Retsplejelovens kapitel 42 a

Sager om faderskab og medmoderskab

Overskriften til kapitel 42 a er ændret ved § 6.1 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Faderskabssager

Efter d. 30.06.2002

Indtil d. 30.06.2002

Efter d. 30.06.2002

Kapitel 42 a er ændret ved lov nr. 461 af 07.06.2001 med virkning for sager om faderskab til børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager, der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens § 22.

§ 456 a. Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om faderskab og medmoderskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af sådanne sager.

§ 456 a er ændret ved § 6.2 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 a indsættes efter »faderskab«: »og medmoderskab«.

§ 456 b. Sag kan indbringes for familieretten her i landet, hvis

1) den, der har født barnet, eller barnet har bopæl her,

2) en person, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har bopæl eller ophold her eller personens dødsbo behandles eller har været behandlet her eller

3) faderskabet eller medmoderskabet er registreret efter børnelovens kapitel 1 eller 1 a, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved afgørelse.

Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at få prøvet, om den pågældende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for familieretten her i landet, hvis den, der har født barnet, og barnet har bopæl her.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

§ 456 b, stk. 1 og 2 er ændret ved § 6.3 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Sag kan indbringes for retten her i landet, hvis
1) moderen eller barnet har bopæl her,
2) en mand, der er part i sagen, har bopæl eller ophold her, eller hans dødsbo behandles eller har været behandlet her eller
3) faderskabet her i landet er registreret efter børnelovens §§ 1-3, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller fastslået ved dom.
Sag efter anmodning fra en mand, der efter børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, om han er barnets far, kan dog kun indbringes for retten her i landet, hvis moderen og barnet har bopæl her.

§ 456 b, stk. 1 og 2 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 b, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 er ændret ved § 6.2 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«.
§ 456 b, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 6.3 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 b, stk. 1, nr. 3, ændres »dom« til: »afgørelse«.

§ 456 c. Forlader en af parterne retskredsen, før nogen af dem har afgivet forklaring, kan sagen henvises til videre behandling ved den familieret, der nu er rette værneting. Familieretten kan i øvrigt med samtykke fra præsidenten for vedkommende landsret henvise sagen til behandling ved en anden familieret, hvis dette kan antages at forenkle eller fremskynde sagens behandling.

§ 456 c, stk. 2 er ændret ved § 6.4 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjemting. Er flere mænd ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.
§ 456 c er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 c, stk. 1-3 er ophævet ved § 15.17 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Stk. 4 bliver herefter stk. 1. Hidtidig formulering: § 456. Sagen indbringes for den byret, hvor moderen har hjemting.
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for byretten, hvor den person, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er part i sagen, har hjemting. Er flere personer i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes for.
Stk. 3. Kan der ikke påvises et værneting efter stk. 1 og 2, bestemmer justitsministeren, hvilken byret sagen skal indbringes for.

§ 456 d. (Ophævet).

§ 456 d er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 13.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 456 d, § 456 n, stk. 1, og § 478, stk. 1, nr. 3, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 456 d er ophævet ved § 15.18 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Hidtidig formulering: § 456 d. En sag anses for indbragt for retten, når retten har modtaget anmodning om det fra statsforvaltningen.

§ 456 e. Sagens parter er

1) barnet eller dets dødsbo,

2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo og

3) den eller de personer eller dødsboer, som familieretten efter børnelovens § 17 skal inddrage.

Stk. 2. Er en part umyndig, optræder værgen på partens vegne i sagen. Parterne kan i øvrigt optræde på egen hånd uden hensyn til værgemål. Finder familieretten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. værgemålslovens §§ 47-49, kan denne beskikkes af familieretten.

§ 456 e, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 6.5 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 e, stk. 1, nr. 3, ændres »mænd« til: »personer«.
§ 456 e er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 e, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 6.4 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. Hidtidig formulering: 2) moderen eller hendes dødsbo og

§ 456 f. Meddelelse om sagens indbringelse for familieretten gives ved familierettens foranstaltning til parterne. Inddrages en person under sagen som part, gives meddelelse ligeledes til den pågældende.

Stk. 2. Er en part død, gives meddelelsen til dødsboet.

§ 456 f, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 6.6 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »mand« til: »person«, og »ham« til: »den pågældende«.
§ 456 f, stk. 1 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 g. Familieretten kan beskikke en advokat for en part, hvis den pågældende har behov for det. Beskikkelse skal ske for en inddraget person, når der efter indkaldelse ved bekendtgørelse i Statstidende eller i tilfælde, hvor den opgivne forælder er død, ikke gives møde af den pågældende eller dødsboet.

