Særeje

Retsregler

Betænkninger

Bøger

Artikler

Særejeformer

Særeje og gæld

Tidsbegrænsninger og betingelser

Indtægter og surrogater

Specifikation

Tredjemandsbestemt særeje

Ændring eller ophævelse af særeje

Overgangsregler

Særeje i relation til afgift af dødsboer og gaver

Formkrav til ægtepagter

Notering af særeje

Fortolkning af ægtepagter

Aftaleretlig ugyldighed

Statistik

Oversigt over fejl og forglemmelser ved særejereformen


Retsregler

Lov om ægtefælles økonomiske forhold

Lovforslag L 233 af 19.04.1989 med bemærkninger

Lovforslag L 23 af 10.10.1989 med bemærkninger

Uddrag af bemærkningerne til særejereformen 1990

Lov nr. 396 af 13.06.1990 om ændring af straffeloven og retsplejeloven m.v.

Retsvirkningsloven

Betænkninger

Bet. nr. 716/1974: Formueordningen. Betænkning nr. 3 fra ægteskabsudvalget af 1969

Bet. nr. 415/1966: Ægteskabets retsvirkninger - Betænkning III

Bøger

Ernst Andersen i Familieret 3. udg. 1971 p. 85

Noe Munck i Familieret 2. udg. 1986 p. 399 f.

Svend Danielsen og Mogens Hornslet i RVL-kommentar 2. udg. 1986 p. 222 ff.

Taksøe-Jensen i Person-, Familie- og Arveret 1987 p.114 og 143 f.

Noe Munck i Familieret, 4. udg., 1996, p. 355-401

Susan Fürst og Finn Taksøe-Jensen: Tillæg 1996 til Arveretten, p. 7-17.

Noe Munck og Finn Taksøe-Jensen: Særeje. Nye særejeformer og deres betydning ved generations skifte. GadJura, marts 1996. Anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.390-392 og af Anja Cordes og Sys Rovsing Koch i ADV 1996.207-210.

Henrik Dam: Ægtepagter, 1997, 300 sider, DJØF

Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og arveret, 5. udg., 2000, FSR p. 24-38. 3. udg. 1996 er anmeldt af Linda Nielsen i UfR 1996 B.425-426

Linda Nielsen og Jesper Vorstrup Rasmussen i Familieretten 3. udg., 2001, p. 129-174

Irene Nørgaard: Formueordninger mellem ægtefæller efter gennemførelsen af særejereformen i 1990 - særligt om ægtefællers indbyrdes aftalemuligheder, 1. udg., nov. 2001, 443 sider, DJØF. Anmeldt af Sys Rovsing Koch og Jørgen U. Grønborg i TFA 2002.159-163, af Torsten Iversen i UfR 2002 B.421-425 , af Henrik Dam, Rasmus Kristian Feldthusen og Finn Taksøe-Jensen i UfR 2002 B.426-434: Særeje - hver er vi nu?, og af Peter Lødrup i Lov og Rett 2002.520-524. Se oversigt over Irene Nørgaards fortolkning af særejereformen i 1990.

Linda Nielsen: Familieretten, 4. udg., 2006, p. 155-196

Linda Nielsen i Skilsmisseret 2008 p. 219-259

Irene Nørgaard i Familieret, 4. udg., 2019,  p. 133-182

Nikolaj Maul Sørensen i Familieret, 5. udg., 2023, p. 173-211.

Artikler

Jørgen Trolle i JUR.1966.169-172: Det nye udkast til lov om ægteskabets retsvirkninger.
O. A. Borum i UfR 1966 B.142-144: Betænkningen om ægteskabets retsvirkninger.
Jørgen Trolle i UfR 1975 B.64-65: Bemærkninger til ægteskabsudvalgets betænkning 1-6.
H. Funch Jensen i JUR.1975.141-148: Ægteskabsudvalgets betænkninger 1-4.
O. A. Borum i UfR 1978 B.221-224: Formuefællesskabet og betænkning nr. 716/1974. (Et kritisk over for indførelse af skilsmissesæreje)
Christian Trønning i UfR 1988 B. 92-94.

