Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Lovændringer
Lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jfr.
lovbekg. nr. 750 af 19.10.1998, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 538
af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007.
§ 1 i bekg.
nr. 140 af 26.01.2022 (Bekendtgørelse om indsættelse af bilag 6 og 7 til lov om
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) fra d. 01.02.2022.
Nu lovbekg. nr. 138
af 26.01.2022.
§ 1. Følgende bestemmelser gælder her i landet:
1) Konvention af 4. november 1950 til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende
Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953, Lovtidende C, hvis
procedureregler er ændret ved følgende protokoller:
a) Protokol nr. 3 af 6. maj 1963 til Europarådets Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, ved hvilken konventionens
artikel 29, 30 og 34 ændres, jf. bekendtgørelse nr. 67 af 23. november 1964, Lovtidende
C.
b) Protokol nr. 5 af 20. januar 1966 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse
af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder om ændringer i konventionens
artikler 22 og 40, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 22. marts 1972, Lovtidende C.
c) Protokol nr. 8 af 19. marts 1985 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse
af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr.
33 af 15. marts 1990, Lovtidende C.
d) Protokol nr. 10 af 25. marts 1992 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder
og Grundlæggende Frihedsrettigheder.2)
e) Protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder
og Grundlæggende Frihedsrettigheder, der omstrukturerer det kontrolsystem, som konventionen
har etableret.
2) Tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder
og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953,
Lovtidende C.
3) Protokol nr. 4 af 16. september 1963 til Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder
og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr. 17 af 17. februar 1965,
Lovtidende C.
4) Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse
af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse nr.
72 af 20. september 1985, Lovtidende C.
5) Tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til
Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder, jf. bekendtgørelse
nr. 41 af 7. april 1989, Lovtidende C.
Stk. 2. En dansk oversættelse af de konventionstekster,
der er nævnt i stk. 1, er medtaget som bilag til loven.2)
§ 2. Regeringen kan indgå overenskomster om ændring af
bestemmelserne om konventionsorganernes sammensætning og virkemåde. Ikrafttrådte
ændringer optages i dansk oversættelse som bilag til loven.
§ 3. Loven medfører ingen ændring i
retsplejelovens § 902 om begrænsning i muligheden for at anke visse afgørelser
i straffesager.
§ 3 er ændret ved § 10.1 i
lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. I
§ 3 ændres »§ 962, stk. 2,« til: »§ 902«.
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
§ 5. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.3)
1) Lovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra d, er ikke sat i kraft, og vil heller ikke blive
sat i kraft, da 11. tillægsprotokol overflødiggør 10. tillægsprotokol.
2) Bilagene til loven er ikke medtaget i lovbekendtgørelsen, men er optaget som
bilag til bekendtgørelse nr. 749 af 19. oktober 1998.
3) Loven er ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland.
Justitsministeriet, den 26. januar 2022
Nick Hækkerup
/ Nina Holst-Christensen
Bilag 1
Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder
(Som ændret senest ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994)
Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som blev udstedt
af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948;
under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en universel og effektiv
anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede rettigheder;
under henvisning til, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening
mellem dets medlemmer, og at en af måderne at opnå dette mål er at opretholde og
udvikle menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;
idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som
er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side
af et virkeligt demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse
og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;
idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles
arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for retsstatsprincippet
er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse
af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;
idet de bekræfter, at de høje kontraherende parter i overensstemmelse med nærhedsprincippet har det
primære ansvar for at sikre de rettigheder og friheder, der er fastsat i konventionen og de dertil
knyttede protokoller, og at de i den forbindelse er indrømmet en skønsmargin under hensyntagen til
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols overordnede jurisdiktion, som den er tillagt i medfør af
denne konvention.
er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, blevet enige om
følgende:
Præamblens afsnit 6 er indsat ved artikel 1 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Afsnit 6 bliver herefter afsnit 7.
Artikel
1
Pligt til at respektere menneskerettighederne
De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de
rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I.
AFSNIT I
Rettigheder og friheder
Artikel 2
Ret til livet
Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må
forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol
i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse.
Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel,
når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige:
a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.
Artikel
3
Forbud mod tortur
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller
vanærende behandling
eller straf.
Artikel 4
Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller
pligtarbejde« ikke:
a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse
fra sådan frihedsberøvelse;
b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere
af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen
militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets
eksistens eller velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.
Artikel
5
Ret til frihed og sikkerhed
Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves
friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne
fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme
en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet
forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at
stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om,
at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt
at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en
sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre
tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den
kompetente retlige myndighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme,
af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham
i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt
til udvisning eller udlevering.
Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han
forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne
i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden
øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være
berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive
løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed
for, at den pågældende giver møde under rettergangen.
Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse,
har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse
om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen
ikke er lovlig.
Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne
i denne artikel, skal have ret til erstatning.
Artikel
6
Ret til retfærdig rettergang
Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en
rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når
der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser
eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges
i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis
fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den
nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige
eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder
i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade
retfærdighedens interesser.
Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig,
indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have
ret til følgende:
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår,
om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har
valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand,
at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt
og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det
sprog, der anvendes i retten.
Artikel
7
Ingen straf uden retsregel
Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling
eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international
ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere
straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.
Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes
for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var
en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.
Artikel
8
Ret til respekt for privatliv og familieliv
Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem
og sin korrespondance.
Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret,
medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel
9
Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed;
denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten
alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller
tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes
sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden,
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Artikel
10
Ytringsfrihed
Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed
og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding
fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer
ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives
i henhold til bevilling.
Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar,
kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser,
som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at
forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden,
for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse
af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.
Artikel 11
Forsamlings- og foreningsfrihed
Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til
foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for
at beskytte sine interesser.
Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder
end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge
uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der
pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige
begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.
Artikel 12
Ret til at indgå ægteskab
Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse
med de nationale love om udøvelsen af denne ret.
Artikel 13
Adgang til effektive retsmidler
Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal
have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om
krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.
Artikel
14
Forbud mod diskriminering
Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres
uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden
overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt
mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Artikel 15
Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande
Stk. 1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens
eksistens, kan en høj kontraherende part træffe forholdsregler, der fraviger dens
forpligtelser ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen,
og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser
ifølge folkeretten.
Stk. 2. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse gøres afvigelse fra
artikel 2, undtagen ved død som følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne
3, 4, stk. 1, og 7.
Stk. 3. Enhver stat, som benytter sig af denne ret til fravigelse, skal holde
Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de forholdsregler, som den har
taget, og om grundene dertil. Den skal også underrette Europarådets generalsekretær,
når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og konventionens bestemmelser igen
er fuldt ud i kraft.
Artikel 16
Indskrænkninger i udlændinges politiske virke
Intet i artiklerne 10, 11 og 14 må anses for at være til hinder for, at de høje
kontraherende parter fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske virksomhed.
Artikel 17
Forbud mod misbrug af rettigheder
Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe
eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling,
der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller
at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen.
Artikel 18
Begrænsninger i brug af indskrænkninger i rettigheder
De indskrænkninger, som er tilladt efter denne konvention i de her nævnte rettigheder
og friheder, må ikke anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet
for.
Afsnit II
Den europæiske Menneskerettighedsdomstol
Artikel 19
Oprettelse af Domstolen
For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de høje kontraherende parter har påtaget
sig ved denne konvention og de dertil knyttede protokoller, skal der oprettes en
Menneskerettighedsdomstol i det følgende benævnt »Domstolen«. Den skal fungere på
permanent basis.
Artikel 20
Dommernes antal
Domstolen skal bestå af et antal dommere, der svarer til antallet af de høje kontraherende
parter.
Artikel 21
Kriterier for valg til dommer
Stk. 1. Dommerne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde
de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller
være retskyndige af anerkendt sagkundskab.
Stk. 2. Kandidater skal være under 65 år den dag, hvor Den Parlamentariske Forsamling anmoder
om en liste over tre kandidater, jf. artikel 22.
Stk. 3. Dommerne har sæde i Domstolen som individuelle personer.
Stk. 4. Under deres embedsperiode må dommerne ikke påtage sig noget hverv,
som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed eller med kravene til et
fuldtidsembede. Alle spørgsmål, der udspringer af anvendelsen af denne bestemmelse,
afgøres af Domstolen.
Artikel 21, stk. 2 er indsat ved artikel 2 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Artikel 22
Valg af dommere
Stk. 1. Dommerne vælges af Den parlamentariske Forsamling med hensyn til
hver af de høje kontraherende parter ved flertal på grundlag af en liste over tre
kandidater, der er opstillet af den høje kontraherende part.
Artikel 22, stk. 2 er ophævet ved artikel 1 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Stk. 2. Samme fremgangsmåde følges
ved supplering af Domstolen ved tiltrædelse af nye høje kontraherende parter og ved besættelse af pladser, der
måtte blive ledige.
Artikel 23
Embedsperiode og afskedigelse
Stk. 1. Dommerne vælges for et tidsrum af ni år. De kan ikke genvælges.
Stk. 2. Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er valgt i deres sted. De skal imidlertid
fortsætte med at behandle sager, som de allerede har påbegyndt.
Stk. 3. En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de øvrige dommere med et flertal
på to tredjedele beslutter, at den pågældende dommer ikke mere opfylder de krævede betingelser.
