199 Statens (Mis)Information

Du kan på www.borger.dk finde information om en lang række juridiske spørgsmål. Oplysningerne er oprindeligt udarbejdet af Statens Information. Vi er ved gennemlæsningen er stødt på mange fejlagtige og ufuldstændige oplysninger, og du kan på dette emne læse vore kommentarer og rettelser til 4 udvalgte emner. Teksten står i venstre kolonne og vore kommentarer i højre kolonne. Vi håber naturligvis, at man snarest vil få kyndige jurister til at læse teksterne igennem, således at teksterne kan blive rettet. Befolkningen skulle jo gerne kunne fæste lid til de oplysninger, som staten sender ud på nettet.

Gaveafgift Særeje
Økonomi i ægteskabet Ugifte samlevende

Teksten fra Borger.dk

Vore kommentarer

Arveforskud og gaveafgift

 
Gaver og arveforskud på op til 55.300 kr. årligt (2007) er afgiftsfrie, hvis de gives til børn, forældre og bedsteforældre - også børnebørn, oldebørn, stedbørn og stedforældre.  Ægtefæller betragtes som to selvstændige gavegivere og gavemodtagere, dvs. at de hver fx kan give et barn 55.300 kr. årligt uden at betale afgift.   Korrekt.


Ægtefæller kan hver give gaver, forudsat at gaven gives fra den pågældendes egen bodel eller eget særeje.

Et barns eller stedbarns ægtefælle (der ikke er separeret) kan modtage op til 19.300 kr. Korrekt, hvis barnet lever. Hvis barnet er afgået ved døden, kan svigerbarnet afgiftsfrit få 55.300 kr.
Hvis gaver og arveforskud derimod overstiger henholdsvis 19.300 kr. og 55.300 kr. årligt, skal der betales en afgift. Afgiften varierer alt efter slægtskabsforholdet. Gaveafgiften udgør 15 pct. af det overskydende beløb, dog 36,25 pct. hvis der er tale om gaver til stedforældre og bedsteforældre. Korrekt
Gaver til ægtefælle

Gaver til ægtefæller er afgiftsfrie. For papirløst samlevende (der har boet sammen i mere end to år) er der dog en afgift på 15% af den del af gaven, der ligger ud over 55.300 kr. årligt.

Korrekt, men det kunne og burde tilføjes, at dette gælder, selv om ægtefællerne ikke er samlevende.
Hvis samlivet ikke har bestået de sidste to år, skal der betales indkomstskat af gaver.
Gaver til søskende og fraskilte/separerede

Gaver til søskende og fraskilt/frasepareret ægtefælle er ikke omfattet af reglerne om gaveafgift. Her skal der betales almindelig indkomstskat.
Korrekt.

Teksten fra Borger.dk

Vore kommentarer

Økonomi i ægteskabet

 
Når man er gift, har man pligt til at sørge for hinanden økonomisk - det kaldes for underholdspligt. Det betyder bl.a., at ens samlede økonomiske situation danner baggrund for eventuel økonomisk hjælp fra det offentlige.  Delvist korrekt. Ægtefællens indkomst tæller ikke med ved revalidering og ved uddannelsesstøtte, og det må vel falde ind under begrebet økonomisk hjælp fra det offentlige.
Når man gifter sig, bliver alt, hvad man ejer eller senere køber, som udgangspunkt såkaldt fælleseje, dvs. at man ejer det i fællesskab - og hvis man bliver skilt skal dele lige over. Der findes dog forskellige begrænsninger, fx "ejer" hver ægtefælle i en vis forstand sine ting og hæfter over for egne kreditorer. Det er en meget stor og udbredt misforståelse, at fælleseje betyder, at man ejer tingene i fællesskab. Det gælder kun for ejendele, som er købt i sameje.

Det er kun hvis nettobodelene er positive, at man ligedeler fælleseje. 

Teksten fra Borger.dk

Vore kommentarer

Særeje og ægtepagt

 
Hvis man ønsker, at der skal tages særlige hensyn til ens personlige værdier i et ægteskabet, kan man oprette en ægtepagt. I ægtepagten nedskrives det såkaldte særeje, der betyder, at ægtefællerne aftaler fordelingen af værdierne i ægteskabet ved en eventuel opløsning af ægteskabet.

Man kan lave særeje for alt, hvad man bringer ind i ægteskabet. Man kan også lave særeje for dele af en formue, resten vil så indgå i fællesejet. Aftaler om særeje kan træffes før og under ægteskabet.

Man taler reelt om to typer af særeje: fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje.
Når nogle ejendele gøres til særeje ved ægtepagt, betyder dette ikke, at "der skal tages særlige hensyn" til disse værdier. Særejet betyder helt præcist, at de pågældende ejendele ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Særeje kan også opstå ved, at en gavegiver eller en arvelader har truffet bestemmelse om, at gaven eller arven skal være modtagerens særeje.