Niels Kahlke i Fagl. Nyt 1990.129-130
Ole Theut i ADV 1990.348-350: Ægtepagt - hvad så?
Chr. Bojsen-Møller og Anne Worm-Petersen i R&R nov. 1990 p. 61-64: Skilsmissesæreje
Jens Pontoppidan i ADV 1990.432: De nye særejeregler
Povl Holm-Jørgensen i ADV 1990.460-461
Grethe Laursen i ADV 1991.51-52
Skarrildhus 1990.60-66
Irene Nørgaard UfR 1991 B.139-142
Dorrit Sylvest Nielsen i R&R 8/1991 p. 58 ff.
Finn Taksøe-Jensen i ADV 1992.151-152: Nye muligheder ved koncipering af testamenter og ægtepagter
Lene Hjorth Larsen i ADV 1992.232: Særejereformen
Finn Taksøe-Jensen og Jesper Vorstrup Rasmussen i UfR 1992 B.421-427: Nye særejeformer. Kombinationssæreje, et Columbusæg
Kim Henningsen i ADV 1993.5-6: Kombinationssæreje med tidsbegrænsning af skilsmissesærejet
Finn Taksøe-Jensen i ADV 1993.41-42: Skal de fleste ægtepar virkelig overveje at få særeje?
Torben Lund i ADV 1993.69: Særeje - reform eller reces?
Henrik Dam i UfR 1993 B.159-166: Krav til beskrivelse af genstande i ægtepagter
Finn Thomsen i ADV 1993.90-91: Rapport fra en gulvspand
Henrik Dam i ADV 1993.106-107: Kombinationssæreje - "kontraktsyge" eller advokatansvar
Finn Taksøe-Jensen i ADV 1993.136-137: Nyt om særeje og testamentskoncipering
Irene Nørgaard i Lov & Ret nr. 7/1993 p. 20-22: Arveret og pensionsskatteret på kollisionskurs.
F. Bang-Olsen i ADV 1993.216: Tvangsarveret i forhold til kombinationssæreje.
Henrik Dam i ADV 1993.217-218: Om kombinationssæreje og tvangsarveret.
Finn Taksøe-Jensen i UfR 1993 B.340: Familieformueret
Henrik Zahle i UfR 1993 B.348: Familiens formue
Marianne Christensen og Otto Pedersen i ADV 1994.21-23: Mere om "kombinationssæreje"
Finn Taksøe-Jensen i ADV 1994.33-35: Særeje, testamenter, gave- og arveafgift, generationsskifte. Status pr. d. 25.01.1994 efter de seneste nyheder.
Aage Michelsen i TfS 1994.357: "Kombinationssæreje" som generationsskiftemodel.
Munksgaard Nielsen i Personforsikringsjura, 1994, p. 47-49
Jesper Vorstrup Rasmussen i Juridisk Formularbog, 14. udg. 1994, p. 44-45
Jørgen U. Grønborg i Lov & Ret, marts 1995, p. 11-13
Henrik Dam og Finn Taksøe-Jensen i UfR 1995 B.201-206: Hvornår gæld er særeje. Et spejlbillede af reglerne om aktiverne eller noget andet?
Irene Nørgaard i UfR 1996 B.374-379: Ægtefællers testationskompetence - efter særejereformen 1990.
Irene Nørgaard i UfR 1997 B.297-305: Særejereformen fra 1990 - særligt med henblik på det såkaldte anpartssæreje.
Marianne Jybæk i ADV 1998.38: Skilsmissesæreje - pas på!
Lars Grøngaard og Noe Munck i R&R nr. 7/2000 p. 15-19: Særeje og rådgiveransvaret.
Henrik Dam i Festskrift til Inger Dübeck, 2003 p. 205-228: Lovvalg for ægtepagter.
Marianne Holdgaard i UfR 2005 B.153-161: Tredjemandsbestemt særeje - ægtefællernes mulighed for at etablere fælleseje.
Charlie Karlsson i Rettid 2008 - afhandling nr. 5: Regulering af sammenblandede formuearter med særligt henblik på lovligheden af anpartssæreje
Eigil Lego Andersen i ET nr. 3/2009 p. 201-224: Juraens aktører og processer. (Indeholder en kritik af begrebet fuldstændigt særeje)
Rasmus Kristian Feldthusen og Anne Kjærhus Mortensen i TFA 2013.307-316: Om ægtepagter og ugyldighed (Forfatterne diskuterer spørgsmålet, om en ægtepagt skal erklæres for ugyldig, når en eller begge parter ved oprettelsen har viden om en bestemt aktualitet knyttet til ægtepagtens retsvirkninger. I artiklen behandles tre situationer: konkurs, forestående separation samt forestående død)
Tobias Triton Frost i TFA 2013.558-562: Ægtepagten som dødslejegave. (Antager, at ægtepagter oprettet på dødslejet kan tilsidesættes som dødslejegaver)