§ 456 g, 2. pkt. er ændret ved § 6.7 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 g, 2. pkt., ændres »mand« til: »person«, »far« til: »forælder«, og »manden« til: »den pågældende«.
§ 456 g er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 h. Familieretten drager omsorg for sagens oplysning.

Stk. 2. Familieretten træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og andre bevismidler. Familieretten indkalder selv parter og vidner.

Stk. 3. Politiet yder familieretten bistand til sagens oplysning, herunder ved eftersøgning af opgivne fader- eller medmodermuligheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder ikke i sager efter dette kapitel.

Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af vidner eller andre parter kan undlades, når familieretten finder parternes møde uden betydning for sagen. Der skal altid gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde, i hvilket en sådan afhøring skal foregå, jf. dog stk. 6. I meddelelsen angives, at vedkommende part ikke behøver at give møde, medmindre parten selv ønsker det.

Stk. 6. Familieretten kan undlade at indkalde en part eller bestemme, at parten skal være udelukket fra at overvære et retsmøde helt eller delvis, såfremt hensynet til en anden part eller til sagens oplysning undtagelsesvis gør det påkrævet. Inden sagen afgøres, skal den pågældende gøres bekendt med de fremkomne oplysninger.

Stk. 7. Familieretten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser, jf. børnelovens § 18. Bestemmelserne i § 178 finder tilsvarende anvendelse.

§ 456 h, stk. 3 er ændret ved § 6.8 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 h, stk. 3, ændres »fadermuligheder« til: »fader- eller medmodermuligheder«.
§ 456 h er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 i. Den, der har født barnet, har pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far eller medmor, jf. børnelovens § 16. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Den eller de personer, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har pligt til at møde i familieretten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til den, der har født barnet, i den periode, hvor vedkommende blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion eller inseminationen. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter reglerne i § 188.

§ 456 i, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 6.9 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 i, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »far«: »eller medmor«.
§ 456 i, stk. 2 er ændret ved § 6.10 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Stk. 2. Den eller de mænd, der er parter i sagen, har pligt til at møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.
§ 456 i, stk. 2 er ændret ved § 5.1 i lov nr. 1313 af 27.11.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Stk. 2. Den eller de personer, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har pligt til at møde i retten og dér afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til, at moderen blev kunstigt befrugtet. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.
§ 456 i, stk. 1 og 2 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 i, stk. 1 er ændret ved § 6.5 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »Moderen« til: »Den, der har født barnet,«.
§ 456 i, stk. 2 er ændret ved § 6.6 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 i, stk. 2, 1, pkt., ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«, »hun« ændres til: »vedkommende«, og efter »reproduktion« indsættes: »eller inseminationen«.

§ 456 j. Anerkendelser for familieretten fremlægges til retsbogen.

§ 456 j er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 k. Familieretten træffer afgørelse uden hensyn til parternes påstande og anbringender.

Stk. 2. Kun familieretten kan træffe bestemmelse om, at en person ikke længere skal være inddraget som part i sagen.

Stk. 3. Sagen hæves, når

1) faderskabet eller medmoderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,

2) ingen af de personer, der i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, bliver dømt som far eller medmor,

3) barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, eller

4) ingen fader- eller medmodermuligheder er oplyst, kan identificeres eller findes.

§ 456 k, stk. 2 er ændret ved § 6.11 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 k, stk. 2, ændres »mand« til: »person«.
§ 456 k, stk. 3 er ændret ved § 6.12 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. Hidtidig formulering: Stk. 3. Sagen hæves, når
1) faderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,
2) ingen af de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt som far,
3) barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens § 7, stk. 2, eller
4) ingen fadermuligheder er oplyst eller kan identificeres eller findes.

§ 456 k, stk. 1 og 2 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 l. Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 456 h afholdes af statskassen. Familieretten kan pålægge en part at erstatte disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i øvrigt pålægges parten at betale sagsomkostninger.

§ 456 l er ændret fra d. 01.07.2005 ved § 1.14 i lov nr. 554 af 24.06.2005. Hidtidig formulering: For udgifter som følge af rettens beslutninger om beskikkelse af advokat og om sagens oplysning gælder samme regler som for udgifter i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 2. Retten kan i særlige tilfælde pålægge en part at betale udgifter, som partens forhold har givet anledning til.