Korrekt

Fuldstændigt særeje
De værdier der er omfattet af fuldstændigt særeje bliver ikke fælleseje under nogen omstændigheder, hverken ved død eller skilsmisse. Man kan lade alle ens ejendele eller dele af dem være omfattet af fuldstændigt særeje.

Fuldstændigt særeje udelukker dog ikke den overlevende ægtefælles ret til arv af særejet

Korrekt, men det burde fremgå af teksten, at særejet heller ikke skal deles ved separation
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje - der er mest udbredt - betyder, at ægtefællerne har særeje i tilfælde af, at de bliver separeret/skilt, mens formuen bliver til fælleseje, hvis en af ægtefællerne i ægteskabet dør.

Man kan kombinere fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje på mange forskellige måder, fx hvis man ønsker, at fuldstændigt særeje kun skal omfatte nogle af ejendelene, mens andre skal omfattes af skilsmissesærejet. En ægtepagt kan også oprettes, så den kun gælder, hvis en af ægtefællerne dør.

Korrekt.

Det oplyses ikke, at skilsmissesæreje indebærer den uønskede bivirkning, at den længstlevende skal aflevere boslodskrav til førstafdødes dødsbo, og at dette kan undgås ved at vælge skilsmissesæreje, der bliver fuldstændigt særeje for den længstlevende (kombinationssæreje)

Ved separation eller skilsmisse ved dom kan den ene part dog stadig  blive pålagt at betale et beløb fra særejet, så den anden part ikke bliver stillet urimelig dårligt. Korrekt!
Oprettelse af ægtepagt
En ægtepagt skal oprettes skriftligt og skrives under af ægtefællerne. Der er ikke noget krav om, at der skal være vidner til stede. Man kan selv udforme en ægtepagt, men det kan være en god ide at få en advokat til at hjælpe. En ægtepagt skal tinglyses i Tinglysningsafdelingens centrale ægtepagtsregister i Århus for at være gyldig. Ægtepagten kan ophæves eller ændres ved, at der tinglyses en ny ægtepagt. Ægtepagtsregistret ligger i tilknytning til Bil- og Personbogen, Retten i Århus. 
Læseren forledes til at tro, at ægtepagter kun kan oprettes af ægtefæller. Der kan imidlertid også oprettes ægtepagt at personer, som agter at indgå ægteskab.

 


Teksten fra Borger.dk

Vore kommentarer

Ugifte samlevende

 
Hvis man bor sammen uden at være gift, er man normalt økonomisk uafhængig af hinanden. Det vil sige, at hvis den ene søger og får kontanthjælp, bliver hjælpen ikke påvirket af den andens økonomi. Der findes dog enkelte ydelser, som fx pensionstillæg og personlige tillæg, der reguleres på baggrund af den andens økonomiske forhold. Korrekt, da vore rettelsesforslag nu er blevet indarbejdet i teksten
Hvis I går fra hinanden, bevarer I som udgangspunkt den fulde rådighed over hver jeres ejendele og ansvaret for evt. gæld. Der findes ingen specielle love og regler om bodeling for papirløse forhold. Det anførte er korrekt, men det kan tilføjes, at der i særlige tilfælde ifølge retspraksis er mulighed for at tilkende den ene part et såkaldt kompensationsbeløb hos den anden..
Fast ejendom
Har parret sammen købt fast ejendom, er der ikke nogle juridiske problemer forbundet med bodelingen, hvis der er indgået en skriftlig aftale (samejekontrakt). Af denne samejeaftale skal det fremgå, at begge er ejere, og hvordan ejendommen skal deles i tilfælde af bodeling. Sådan en samejekontrakt bør tinglyses i byretten. 
Der kan sagtens være juridiske problemer, selv om der er oprettet en samejekontrakt.

Det er strengt taget ikke nødvendigt at tinglyse en samejekontrakt, der indeholder bestemmelser om opløsning af samejet. Aftalen er gyldig mellem parterne alligevel.

Er der ikke aftalt sameje, og står ejendommen ikke i begges navn, må en evt. uenighed afgøres af retten. Korrekt, men ret intetsigende.
Har I boet sammen i mindst 2 år kan det dog bestemmes ved en retssag, at den anden skal blive boende, når særlige grunde taler for det - fx. hensynet til mindreårige børn. 

Bor I i en lejet bolig, kan den, der har lejekontrakten, normalt blive boende.

Korrekt, men undtagelsen  vedrørende to års samliv kommer før hovedreglen.

Rækkefølgen af de to afsnit skal derfor byttes om