Tidsbegrænsninger og betingelser,

Se kommentarer til ÆFL § 12, stk. 5


3. Indtægter og surrogater

RVL § 28, stk. 3. En aftale efter stk. 1 omfatter, hvad der træder i stedet for de ejendele, aftalen vedrører, og indtægter af disse ejendele, medmindre andet er bestemt i aftalen.

Indtægter af særeje er som deklaratorisk regel fra d. 01.10.1990 særeje af samme type som moderaktivet, jf. RVL § 28, stk. 3. Hvis en personligt ejet erhvervsvirksomhed er f. eks. mandens særeje, medens der i øvrigt er fælleseje i ægteskabet, må RVL § 28, stk. 3 fortolkes således, at den overskudsandel, der kan henføres til mandens personlige arbejdsindkomst i virksomheden, må være fælleseje, da der ikke er tale om en indtægt af særejet, men om en arbejdsindkomst, jf. Særeje p. 114. Se dog TFA 2015.79 VLD, hvor det blev antaget, at indtægt i form af arbejdsvederlag for drift af en virksomhed var omfattet af begrebet indtægt.

Det kan godt aftales, at surrogater for særeje skal være fælleseje, jf. Ingrid Lund Andersen og Irene Nørgaard i Familieret, 1. udg. 2009, p. 151, 2. udg., 2012 p. 145 og Linda Nielsen i Skilsmisseret, 1. udg., 2008, p. 251 og i Familieretten, 6. udg, 2012 p 161.. Det kan derimod ikke aftales, at surrogater af fælleseje skal være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, jf. Særeje p. 110-111, Familieretten 6. udg., 2012, p. 161, Familieret 3. udg. p. 387 note 95, 4. udg. p. 381, 5. udg. 381 og Formueordninger p. 107.

TFA 2000.361 VLD (FM 2000.99 VLD): M og H havde i ægtepagt af 28.09.1986 aftalt, at de aktier, som M ejede ved ægteskabets indgåelse d. 25.10.1986 i G A/S, lige som de aktier, som M under ægteskabet erhvervede i G A/S, stedse skulle være M's særeje. I øvrigt skulle der være formuefællesskab i ægteskabet. M købte i dec. 1989 af sine forældre nom. kr. 550.000 aktier i G A/S til kurs 65 (skattekursen) eller for en købesum på i alt 357.500 kr., som blev berigtiget ved, at M optog et banklån. Kursen udgjorde på basis af selskabets indre værdi 384,45. Antaget af Retten i Silkeborg, at der i så overdragende grad var tale om en gave, at aktierne i henhold til ægtepagten måtte anses for lovligt vedtaget særeje. VL stadfæstede. Komm. af Irene Nørgaard i Formueordninger p. 127-129.

Det er drøftet i teorien, om det kan aftales, at surrogater for skilsmissesæreje (og kombinationssæreje) skal være fuldstændigt særeje. Dette antages i Familieretten 3. udg. p. 164, af H. C. Abildtrup i UfR 1991 B. 215, i Særeje p. 111 og i Ægtepagter p. 99, men ikke af Irene Nørgaard i UfR 1991 B.139, i Familieret 5. udg. p. 381-382 og i Formueordninger p. 109-111. Til støtte for det første synspunkt kan der henvises til motivernes programudtalelse om aftalefrihed, hvor andet ikke er fastsat. Til støtte for Irene Nørgaards standpunkt kan anføres, at en sådan aftale giver ejerægtefællen mulighed for vilkårligt at forøge det fuldstændige særejes omfang - eksempelvis umiddelbart forinden den anden ægtefælles død.

Det kan f. eks. godt aftales, at indtægter af fælleseje skal være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, jf. Familieretten p. 189 og Formueordninger p 158-159, eller at indtægter af skilsmissesæreje skal være fuldstændigt særeje.

