Huslejenævnene


Ankenævnet behandler klager og tvister om lejemæssige vilkår hos private udlejere.


Hvis du bor til leje hos en privat udlejer, og har nogle lejemæssige vilkår, som du dybest set føler dig utilfreds med, kan du få det særlige klagenævn - Huslejenævnet - til at afgøre, om dine lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med Lejelovens og Boligreguleringslovens bestemmelser. Pr. d. 1.1.2001 er der indført Huslejenævn i alle kommuner, og det koster i 2018 308 kr. at indbringe en sag for Huslejenævnet. 

En klage til huslejenævnet skal være skriftlig, og du skal vedlægge den nødvendige dokumentation, fx en kopi af din lejekontrakt, en kopi af din udlejers varslingsskrivelse vedrørende lejeforhøjelse eller en kopi af det, du måtte føle dig utilfreds med.

Når huslejenævnet modtager din skrivelse, meddeler det udlejeren, hvad du klager over, og han får en frist på to uger til at fremsætte sine ytringer - som det hedder i loven.

Huslejenævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages i sagen, og nævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private. Desuden kan nævnet foretage besigtigelse af ejendommen eller din lejlighed, men i så fald vil såvel du som din udlejer bliver indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.

Når huslejenævnet har truffet sin afgørelse, kan du klage videre, hvis du har lyst. I Københavns kommune til Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn og i alle andre kommuner ved at udtage stævning ved boligretten.

Ønsker du at vide mere om, hvad du kan klage over til huslejenævnet, kan du med fordel læse emne nr. 719 under Boligen. Desuden kan du under denne linjes Formularservice bestille en særlig bolig-klage-pakke med fortrykte klageblanketter vedrørende: 1) huslejens størrelse, 2) stigninger i huslejen, 3) lejlighedens indvendige vedligeholdelse, 4) ejendommens udvendige vedligeholdelse, 5) ejendommens renholdelse og 6) eventuelle tidsbegrænsninger af lejemålet.

Du kan læse mere om bolig-klage-pakken på emne nr. 274 under Formularservice.

Adresse
  • Huslejenævnene har ofte et sekretariat på kommune kontoret, hvorfor en klage
    sendes hertil.


Se også