§ 456 l er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 m. Retsmøderne foregår for lukkede døre. Efter ønske fra den, der har født barnet, kan en medarbejder fra kommunen give møde med den pågældende.

Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 6 måneder.

Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og tilsigelser i henhold til § 159 samt af domme optages navnet på den, der har født barnet, og navnet på barnet kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt familieretten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom.

Stk. 4. Er barnet bortadopteret, og kender forældrene ikke adoptanternes navn, må adoptanternes, parternes og vidners navne ikke optages i udskrifter af retsbogen eller familierettens afgørelser.

§ 456 m, stk. 1, 2. pkt. er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 1.6 i lov nr. 552 af 24.06.2005: I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller amtskommunen«.
§ 456, stk. 3 og 4 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 m, stk. 1 er ændret ved § 6.7 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., ændres »moderens ønske« til: »ønske fra den, der har født barnet,«, og »hende« ændres til: »den pågældende«.
§ 456 m, stk. 2 er ændret ved § 6.8 i lov nr. 227 af 15.02.2022 fra et tidspunkt, der fastsættes af social- og ældreministeren. I § 456 m, stk. 3, ændres »moderens og barnets navn« til: »navnet på den, der har født barnet, og navnet på barnet«.

§ 456 n. Når faderskabet eller medmoderskabet er fastslået eller sagen hævet, sender familieretten snarest muligt meddelelse til Familieretshuset. Meddelelsen skal være ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte anerkendelse eller en kopi af dommen, en kopi af retsbogen og kopi af de i sagen fremlagte personlige attester.

Stk. 2. Familieretten sørger for dommens forkyndelse.

§ 456 n, stk. 1 er ændret fra d. 01.01.2007 ved § 13.1 i lov nr. 542 af 24.06.2005: I § 456 d, § 456 n, stk. 1, og § 478, stk. 1, nr. 3, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 456 n, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 6.13 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 n, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »faderskabet«: »eller medmoderskabet«.
§ 456 n, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.38 i lov nr. 1867 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. To steder i § 456 n, stk. 1, 2. pkt., ændres »udskrift« til: »kopi«.
§ 456 n er ændret ved § 15.1 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i loven ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«, »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«, og »Statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
§ 456 n er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.

§ 456 o. Anke sker ved meddelelse til familieretten. Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Familieretten sender meddelelsen eller i de i 2. pkt. nævnte tilfælde en kopi af retsbogen og sagens akter til landsretten.

Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne lempelser anvendelse under anke.

Stk. 3. Uanset ankefrister kan landsretten under anken inddrage enhver, der for familieretten har været inddraget som part. Opstår der spørgsmål om inddragelse af andre personer, kan sagen hjemvises til fornyet behandling ved familieretten.

§ 456 o, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 6.14 i lov nr. 652 af 12.06.2013 fra d. 01.12.2013. I § 456 o, stk. 3, 2. pkt., ændres »mænd« til: »personer«.
§ 456 o, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved § 1.38 i lov nr. 1867 af 29.12.2015 fra d. 01.01.2016. I § 456 o, stk. 1, 3. pkt., ændres »udskrift« til: »kopi«.
§ 456 o, stk. 1 er ændret ved § 15.16 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. Overalt i kapitel 42 a ændres »retten« til: »familieretten«, »rettens« til: »familierettens«, »Retten« til: »Familieretten«, og »byret« til: »familieret«.
§ 456 o, stk. 1 og 3 er ændret ved § 15.19 i lov nr. 1711 af 27.12.2018 fra d. 01.04.2019. I § 456 o, stk. 1, 1. pkt., og § 456 o, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »byretten« til: »familieretten«.

Indtil 30.06.2002

§ 456 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på sager om faderskab til børn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Sager om faderskab til de i § 2, stk. 1, i lov om børns retsstilling omhandlede børn behandles efter lovens almindelige regler, såfremt sagen anlægges af ægtemanden, dog at bestemmelserne i §§ 456 f, 456 g, 2. pkt., 456 h, stk. 4, 456 m, 1. pkt., 456 o, 456 p, 456 q, stk. 1 og 2, og 456 r finder anvendelse. Er påstanden om, at ægtemanden ikke er barnets fader, væsentligt bestyrket, finder tillige reglerne i § 456 k, jf. § 456 l, anvendelse.

§ 456 b. Sagen kan anlægges her i riget:
1) Såfremt sagsøgte har bopæl eller ophold her, eller hans dødsbo behandles eller har været behandlet her.
2) Såfremt moderen eller barnet har bopæl her.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat.