UfR 1946.179 ØLD: H havde i 1938 solgte et klaver og et soveværelsesmøblement, som tilhørte hende som særeje ifølge ægtepagt, og anvendt provenuet på 650 kr. til udbetalingen på en ejendom i Husum, som kostede 4.500 kr. M døde i 1945. H fik medhold i, at ejendommen tilhørte hende som særeje, uanset at afdragene på pantegælden var betalt med fællesejemidler.

UfR 1983.789 VLD: Ejendom i Hjørring var H's særeje, da denne i det væsentlige var erhvervet for H's særejemidler, og det alene har været af formelle grunde, at M stod som medejer.

TFA 2000.100 VLD: H fik ikke medhold i, at ejendom med friværdi på 1,5 mio. kr. var fælleseje, idet det fandtes godtgjort, at ejendommen i alt fald i overvejende grad var erhvervet for midler af M's særeje.

TFA 2000.428 ØLD: H havde i 1960 arvet 314.128 kr som særeje ifølge faders testamente. H indgik ægteskab med M i 1992. M bestemte i testamente i 1992, at hans særbarn S alene skulle arve sin tvangsarv, hvis han ikke samtykkede i, at H kunne sidde i uskiftet bo. M døde d. 21.09.1995. Antaget, at H's værdipapirbeholdning på 2,7 mio. kr. og en konto i Den Danske Bank var H's særeje. H havde i 1963 erhvervet halvpart af ejendom med 72.000 kr. i udbetaling for særejemidler. H havde efterfølgende betalt afdrag, forrentning og drift af ejendommen med fællesejemidler, og der var således sket en sådan sammenblanding, at hendes andel på 557.500 kr. helt eller delvis ikke kunne anses som særeje, ligesom en eventuel særejeandel ikke var påviselig. (Dommen er i strid med princippet om, at et aktiv ikke efterfølgende skifter status. ØL tog ikke stilling til, om indtægterne af særejet var fælleseje også efter d. 01.10.1990, og ej heller til, om der var opstået anpartssæreje.). Dommen er komm. af Irene Nørgaard i Formueordninger p. 115-116.

TFA 2003.314 VLD (FM 2003.190 VLD): Ifølge ægtepagt fra 1993 var Opel Rekord H's særeje. Rekorden blev i 1993 taget i bytte for 38.000 kr ved køb af Opel Omega for 106.000 kr. Denne Omega blev i 1999 - efter af være blevet istandsat for 20.000 kr. - taget i bytte for 27.850 kr. ved købet af en ny Peugeot 206 for 141.850 kr. På baggrund af den sammenblanding af særejemidler og fællesbomidler, der således var sket, tiltrådtes det, at der ikke var grundlag for at holde Peugeoten uden for delingen af fællesboet. Som følge af den begrænsede andel af Peugeotens værdi, der hidrørte fra den bil, der blev givet i bytte, samt den værdiforringelse, der senere var sket, var der ikke grundlag for at tilkende H et nominelt vederlagskrav på 38.000 kr, subsidiært 27.850 kr.

TFA 2007.370 ØLD: M og H oprettede før vielsen i 1975 en ægtepagt, hvorefter bl.a. en sparekassebog i SDS med 38.581 kr. blev gjort til H's særeje, ligesom indtægter af særejet, og hvad der trådte i stedet for særejet også blev gjort til særeje. I øvrigt skulle der være almindeligt formuefællesskab mellem parterne. I 1980 købte H obligationer for penge fra sparekassebogen. De blev indlagt i et depot. M døde d. 05.08.2003. Depotet havde ved bobehandlingens begyndelse et indestående på 2.699.245,62 kr. M's særbarn S påstod, at værdierne i depotet ud over 550.000 kr. ikke var H's særeje, men skulle indgå i fællesboet. Parternes tidligere revisor havde beregnet, at depotet maksimalt burde kunne vokse til 750.000 kr. med fradrag af 200.000 kr. i skatter, medmindre der var tilført midler udefra. Ballerup skifteret fandt det ikke bevist, at hele indeståendet på depotet var H's særeje. Særejets andel af depotet blev fastsat skønsmæssigt til 1 mio. kr. S's påstand under anken lød på, at depotet ud over 588.581,27 kr. skulle være fælleseje. ØL henviste til, at der ikke forelå oplysninger om udviklingen i indeståendet fra 1975 og indtil, at midler fra denne konto i 1980 blev anvendt til etablering af værdipapirdepotet. Ej heller forelå der oplysninger om udviklingen i depotet for årene forud for 1983. Endvidere havde der ikke været ført en særskilt afkastkonto. Under disse omstændigheder og henset til revisorerklæringerne fandtes det ikke godtgjort, at de midler, der var bundet i depotet, kunne henføres til H's særeje i videre omfang end påstået af S.

