser klart ulovlige ifølge § 13 i lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber. Nu er du advaret!
E. AKTIELEJLIGHEDER.
Som en sidste form for boligfællesskaber vil jeg nævne de såkaldte aktielejligheder,
hvor der til en aktie er knyttet brugsret til en lejlighed i selskabets ejendom.
Denne boligform er lovlig, men ikke særlig udbredt. Reglerne om overdragelse af
andelsboliger, herunder maksimalpriserne, finder anvendelse på disse aktielejligheder.
25-04-2024