§ 456 c. Sagen anlægges ved moderens hjemting.
Stk. 2. Har moderen ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 3. Kan intet andet værneting påvises, anlægges sagen ved barnets hjemting eller efter justitsministerens bestemmelse ved en anden ret.
Stk. 4. Såfremt en af parterne forlader retskredsen, før nogen af parterne har afgivet forklaring, kan sagen henvises til videre behandling ved den ret, der da ville være rette værneting. I øvrigt kan retten med samtykke af præsidenten for vedkommende landsret henvise sagen til behandling ved en anden ret, såfremt dette kan antages at ville forenkle eller fremskynde sagens behandling.

§ 456 d. Sagen anses for anlagt, når retten har modtaget henvendelse om retslig behandling.

§ 456 e. Retten affatter stævning i sagen og drager omsorg for stævningens forkyndelse. Såfremt der under sagens gang træffes bestemmelse om inddragelse af nye personer som sagsøgte, foretager retten ligeledes det i så henseende fornødne. Stævning kan undlades, når den pågældende møder for retten efter tilsigelse fra denne.
Stk. 2. Politiet er på begæring pligtigt at yde retten bistand til sagens oplysning, herunder til fornøden eftersøgning af den opgivne fader.

§ 456 f. Både moderen og barnet er at betragte som parter i sagen.
Stk. 2. Er en part umyndig som følge af mindreårighed, optræder værgen på partens vegne i sagen. I øvrigt kan parterne optræde på egen hånd uden hensyn til umyndighed. Finder retten det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig værge, jf. reglerne i værgemålslovens §§ 47-49, kan beskikkelsen foretages af retten.
Stk. 3. Er den, der opgives som fader, død, rettes sagen mod den afdøde. Retten skal så vidt muligt underrette skifteretten samt afdødes eventuelle enke og arvinger om søgsmålet.
Stk. 4. Statsamtet kan indtræde i sagen som part til varetagelse af det offentliges interesser.

§ 456 g. Retten kan, når dertil findes særlig anledning, beskikke en advokat for en part. Er der under sagen spørgsmål om, hvorvidt et barn er ægtebarn, skal der altid beskikkes advokat for barnet. Endvidere skal beskikkelse for sagsøgte altid ske, når der efter offentlig indstævning eller i tilfælde, hvor den opgivne fader er død, ikke gives møde af sagsøgte eller dødsboet.

§ 456 h. Retten drager på embeds vegne omsorg for sagens oplysning. Enhver, der efter de i sagen fremkomne oplysninger kan have besvangret moderen, skal af retten inddrages under sagen som sagsøgt.
Stk. 2. Retten træffer selv bestemmelse om afhøring af parter og vidner, om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre bevismidler i sagen. Retten indkalder selv parter og vidner. Afhøring af parter og vidner sker ved dommeren, medmindre denne bestemmer andet.
Stk. 3. I alle tilfælde, hvor ifølge denne lov begæring fra en part er fornøden for foretagelse af et retsskridt, kan dette i sager, der behandles efter reglerne i dette kapitel, iværksættes af retten uden begæring.
Stk. 4. Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en parts udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder ikke i sager efter dette kapitel.
Stk. 5. Indkaldelse af parterne til at overvære afhøring af vidner eller andre parter kan undlades, når retten finder parternes møde uden betydning for sagen. Der skal dog altid gives parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde, i hvilket en sådan afhøring skal foregå. I meddelelsen angives, at vedkommende part ikke behøver at give møde, medmindre han selv ønsker det.

§ 456 i. Den, der afhøres som sagsøgt eller som vidne i en faderskabssag, er pligtig at afgive forklaring om, hvorvidt han har haft samleje med moderen inden for avlingstiden.
Stk. 2. Moderen er forpligtet til at afgive forklaring om, hvem der har haft samleje med hende inden for avlingstiden.
Stk. 3. Der kan tillægges en part rejsegodtgørelse efter reglerne i § 188.

§ 456 k. Finder retten det fornødent, at der til sagens oplysning søges fremskaffet blodtypebestemmelser eller foretages andre legemlige undersøgelser af parterne, drager den omsorg for, at dette sker. De pågældende er forpligtet til at fremstille sig til undersøgelse, afgive blodprøver m.v.

§ 456 l. Bestemmelserne i § 178 finder anvendelse med hensyn til parternes pligter efter nærværende kapitel.