TFA 2010.600 VLD: M's forældre forærede i 1999 ved gavebrev M 275.000 kr. til køb af en andel i en revisionsvirksomhed, og de bestemte, at gaven skulle være M's skilsmissesæreje. Beløbet blev d. 29.09.1999 overført til en M tilhørende budgetkonto i BG Bank, der blev anvendt som M og H's fælleskonto, og hvor der i forvejen indestod ca. 278.500 kr. M hævede d. 01.12.1999 260.000 kr., som blev anvendt til køb af anparter i et holdingselskab, der ejede en del af revisionsvirksomheden. Under skifte efter M og H's skilsmisse bestred H, at anparterne var M's særeje, og M indledte herefter et anerkendelsessøgsmål. Retten i Esbjerg fandt det ikke godtgjort, at M's anparter var særeje. VL fandt ikke grundlag for at tilsidesætte, at beløbet var ydet M som en gave, der skulle anvendes som virksomhedsindskud, og som skulle være hans skilsmissesæreje. Da der kun forløb en kort periode fra gavens indsættelse på kontoen, til der blev udskilt et modsvarende beløb, der blev anvendt til køb af anparterne, og da indeståendet i hele perioden havde oversteget 275.000 kr. væsentligt, var det godtgjort, at særejet var i behold på kontoen d. 01.12.1999, hvor der blev hævet 260.000 kr., og at dette beløb udgjorde M's særeje. H skulle derfor anerkende, at anparterne tilhørte M som særeje.

UfR 2015.3857 HD (TFA 2015.682/1 HD, HD af 18.08.2015, ØLD af 24.06.2014 (B-2146-13): H havde ikke godtgjort, at nogen del af hendes halvpart af huset var erhvervet for særeje.

TFA 2015.79 VLD: Indtægt i form af arbejdsvederlag for drift af en virksomhed var omfattet af begrebet indtægt.


Ændring eller ophævelse af særeje.

ÆFL § 14. Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvist skal være en anden form for særeje, jf. § 12, eller skal være delingsformue.

Stk. 2. En aftale efter stk. 1 er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje, jf. § 23.

se kommentarer til ÆFL § 14

ÆFL § 21. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved ægtepagt, jf. § 20.

Se kommentarer til ÆFL § 21

ÆFL § 23. Arvelader og gavegiver kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter § 12, dog ikke om sumsæreje eller sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4 og 5.

Stk. 2. Arvelader og gavegiver kan bestemme, at modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en bestemmelse om særeje efter stk. 1, og kan fastsætte betingelser herfor.

Stk. 3. Bestemmelse efter stk. 1 og 2 vedrørende arv skal træffes ved testamente.

Se kommentarer til ÆFL § 23, stk. 2


7. Overgangsregler

Særeje etableret ved ægtepagt tinglyst før 01.10.1990 forbliver fuldstændigt særeje, medmindre der oprettes tillæg til ægtepagt efter 01.10.1990, jf. Formueordninger p 395 og Familieret 5. udg. p. 396.

TFA 2020.66 ØLK (FM2020.76 ØLK): Udtrykket særeje i en ægtepagt tinglyst før d. 01.10.1990 betød fuldstændigt særeje.

Dette gælder også ægtepagter underskrevet før 01.10.1990, men tinglyst efter 01.10.1990, jf. Familieretten p. 190, Særeje p. 49 og Formueordninger p. 396, medmindre ægtepagten udtrykkeligt etablerer skilsmissesæreje, jf. Poul Holm-Jørgensen i ADV. 1990 p. 460.

Dom afsagt af Skifteretten i Vejle d. 22.08.2000 (BS 3/2000): M og H, der indgik ægteskab d. 15.09.1990, havde ved ægtepagt underskrevet d. 11.09.1990 og tinglyst d. 24.09.1990 aftalt, at alt, hvad de hver for sig ejede eller fremtidigt erhvervede, skulle tilhøre dem som særeje. M døde d. 28.08.1999 og efterlod sig foruden H et særbarn, som han ikke havde haft nogen kontakt med i ca. 15 år. M's formue udgjorde ca. 1,5 mio. kr. og H's formue kr. 0. Antaget, at ægtepagten konstituerede fuldstændigt særeje, uanset at den var oprettet efter lovens vedtagelse d. 13.06.1990. Der var ikke holdepunkter for en antagelse om, at ægtepagten indeholdt en aftale om skilsmissesæreje.