Artikel 23 er ændret ved artikel 2 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 23.
Embedsperiode
Stk. 1. Dommerne vælges for et
tidsrum af 6 år. De kan genvælges. For halvdelen af de dommere, der vælges ved første valg, ophører
embedsperioden dog efter 3 år.
Stk. 2. De dommere, hvis embedsperiode ophører efter udløbet af begyndelsesperioden
på 3 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær umiddelbart
efter, at de er blevet valgt.
Stk. 3. For i videst muligt omfang at sikre, at embedsperioden for halvdelen
af dommerne fornys hvert tredje år, kan Den parlamentariske Forsamling før et forestående
valg bestemme, at embedsperioden for en eller flere af dommerne, som skal vælges,
skal være en anden end 6 år, dog ikke over 9 år og ikke under 3 år.
Stk. 4. Når det drejer sig om embedsperioden for mere end en dommer, og Den
parlamentariske Forsamling anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal Europarådets
generalsekretær umiddelbart efter valget fordele de enkelte embedsperioder ved lodtrækning.
Stk. 5. En dommer, der vælges i stedet for en dommer, hvis embedsperiode ikke er udløbet, skal beklæde embedet
for den resterende del af forgængerens embedsperiode.
Stk. 6. Dommernes embedsperioder udløber, når de fylder 70 år.
Stk. 7. Dommerne skal beklæde embedet, indtil andre er valgt i deres sted.
De skal imidlertid fortsætte med at behandle sager, som de allerede har påbegyndt.
Artikel 23, stk. 2 er ophævet ved artikel 2 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Dommernes embedsperiode udløber, når de fylder 70 år.
Artikel 24
Justitskontor og rapportører
Stk. 1. Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes i Domstolens regler.
Stk. 2. Når Domstolen sidder i enkeltdommerformation, bistås Domstolen af rapportører, som fungerer under
domstolspræsidentens myndighed. De udgør en del af Domstolens justitskontor.
Artikel 24 er ophævet, og ny artikel 24 er indsat ved artikel 3 og 4
i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 24.
Afskedigelse
En dommer kan ikke afskediges fra sit embede, medmindre de øvrige dommere med et flertal på to tredjedele beslutter,
at han ikke mere opfylder de krævede betingelser.
Artikel 25
Domstolen i plenum
Domstolen i plenum
a) vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De
kan genvælges;
b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;
c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genvælges;
d) vedtager Domstolens regler;
e) vælger en justitssekretær og en eller flere vicejustitssekretærer;
f) fremsætter anmodninger i henhold til artikel 26, stk. 2.
Artikel 25 er ophævet, og ny artikel 25 er indsat ved artikel 4 og 5
i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 25.
Justitskontor og juridiske sekretærer
Domstolen har et justitskontor, hvis funktioner og organisation bestemmes i Domstolens
regler. Domstolen bistås af juridiske sekretærer.
Artikel 26
Enkeltdommerformation, komitéer, kamre og Storkammeret
Stk. 1. Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen, sidder Domstolen i enkeltdommerformation,
i komitéer på tre dommere, i kamre på syv dommere og i et Storkammer på 17 dommere. Domstolens kamre
nedsætter komitéer, der fungerer for en bestemt periode.
Stk. 2. Efter anmodning fra Domstolen i plenum kan Ministerkomitéen ved enstemmighed beslutte at
reducere antallet af dommere i kamrene til fem for en bestemt periode.
Stk. 3. En enkeltdommer må ikke behandle klagesager mod den høje kontraherende part, som vedkommende
dommer er valgt for.
Stk. 4. Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde den dommer, der er
valgt for vedkommende høje kontraherende part. Hvis der ikke er en sådan dommer, eller hvis dommeren er
ude af stand til at sidde som medlem, skal Domstolens præsident ud fra en liste, som vedkommende høje
kontraherende part på forhånd har indleveret, vælge en person til at fungere som dommer.
Stk. 5. Storkammeret omfatter også Domstolens præsident, vicepræsidenter, præsidenterne for kamrene
og andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler. Når en sag henvises til Storkammeret i medfør af
artikel 43, kan ingen dommer fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i
Storkammeret, med undtagelse af præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft sæde for vedkommende
høje kontraherende part.
Artikel 26 er ophævet, og ny artikel 26 er indsat ved artikel 5 og 6
i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 26.
Domstolen i plenum
Domstolen i plenum
a) vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan genvælges;
b) opretter kamre, der fungerer for en bestemt periode;
c) vælger præsidenterne for Domstolens kamre. Disse kan genvælges;
d) vedtager Domstolens regler; og
e) vælger en justitssekretær og en eller flere vicejustitssekretærer.
