332 Hvem kan kræve bidrag fastsat ? 

Selv om børnebidrag skal bruges til barnets forsørgelse - eller med lovens tekst 'tilkommer barnet' - har barnet ingen mulighed for at få sin forælder sat i bidrag. Og det gælder også, når barnet bliver juridisk voksent, dvs. fylder 18 år, og måske har behov for bidrag til undervisning og uddannelse.

I stedet kan du som forælder få pålagt barnets anden forælder at betale børnebidrag, hvis du i overvejende grad betaler udgifterne til barnets forsørgelse. Dette gælder, hvad enten du har forældremyndigheden alene eller I har aftalt fælles forældremyndighed.

Du kan gratis få statsforvaltningen til at sætte barnets anden forælder i bidrag fra det tidspunkt, hvor vedkommende har undladt at betale til barnets forsørgelse. Men det er vigtigt, at du søger så hurtigt som muligt og senest 2 måneder efter samlivsophævelsen, hvis du ønsker bidraget fastsat fra dette tidspunkt. I modsat fald bliver bidraget først fastsat fra det tidspunkt, hvor du har ansøgt om bidraget.

Du kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode statsforvaltningen om at få forhøjet bidraget, hvis barnets anden forælder har fået en væsentligt højere indtægt. Bidraget ændres normalt først med virkning for fremtiden, dvs. fra førstkommende forfaldsdag efter statsamtets afgørelse. Der kan dog ske ændring med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor sagen har trukket urimeligt længe ud, eller hvor der af modparten er afgivet bevidst urigtige oplysninger.

Der skal betales et gebyr på 2.700 kr, ved ansøgninger om ændring af fastsatte løbende børnebidrag og uddannelsesbidrag. Særlige bidrag efter lovens §§ 15 og 19 (konfirmationsbidrag og barselsfærdsbidrag) fastsættes  som en engangsydelse, hvorfor det normalt ikke vil komme på tale at søge om ændring af sådanne bidrag.

Den første sag om et børnebidrag hos statsforvaltningen er gebyrfri. Der skal således ikke betales gebyr for den første ansøgning til statsforvaltningen om et børnebidrag, men derimod skal der betales gebyr ved alle efterfølgende ansøgninger i forhold til dette bidrag.

I tilfælde af, at du og din samlever eller du og din ægtefælle er gået hver til sit - og I er blevet enige om at fordele jeres fælles børn imellem jer - gør I decideret dumt i at lade være med at betale børnebidrag til hinanden. Hvis I indgår en bindende aftale om krydsende børnebidrag, får I nemlig hver især et skattefradrag for de bidrag, I hver især betaler til hinanden! Eller lad os sige det med et eksempel, hvor du og din tidligere mand tjener nøjagtigt lige meget, og hvor I hver især har et af jeres børn boende. Indgår I i den situation en bidragsaftale, hvor I hver især betaler fx 16.344 kr. (normalbidraget i 2018) om året til hinandens børn, går det umiddelbart lige op. Men selv om 16.344 kr. ud og 16.344 kr. ind giver nul, står I begge med ca. 3.756 kr. ekstra i hånden. Nemlig i form af sparet skat, da I begge kan trække 14.448 kr. fra på jeres selvangivelser! Der er i eksemplet taget hensyn til finanslovstillægget på 156 kr om måneden, som ikke kan fratrækkes

Ønsker du at vide noget om beregningen af børnebidragenes størrelse, kan du læse det næste emne, dvs. emne nr. 333.


28-12-2017