Gaver givet inden 01.10.1990 må forblive fuldstændigt særeje, selv om overgivelsen først sker efter 01.10.1990, jf. Familieretten 3. udg. p. 169 og Særeje p. 49, cfr. motiverne p. 21 og Godsk Pedersen p. 26 og ÆFL-kommentar p. 111.

Der findes skønsmæssigt særejebestemmelser i ca. 76.000 testamenter oprettet før 01.10.1990, jf. Taksøe-Jensen og Vorstrup Rasmussen i UfR 1992 B. 423 note 12.

Disse skal som hovedregel forstås som skilsmissesæreje, jf. § 17 i ændringsloven (lov nr. 396 af 13.06.1990):

Bestemmelser om særeje i testamenter, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, skal forstås som bestemmelser om skilsmissesæreje, medmindre andet fremgår af omstændighederne. Dette gælder dog ikke, hvis testator er afgået ved døden inden lovens ikrafttræden, eller hvis den testamentariske bestemmelse er gjort uigenkaldelig.

§ 17 trådte ifølge ændringslovens § 16, stk. 1 i kraft d. 01.07.1990, hvilket må være en lapsus, jf. Jens Pontoppidan i ADV 1990.432.

Formodningsreglen gælder både de tilfælde, hvor der i særejeklausulen er truffet bestemmelse om, at arvingen ved ægtepagt kan ophæve særejet (f. eks. efter det fyldte 55. år), og i de tilfælde, hvor der ikke er ophævelsesmuligheder.

U1: Andet fremgår af omstændighederne.

F. eks. hvor det af testamentet fremgår, at hensigten med særejeklausulen er at holde kapitalen på descendensens hænder.

U2: Testator død inden 01.10.1990

Gælder selv om arvefaldet udskydes som følge af, at længstlevende sidder i uskiftet bo.

Dersom ægtefæller har indsat særejeklausul i et fælles testamente, og den ene er død før d. 01.10.1990, medens den anden hensidder i uskiftet bo og dør efter d. 01.10. 1990, vil arven formentlig blive brøkdelssæreje med 50% fuldstændigt særeje (arven efter førstafdøde) og 50% skilsmissesæreje (arven efter længstlevende), jf. Særeje p. 50 og Ægtepagter p. 94. Se også Irene Nørgaard i Formueordninger p. 303, hvor der skal lægges vægt på, hvilke aktiver der falder i arv efter førstafdøde og efter længstlevende. En sådan sondring er efter min mening ikke mulig i praksis, jf. ÆFL-kommentar p. 110.

U3: Testamentet er gjort uigenkaldeligt.

Har testator fra d. 01.10.1990 og til sin død uafbrudt savnet testamentshabilitet, jf. AL § 51, og således været ude af stand til at ændre sit testamente, bliver arven formentlig fuldstændigt særeje, jf. Familieretten 3. udg. p. 168, Særeje p. 50 note 14 og Formueordninger p 301.

Alle, der før 01.10.1990 har oprettet testamente med særejeklausul, bør overveje at oprette en codicil, hvori det præciseres, om arven skal være skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Kun på denne måde kan testator være sikker på, at særejeklausulen bliver fortolket i overensstemmelse med testators ønske.

Måtte de pågældende testatorer ønske, at arven skal være skilsmissesæreje, bør de alligevel overveje at oprette en kodicil for at få præciseret, at arven dog skal være fuldstændigt særeje, dersom arvingen overlever sin ægtefælle (kombinationssæreje). Bestemmelsen i ændringslovens § 17 vil formentlig aldrig kunne føre til dette resultat.

Anvendes udtrykket "særeje" i ægtepagter, gavebreve, begunstigelsesklausuler eller testamenter oprettet efter 01.10.90, skal udtrykket som udgangspunkt fortolkes som skilsmissesæreje, jf. motiverne p. 21, hvor der udelukkende lægges vægt på ordlyden. Se også Formueordninger p. 302.