Artikel 27
Enkeltdommeres kompetence
Stk. 1. En enkeltdommer kan afvise en klage eller slette en klage fra Domstolens liste over anmeldte
klager, som er indbragt i medfør af artikel 34, hvis en sådan beslutning kan træffes
uden yderligere undersøgelse.
Stk. 2. En sådan beslutning er endelig.
Stk. 3. Hvis enkeltdommeren ikke afviser eller sletter klagen, skal dommeren henvise den til
behandling i en komité eller et kammer med henblik på videre undersøgelse.
Artikel 27 er ophævet, og ny artikel 27 er indsat ved artikel 6 og 7
i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 27.
Komitéer, kamre og Storkammeret
Stk. 1. Ved behandling af sager, der forelægges Domstolen, nedsætter Domstolen
sig i komitéer på 3 dommere, i kamre på 7 dommere, og i et Storkammer på 17 dommere.
Domstolens kamre nedsætter komitéer, der fungerer for en bestemt periode.
Stk. 2. Der skal som ex officio medlem af kammeret og Storkammeret sidde
den dommer, der er valgt for den stat, der er part i sagen, og hvis der ikke er
en sådan dommer, eller han er ude af stand til at sidde som medlem, vælger vedkommende
stat en person, der fungerer som dommer.
Stk. 3. Storkammeret omfatter også Domstolens præsident, vicepræsidenter,
præsidenterne for kamrene og andre dommere, der er valgt ifølge Domstolens regler.
Når en sag appelleres til Storkammeret i medfør af artikel 43, kan ingen dommer
fra det kammer, der afsagde dommen, have sæde i Storkammeret, med undtagelse af
præsidenten for kammeret og den dommer, der har haft sæde for den stat, der er part
i sagen.
Artikel 28
Komitéers kompetence
Stk. 1. Når en klage er indbragt i medfør af artikel 34,
kan en komité ved enstemmighed:
a) afvise klagen eller slette den fra sin liste over anmeldte klager, hvis en sådan beslutning kan
træffes uden yderligere undersøgelse; eller
b) antage klagen til behandling og samtidig afsige dom om klagens grundlag, hvis det af sagen omhandlede
spørgsmål vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen eller de dertil knyttede protokoller
allerede er afgjort i Domstolens faste retspraksis.
Stk. 2. Beslutninger og domme i henhold til stk. 1 er endelige.
Stk. 3. Hvis den dommer, der er valgt for vedkommende høje kontraherende part, ikke er medlem af
komitéen, kan komitéen på ethvert trin i sagsforløbet opfordre vedkommende dommer til at overtage pladsen
fra et af komitéens medlemmer under hensyntagen til alle relevante forhold, herunder blandt andet hvorvidt
den pågældende part har bestridt anvendelsen af proceduren i medfør af stk. 1. b.
Artikel 28 er ændret ved artikel 8 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 28.
Komitéers afvisning af klager
En komité kan ved enstemmighed beslutte at afvise en klage eller slette en klage
fra listen over anmeldte klager, som er indbragt i medfør af artikel 34, hvis en
sådan beslutning kan træffes uden yderligere behandling. En sådan beslutning er endelig.
Artikel 29
Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling og stillingtagen til klagens
grundlag
Stk. 1. Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel 27
eller 28 eller afsiges dom i medfør af artikel 28,
tager et kammer beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til
artikel 34, skal antages til behandling og tager stilling til klagens
grundlag. Beslutningen om klagens antagelse til behandling kan tages separat.
Stk. 2. Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der
indbringes i henhold til artikel 33, skal antages til behandling, og tager stilling
til klagens grundlag. Beslutningen om klagens antagelse til behandling tages separat,
medmindre Domstolen i særlige tilfælde træffer anden beslutning.
Artikel 29 er ændret ved artikel 9 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 29.
Kamres beslutninger om klagers antagelse til behandling og stillingtagen til klagens grundlag
Stk. 1. Hvis der ikke tages beslutning i medfør af artikel 28, tager et kammer
beslutning om, hvorvidt individuelle klager, der indbringes i henhold til artikel
34, skal antages til behandling og tager stilling til klagens grundlag.
Stk. 2. Et kammer tager beslutning om, hvorvidt mellemstatslige klager, der
indbringes i henhold til artikel 33, skal antages til behandling, og tager stilling
til klagens grundlag.
Stk. 3. Beslutningen om sagens antagelse til behandling tages separat, medmindre
Domstolen i særlige tilfælde træffer anden beslutning.
Artikel 30
Afgivelse af jurisdiktion til Storkammeret
Hvis der i en sag, der verserer i et kammer, opstår et væsentligt spørgsmål, der
berører fortolkningen af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller
hvis løsningen af et spørgsmål i kammeret kan få et resultat, der er uforeneligt
med en dom, der tidligere er afsagt af Domstolen, kan kammeret på ethvert tidspunkt,
før den afsiger sin dom, afgive sin jurisdiktion til Storkammeret.
