150 Liniens opbygning.

Denne service er opbygget efter samme model, som vi anvendte på den telefoniske informationslinie Danmarks Familieadvokat, som blev udgivet af Tele Danmark fra november 1992 til november 1996.

Den elektroniske udgave har - i forhold til den telefoniske - efter vor opfattelse den store fordel, at du meget lettere og hurtigere kan finde frem til netop det eller de emner, som du ønsker at vide mere om. Du har 2 muligheder, når du vil finde frem til et emne:

  1. Du kan blot anvende søgefunktionen, hvor du i det dertil indrettede felt skriver det ord, som du ønsker at søge efter. Du får herefter en oversigt over de emner, som indeholder den pågældende bogstavskombination, og du kan herefter læse emnet ved at klikke på det pågældende emne. Du kan også søge på flere ord og på ordstammer. Det kan du læse mere om på hjælpemenuen til søgning.

  2. Du kan også anvende menuoversigterne, hvor du først ved at klikke på knappen "emner" kommer til en emneoversigt, hvor liniens 9 hovedemner er anført. Du kan herefter blot klikke på det ønskede emne, og der kommer så en ny emneoversigt med op til 9 underemner. Du skal nu klikke på et af de op til 9 underemner, hvorefter der fremkommer en ny undermenu med op til 9 emner. Visse steder er disse underemner opdelt i nye underemner - andre steder får du det pågældende emne frem på skærmen, når du klikker på det.

Når du har fundet det emne, som du ønskede, kan du udskrive hele teksten ved at klikke på printer-ikonet på din browser. Du kan også gemme emnet som en fil på din egen computer.

Mange steder i de enkelte emner er der henvisninger til andre emner, hvor man kan få mere at vide. Du kan da blot klikke med den venstre tast på musen, og du springer da til det pågældende emne.

Vi hører meget gerne, hvis du har forslag til forbedring af liniens opbygning. Du kan blot skrive til os via brevkassen.


Hit Counter