Smh. Familieretten p. 192-193 og Særeje p. 51 note 18, hvor det antages, at dansk rets almindelige fortolkningsregler vedrørende kontrakter og testamenter finder anvendelse - uanset motivudtalelsen.

Ved notartestamenter bør notaren gøre testator opmærksom på uklarheden, jf. Taksøe-Jensen: Tillæg til Arveretten p. 4 note 12.

Overgangsreglen i § 17 må finde analog anvendelse på særejebestemmelser i begunstigelsesklausuler i livs- og ulykkesforsikringer samt på kapital- og ratepensionskonti.

Der er ingen overgangsregler vedr. indtægter af særeje, RVL § 28, stk. 3. Der er dermed opstået et fortolkningsproblem i de tilfælde, hvor særejet er etableret før d. 01.10.1990, uden at der i særejebestemmelsen er taget stilling til indtægterne af særejet, jf. Særeje p. 112-113.

Irene Nørgaard antager i UfR 1991 B.139 f., i Formueordninger p. 159-161, og i Familieret 5. udg., 2003, p. 394-385, at indtægterne fortsat vil blive fælleseje. Grethe Laursen i ADV 1991 p. 52 er af samme opfattelse.

Linda Nielsen og Jesper Vorstrup Rasmussen antager i Familieretten 3. udg. p. 169-170, at indtægter, der er faldet, eller er vedhængende ved lovens ikrafttræden, forbliver fælleseje, medens senere indtægter bliver særeje. Anitta og Hans Viggo Godsk Pedersen: Familie- og Arveret, 8. udg., sept. 2013 p. 70 note 89, H. C. Abildtrup UfR 1991 B. 216, Dorrit Sylvest Nielsen R&R nr. 8/1991 p. 62 f. og Henrik Dam i Ægtepagter p. 101 er af samme opfattelse.

UfR 2017.462/2 HD (TFA 2017.147 HD, HD af 03.11.2016): Ejendom E2 var særeje i sin helhed, da der var et gavemoment på 44,12% ved overdragelsen af E1 i 1978, og da provenuet ved salget af E1 på 2.124.000 kr. blev anvendt ved køb af gården E2 i 1988 for 3.521.235 kr. Indtægterne af særejet var fælleseje - også indtægter indtjent efter d. 01.10.1990.


Særeje i relation til afgift af dødsboer og gaver

Lars Grøngaard i SO nr. 5/1995 p. 186-192: Afgifter af arv og gave - nye regler pr. 1. juli 1995.
Skatteministeriet i TfS 1995.534: Boafgift og gaver.
Jesper Boesen i TfS 1995.564: Overgangsreglen i lov nr. 1119 af 21.12.1994 om ændring af AAL særligt med hensyn til gaver.
Helene Amsinck Boie og Kim Trenskow i ADV 1995.214-222: Nye regler om afgift af dødsboer og gaver pr. 01.07.1995.
Christian Bojsen-Møller i R&R nr. 10 1995 p. 71-74: Fra arveafgift til dødsboafgift.
Jens Anker Andersen, Helene Amsinck Boie og Kim Trenskow i ADV 1995.270-277: Mere om de nye bo- og gaveafgiftsregler.
Petersen og Skammelsen: Bo- og gaveafgift, okt. 1995. Anmeldt af Jørgen U. Grønborg i FM 1996.1-8.
Jørgen U. Grønborg i Fagl. Nyt 1995.208-223

Fra d. 01.01.1995 er ægtefællers formueordning uden betydning for gaveafgiften, jf. AAL § 44, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1119 af 21.12.1994. AAL § 7 og § 21, stk. 4, 3. pkt. gælder ikke for gaver ydet i 1. halvår 1995, jf. AAL § 48, stk. 2. Ægtefæller er altid 2 givere, jf. Jørgen U. Grønborg i ADV 1995.68-69.: Lempelse af generationsskifteafgifter m.v. Det nye personprincip gælder også for gaver ydet efter d. 01.07.1995, jf. bemærkningerne til BAL p. 28.

Fra d. 01.07.1995 er gaver mellem ægtefæller afgiftsfri, jf. BAL § 22, stk. 3. Reglen gælder efter ordlyden også gaver mellem ikke samlevende ægtefæller og (i den oprindelige affattelse) fraseparerede ægtefæller, jf. Ove Lykke Zeimer i TfS 1995.461: Nye gaveafgiftsregler.