Artikel 30 er ændret ved artikel 3 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. I konventionens artikel 30 udgår ordene ", medmindre en af sagens parter rejser indsigelse herimod".
Artikel 31
Storkammerets beføjelser
Storkammeret
a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel 33 eller
artikel 34, når et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medfør af
artikel 30, eller hvis sagen
er blevet henvist til det i medfør af artikel 43,
b) behandler sager, der er henvist til Domstolen af Ministerkomitéen i henhold til
artikel 46, stk. 4; og
c) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er forelagt i medfør af artikel
47.
Artikel 31 er ændret ved artikel 10 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 31.
Storkammerets beføjelser
Storkammeret
a) afgør klager, der indgives enten i medfør af artikel 33 eller artikel 34, når
et kammer har afgivet sin jurisdiktion i medfør af artikel 30, eller hvis sagen
er blevet henvist til det i medfør af artikel 43, og
b) behandler anmodninger om rådgivende udtalelser, der er forelagt i medfør af artikel 47.
Artikel 32
Domstolens kompetence
Stk. 1. Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen
og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes
for den i medfør af artikel 33, 34,
46 og 47.
Stk. 2. Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.
Artikel 32 er ændret ved artikel 11 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 32.
Domstolens kompetence
Stk. 1. Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen
og anvendelsen af denne konvention og de dertil knyttede protokoller, som indbringes
for den i medfør af artikel 33, 34 og 47.
Stk. 2. Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.
Artikel 33
Mellemstatslige sager
Enhver af de høje kontraherende parter kan indbringe ethvert påstået brud på konventionens
og de dertil knyttede protokollers bestemmelser foretaget af en anden høj kontraherende
part.
Artikel 34
Individuelle klager
Domstolen kan modtage klager fra enhver person, enhver ikke-statslig organisation
eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder at være blevet krænket af en af de høje
kontraherende parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention eller
de dertil knyttede protokoller. De høje kontraherende parter forpligter sig til
ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for den effektive udøvelse af denne
ret.
Artikel 35
Kriterier for antagelse til behandling i realiteten
Stk. 1. Domstolen må kun optage sagen til behandling, når alle nationale
retsmidler er blevet udtømt i overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt
anerkendte regler, og inden for en periode på fire måneder fra den dato, den endelige
afgørelse blev truffet.
Stk. 2. Domstolen må ikke behandle nogen individuel klage efter artikel 34,
som
a) er anonym, eller
b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af
Domstolen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse
eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning.
Stk. 3. Domstolen skal afvise en klage, der er indbragt i henhold til
artikel 34, når Domstolen er af den opfattelse, at:
a) klagen er uforenelig med bestemmelserne i konventionen eller de dertil knyttede protokoller, er
åbenbart grundløs eller er misbrug af den individuelle klageadgang; eller
b) klageren ikke har haft væsentlig ulempe, medmindre respekten for menneskerettigheder som defineret
i konventionen og de dertil knyttede protokoller gør det påkrævet at realitetsbehandle klagen.
Stk. 4. Domstolen skal afvise enhver klage, som den anser for uforenelig
med denne artikel. Den kan gøre dette på ethvert trin i proceduren.
Artikel 35, stk. 3 er ændret ved artikel 12 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Stk. 3. Domstolen skal afvise en
klage, der forelægges den i henhold til artikel 34, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i
nærværende konvention eller de dertil knyttede protokoller, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug
af klageadgangen.
Artikel 35, stk. 1 er ændret ved artikel 4 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. I konventionens artikel 35, stk. 1, erstattes ordene "inden for et tidsrum af 6 måneder" med
ordene "inden for en periode på fire måneder".
Artikel 35, stk. 3, litra b er ændret ved artikel 5 i protokol nr. 15 af 24.06.2013,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. I konventionens artikel 35, stk. 3, litra b, udgår ordene "En klage kan ikke afvises på dette
grundlag, hvis klagen ikke har været behørigt behandlet af en national domstol.".
Artikel 36
Tredjeparts intervention
Stk. 1. I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har en
høj kontraherende part, som har en af sine statsborgere som klager, ret til at afgive
skriftlige bemærkninger og til at deltage i høringer.
Stk. 2. Domstolens præsident kan, af hensyn til en retfærdig rettergang,
opfordre enhver høj kontraherende part, som ikke er part i sagen, eller enhver impliceret
person, som ikke er klageren, til at afgive skriftlige bemærkninger eller til at
deltage i høringer.
Stk. 3. I alle sager, der er forelagt et kammer eller Storkammeret, har Europarådets
menneskerettighedskommissær ret til at afgive skriftlige bemærkninger og til at deltage i høringer.