§ 456 m. Retten træffer afgørelse i sagen uden hensyn til, hvilke påstande der fra parternes side er nedlagt i sagen. Når sagen er anlagt, kan den alene hæves med rettens samtykke.

§ 456 n. For udgifter foranlediget ved de bestemmelser, retten tager med hensyn til beskikkelse af advokat og med hensyn til sagens oplysning, såsom betaling til parter, vidner og sagkyndige, blodtypeundersøgelser m.v., gælder samme regler som for sagsøgerens udgifter i tilfælde, hvor der er meddelt denne fri proces, jf. kap. 31.
Stk. 2. Retten bør kun, når der er særlig anledning dertil, pålægge en part at betale sagsomkostninger.

§ 456 o. I faderskabssager foregår retsmøderne for lukkede døre. En medarbejder fra kommunen eller amtskommunen kan dog møde i retten med moderen, hvis denne ønsker det.
Stk. 2. Ved offentlig gengivelse af domme i faderskabssager må der ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de pågældendes identitet. Overtrædelse straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved forkyndelse af stævninger og domme i faderskabssager i henhold til § 159 optages moderens og barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom.

I § 456 o, stk. 2, 2. pkt. er hæfte udgået fra d. 01.07.2001, jfr. lov nr. 433 af 31.05.2000

§ 456 p. Når sagen er sluttet, sender retten snarest muligt meddelelse herom til statsamtet ledsaget af en udskrift af dommen eller indgået forlig og det retsbogen tilførte samt sagens dokumenter. Det påhviler retten at drage omsorg for dommens forkyndelse.

§ 456 q. Reglerne i nærværende kapitel finder med de fornødne lempelser anvendelse under anke.
Stk. 2. Statsamtet kan uden at være indtrådt i sagen i 1. instans på det offentliges vegne påanke dommen såvel som indtræde i sagen for den overordnede ret.
Stk. 3. Under anken kan retten uanset ankefristerne inddrage enhver, der for byretten har været part i sagen. Opstår der spørgsmål om inddragelse af andre personer, jf. § 456 h, stk. 1, kan sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.

§ 456 r. En sag, der er afsluttet ved anerkendelse for statsamtet, forlig i retten eller upåankelig dom, kan på begæring af en af parterne genoptages, når andrageren godtgør senere at være kommet til kundskab om omstændigheder, der kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt foreligger særlig anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse vil få et andet udfald.
Stk. 2. En sag, hvori forkyndelse af stævning er sket ved indrykkelse i Statstidende, kan af sagsøgte, der ikke har givet møde, kræves genoptaget.
Stk. 3. Begæring om genoptagelse må fremsættes for retten senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke en begæring, som fremsættes af barnet, efter at det er fyldt 18 år. Begæringen rettes til den ret, der senest har behandlet sagen, eller, hvis sagen ikke tidligere har været behandlet af retten, til den ret, der er nævnt i § 456 c.
Stk. 4. Genoptagelse efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist kan tillades af landsretten, når der anføres ganske særlige grunde for, at kravet om ny prøvelse ikke er rejst tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse, og det endvidere må antages, at fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet. Er sagen senest behandlet ved Højesteret, meddeles tilladelse til genoptagelse af denne ret. Under de i 1. pkt. angivne betingelser kan landsretten endvidere tillade anke af en ellers upåankelig byretsdom. Landsrettens afgørelse i henhold til foranstående bestemmelser kan påkæres til Højesteret i overensstemmelse med reglerne i kap. 37. Ved afgørelse af kæremålet kan Højesteret i stedet for genoptagelse tillade anke af en ellers upåankelig dom.
Stk. 5. Den ret, over for hvilken der fremsættes begæring om genoptagelse eller anketilladelse, træffer bestemmelse om, hvorvidt de angivne oplysningers rigtighed skal søges fastslået ved afhøring i et retsmøde eller ved politiets bistand.
Stk. 6. Hvis sagen senest er behandlet ved landsret eller Højesteret, kan det ved genoptagelsen bestemmes, at sagens fortsatte behandling og nye afgørelse finder sted ved byret.
Stk. 7. Ved genoptagelse og tilladelse til anke efter nærværende paragraf finder bestemmelserne i § 399, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Ved sagens afgørelse kan der træffes bestemmelse om tilbagebetaling af bidrag, som er erlagt eller inddrevet i henhold til den tidligere afgørelse.

Advokat Jørgen U. Grønborg