Fra d. 01.01.1997 gælder afgiftsfriheden alene gaver mellem ikke fraseparerede ægtefæller, jf. § 1, nr. 32 i lov nr. 1222 af 27.12.1996 om ændring af boafgiftsloven. Gaver mellem ikke samlevende ægtefæller må være afgiftsfri.

Fra d. 01.07.1995 er ægtefællers formueordning normalt uden betydning for bo- og tillægsboafgiften. Hver ægtefælle er en selvstændig arvelader med hver sit bundfradrag, jf. bemærkningerne til lovforslag L 254 af 04.05.1995 p. 35. Uudnyttet bundfradrag kan ikke overføres mellem ægtefællerne.


Fortolkning af ægtepagter

TFA 2004.502 ØLD: Aftale om, at de første 300.000 kr. af friværdien i M's ejendom skulle være særeje, forpligtede ikke H til at friholde M for halvdelen tab, hvis ejendommens salgsprovenu var mindre end 300.000 kr. Driftsudgifter på ejendommen fra samlivsophævelsen til skilsmissen anset for § 2-ydelser.

TFA 2006.86 ØLD: Pantegæld i ejendom skulle fordeles mellem ægtefæller i samme brøkforhold som ejendomsretten.

UfR 2014.2997/2 VLD (TFA 2014.417 VLD): Alle aktiver med tilknytning til to landbrugsejendomme var M's særeje.

TFA 2015.79 VLD: Traktor på landbrugsejendom var efter ægtepagtens formulering ikke særeje.

TFA 2016.423 ØLD: Ægtepagt blev ikke tilsidesat som ugyldig, men blev fortolket i overensstemmelse med parternes hensigt.

TFA 2017.215 ØLD: Ægtepagt, hvorefter hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse, skulle beholde alt, hvad denne ejer, var en gyldig ægtepagt om skilsmissesæreje. M frifundet for kompensationskrav.

TFA 2021.445 ØLD: Gaveægtepagt vedr. ejerlejlighed fortolket således, at gavemodtager skulle overtage pantegælden.

TFA 2021.468 ØLD: Ægtepagt om, at en virksomhed skulle være M's særeje, var så uklar, at særejet ikke kunne identificeres. De første 2,7 mio kr. af værdien af M's faste ejendom var ifølge ægtepagten M's kombinationssæreje.

TFA 2022.128 ØLD: Ægtepagt om deling af pensioner efter de før 2007 gældende regler fortolket efter sin ordlyd.


Formkrav til ægtepagter


Notering af særeje


Statistik

Antal tinglyste ægtepagter ifølge tinglysningsretten

1995 9.098
1996 8.911
1997 8.137
1998 8.109
1999 8.371
2000 8.901
2001 8.606
2002 8.486
2003 8.739
2004 9.838
2005 10.262
2006 18.839
2007 17.219
2008 12.265
2009 10.111
2010 9.700
2011 9.010
2012 8.797
2013 8.377
2014 8.415
2015 8.806
2016 8.648
2017 9.188
2018 9.161
2019 8.916
2020 8.548
2021 8.411
2022 8.623
2023 9.332
2024 10.247

Se statistik fra tinglysningsretten

Bent Halfdan Pedersen i UfR 1991 B.183-187 vedr. ægtepagter i praksis. I 1980'erne oprettedes 4-5.000 ægtepagter årligt. 57,9% var antenuptiale. 88,5% blev oprettet med advokatbistand. 7,9% af alle nygifte i 1987 og 1989 oprettede særejeægtepagt.

Der oprettedes i 1994 ca. 6.250 ægtepagter om særeje, hvoraf ca. 50% indeholdt bestemmelser om kombinationssæreje, jf. Særeje p. 36 og Ægtepagter p. 85 f.

Ifølge Henrik Dam i Ægtepagter p. 67 var 9,51% af de 1.693 undersøgte ægtepagter fra 1992 ugyldige.

En undersøgelse i april 2009 af 4.344 testamentsbestillinger i perioden 2006-2009 på Minadvokat.dk viser, at 711 ægtepar - eller 16,4% oplyser, at de har helt eller delvist særeje

En spørgeundersøgelse på www.familieadvokaten.dk i august 2016 omfattende 1.074 svar viser, at 24,7% oplyser, at de har helt eller delvist særeje.

Advokat Jørgen U. Grønborg

27-02-2025