Artikel 36, stk. 3 er indsat ved artikel 13 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022.
Artikel 37
Sletning af klager fra listen
Stk. 1. Domstolen kan på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at
slette en klage af sagslisten, såfremt det på baggrund af omstændighederne findes,
at
a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage, eller
b) sagen er blevet løst, eller
c) det i øvrigt efter Domstolens opfattelse ikke længere er begrundet at fortsætte
behandlingen af klagen.
Domstolen skal dog fortsætte behandlingen af en klage, hvis respekten for menneskerettighederne
som defineret i konventionen og de dertil knyttede protokoller tilsiger det.
Stk. 2. Domstolen kan beslutte at genoptage en klage på sin sagsliste, hvis
den mener, at omstændighederne berettiger en sådan fremgangsmåde.
Artikel 38
Behandling af sagen
Domstolen skal behandle sagen sammen med parternes repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en
undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater skal stille alle nødvendige midler til rådighed.
Artikel 38 er ændret ved artikel 14 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 38.
Behandling af sagen og proceduren ved forlig
Stk. 1. Hvis Domstolen antager en sag til realitetsbehandling, skal den
a) fortsætte behandlingen af klagen sammen med parternes repræsentanter og om nødvendigt
foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater
skal stille alle nødvendige midler til rådighed,
b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå et forlig
på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i konventionen og
de dertil knyttede protokoller.
Stk. 2. Proceduren i henhold til stykke 1.b er fortrolig.
Artikel 39
Forlig
Stk. 1. På ethvert trin i sagsforløbet kan Domstolen stille sig til rådighed for vedkommende parter
med det formål at opnå et forlig på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i
konventionen og de dertil knyttede protokoller.
Stk. 2. Proceduren i henhold til stk. 1 er fortrolig.
Stk. 3. Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette sagen fra sin sagsliste ved en afgørelse,
som indskrænker sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået.
Stk. 4. Denne afgørelse oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge, at forliget
fuldbyrdes på de i afgørelsen fastsatte vilkår.
Artikel 39 er ændret ved artikel 15 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 39.
Opnåelse af forlig
Hvis der opnås et forlig, skal Domstolen slette sagen af sin sagsliste ved en afgørelse,
som indskrænker sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning,
der er opnået.
Artikel 40
Offentlige høringer og adgang til dokumenter
Stk. 1. Høringer er offentlige, medmindre Domstolen i særlige tilfælde bestemmer
andet.
Stk. 2. Dokumenter, der deponeres hos justitssekretæren, skal være tilgængelige
for offentligheden, medmindre Domstolens præsident træffer anden beslutning.
Artikel
41
Passende erstatning
Hvis Domstolen finder, at der er sket en krænkelse af konventionen eller de dertil
knyttede protokoller, og hvis vedkommende høje kontraherende parts interne ret kun
tillader delvis skadesløsholdelse, skal Domstolen om nødvendigt tilkende den forurettede
part passende erstatning.
Artikel 42
Domme afsagt af kamre
Domme afsagt af kamre bliver endelige i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel
44, stk. 2.
Artikel 43
Henvisning til Storkammeret
Stk. 1. Indenfor en periode på 3 måneder fra datoen for den dom, der er afsagt
af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises
til Storkammeret.
Stk. 2. Et udvalg på 5 af Storkammerets dommere skal godkende anmodningen,
hvis sagen rejser et væsentligt spørgsmål, der berører fortolkningen eller anvendelsen
af konventionen eller de dertil knyttede protokoller, eller et væsentligt emne af
generel vigtighed.
Stk. 3. Hvis udvalget godkender anmodningen, skal Storkammeret afgøre sagen
ved afsigelse af en dom.
Artikel 44
Endelige domme
Stk. 1. En dom afsagt af Storkammeret er endelig.
Stk. 2. En dom afsagt af et kammer bliver endelig
a) hvis parterne erklærer, at de ikke vil anmode om, at sagen henvises til Storkammeret,
eller
b) 3 måneder efter datoen for dommen, hvis der ikke er anmodet om henvisning af
sagen til Storkammeret, eller
c) hvis Storkammerets udvalg afviser anmodningen om henvisning i henhold til artikel
43.
Stk. 3. Den endelige dom skal offentliggøres.
Artikel 45
Begrundelser for domme og afgørelser
Stk. 1. Både domme og afgørelser, om hvorvidt klager kan antages til behandling
eller ej, skal ledsages af grunde.
Stk. 2. Hvis en dom helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige
mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum.
Artikel 46
Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse
Stk. 1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette
sig efter Domstolens endelige dom i enhver sag, som de er part i.
Stk. 2. Domstolens endelige dom oversendes til Ministerkomitéen, der skal overvåge dommens fuldbyrdelse.
Stk. 3. Hvis det er Ministerkomitéens opfattelse, at overvågningen af en endelig doms fuldbyrdelse
vanskeliggøres af et problem med at fortolke dommen, kan Ministerkomitéen henvise sagen til Domstolen med
henblik på at få afklaret fortolkningsspørgsmålet. En beslutning om at henvise sagen kan vedtages med et
flertal på to tredjedele af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen.
Stk. 4. Hvis det er Ministerkomitéens opfattelse, at en høj kontraherende part nægter at rette sig
efter en endelig dom i en sag mod vedkommende part, kan Ministerkomitéen, efter at have underrettet den
pågældende part forskriftsmæssigt derom, og såfremt beslutningen vedtages med et flertal på to tredjedele
af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen, anmode Domstolen om at tage stilling til,
hvorvidt den pågældende part har undladt at overholde sin forpligtelse i henhold til stk. 1.
Stk. 5. Hvis Domstolen finder, at stk. 1 er overtrådt, skal den henvise sagen til Ministerkomitéen,
som tager stilling til, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Hvis Domstolen finder, at stk. 1 ikke er
overtrådt, skal den henvise sagen til Ministerkomitéen, som afslutter sin behandling af sagen.
Artikel 46 er ændret ved artikel 16 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Hidtidig formulering: Artikel 46.
Dommes bindende kraft og fuldbyrdelse
Stk. 1. De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter
Domstolens endelige afgørelse i enhver sag, som de er parter i.
Stk. 2. Domstolens endelige afgørelse oversendes til Ministerkomitéen, der
skal overvåge dens fuldbyrdelse.
Artikel 47
Rådgivende udtalelser
Stk. 1. På Ministerkomitéens anmodning kan Domstolen afgive rådgivende udtalelser
om juridiske spørgsmål vedrørende fortolkningen af konventionen og de til denne
knyttede protokoller.
Stk. 2. Sådanne udtalelser kan ikke vedrøre noget spørgsmål om indholdet
eller rækkevidden af de rettigheder og friheder, som fastsættes i konventionens
afsnit I og i de til konventionen knyttede protokoller, og heller ikke andre spørgsmål,
som Domstolen eller Ministerkomitéen måtte skulle tage stilling til som følge af
et i henhold til konventionen iværksat retsskridt.
Stk. 3. Ministerkomitéens beslutning om at anmode Domstolen om en rådgivende
udtalelse kræver et flertal af de repræsentanter, som har ret til at sidde i komitéen.
Artikel 48
Domstolens rådgivende kompetence
Domstolen afgør, om en anmodning fra Ministerkomitéen om en rådgivende udtalelse
falder ind under dens kompetence, således som denne er fastlagt i artikel 47.
Artikel 49
Begrundelse for rådgivende udtalelser
Stk. 1. Domstolens rådgivende udtalelser skal ledsages af grunde.
Stk. 2. Såfremt den rådgivende udtalelse helt eller delvis ikke giver udtryk
for dommernes enstemmige mening, er enhver af dommerne berettiget til at afgive
særskilt votum.
Stk. 3. Domstolens rådgivende udtalelser oversendes til Ministerkomitéen.
Artikel 50
Domstolens udgifter
Udgifterne til Domstolen udredes af Europarådet.
Artikel 51
Dommernes privilegier og immuniteter
Dommerne har under udøvelsen af deres hverv ret til de privilegier og immuniteter,
der omhandles i artikel 40 i Europarådets statut og i de overenskomster, der er
indgået i henhold hertil.
AFSNIT III
Forskellige bestemmelser
Artikel 52
Anmodning om oplysninger fra generalsekretæren
På anmodning af Europarådets generalsekretær skal enhver af de høje kontraherende
parter give nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats interne lovgivning
sikrer den effektive gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention.
Artikel 53
Sikring af eksisterende menneskerettigheder
Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes som en begrænsning i eller afvigelse
fra nogen af de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som måtte
være tilsikret i henhold til en høj kontraherende parts lovgivning eller i henhold
til anden overenskomst, den er part i.
Artikel 54
Ministerkomitéens beføjelser
Ingen bestemmelse i denne konvention skal begrænse de beføjelser, der er tillagt
Ministerkomitéen ved Europarådets statut.
Artikel 55
Udelukkelse af andre midler til afgørelse af tvister
Bortset fra særlig aftale giver de høje kontraherende parter afkald på at påberåbe
sig traktater, overenskomster eller deklarationer, der består mellem dem, til i
form af en klage at forelægge en tvist om fortolkning eller anvendelse af denne
konvention til afgørelse på anden måde end fastsat i denne konvention.
Artikel 56
Anvendelsesområder
Stk. 1. Enhver stat kan ved sin ratifikation eller når som helst derefter
ved en notifikation til Europarådets generalsekretær erklære, at denne konvention
skal, under forbehold af denne artikels stk. 4, udstrækkes til alle eller nogle
af de områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.
Stk. 2. Konventionen skal udstrækkes til det område eller de områder, der
nævnes i notifikationen, fra den 30. dag efter, at Europarådets generalsekretær
har modtaget denne notifikation.
Stk. 3. Bestemmelserne i denne konvention skal imidlertid i sådanne områder
anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige vilkår.
Stk. 4. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med
denne artikels stk. 1, kan når som helst derefter på et eller flere af de områders
vegne, som notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens kompetence
til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller grupper
af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34.
Artikel 57
Forbehold
Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved
deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn til enhver særskilt
bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov, som på det tidspunkt er i kraft
på dens område, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel
karakter er ikke tilladt i henhold til denne artikel.
Stk. 2. Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne artikel, skal indeholde
en kort redegørelse for den pågældende lov.
Artikel 58
Opsigelse
Stk. 1. En høj kontraherende part kan ikke opsige denne konvention før udløbet
af 5 år fra den dato, da den trådte i kraft for dens vedkommende, og efter et varsel
på 6 måneder, der meddeles Europarådets generalsekretær, der skal underrette de
andre høje kontraherende parter.
Stk. 2. En sådan opsigelse har ikke til virkning, at den pågældende høje
kontraherende part frigøres fra sine forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn
til nogen handling, som kan udgøre en overtrædelse af denne konvention, og som er
udført før den dato, da opsigelsen fik virkning.
Stk. 3. På samme vilkår skal enhver høj kontraherende part, der ophører med
at være medlem af Europarådet, ophøre med at være part i denne konvention.
Stk. 4. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1-3 kan konventionen opsiges
med hensyn til ethvert område, for hvilket den i medfør af artikel 56 er blevet
erklæret anvendelig.
Artikel 59
Undertegnelse og ratifikation
Stk. 1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer.
Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær.
Stk. 2. Den Europæiske Union kan tiltræde denne konvention.
Stk. 3. Denne konvention træder i kraft, når ti ratifikationsinstrumenter
er blevet deponeret.
Stk. 4. For så vidt angår en signatarmagt, der senere ratificerer konventionen,
træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.
Stk. 5. Europarådets generalsekretær skal give alle medlemmerne af Europarådet
meddelelse om konventionens ikrafttræden, om navnene på de høje kontraherende parter,
der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter, som
senere foretages.
Artikel 59, stk. 2 er indsat ved artikel 17 i protokol nr. 14 af 13.05.2004,
som indsat ved bekg. nr. 140 af 26.01.2022,
fra d. 01.02.2022. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Bilag 2
1. Tillægsprotokol af 20. marts 1952, som ændret ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Beskyttelse af ejendom
Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må
berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de
betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret
til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten
udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling
af skatter, andre afgifter og bøder.
Artikel 2
Ret til uddannelse
Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten
påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes
ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse
med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.
Artikel 3
Ret til frie valg
De høje kontraherende parter forpligter sig til at lade afholde frie, hemmelige
valg med passende mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse
ved valget af medlemmer til den lovgivende forsamling.
Artikel 4
Anvendelsesområder
Enhver af de høje kontraherende parter kan ved undertegnelsen eller ratifikationen
eller når som helst derefter over for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring
om, i hvilket omfang den forpligter sig til at udstrække bestemmelserne i denne
protokol til områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.
Enhver af de høje kontraherende parter, som har afgivet en erklæring i medfør af
foranstående stykke, kan fra tid til anden afgive en yderligere erklæring, hvorved
den modificerer en hvilken som helst tidligere erklæring eller lader denne protokols
bestemmelser ophøre med at have gyldighed for et hvilket som helst område.
En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne artikel skal anses for afgivet
i overensstemmelse med konventionens artikel 56, stk. 1.
Artikel 5
Forhold til konventionen
De høje kontraherende parter betragter denne protokols artikler 1, 2, 3 og 4 som
et tillæg til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal derfor også
have gyldighed i forhold til disse artikler.
Artikel 6
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Bilag 3
Protokol nr. 4 af 16. september 1963, som ændret ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld
Ingen må berøves sin frihed alene på grund af manglende evne til at opfylde en kontraktlig
forpligtelse.
Artikel 2
Frihed til valg af opholdssted
Stk. 1. Enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal inden for
dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted.
Stk. 2. Enhver har frihed til at forlade et hvilket som helst land, herunder
sit eget.
Stk. 3. Udøvelsen af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger
end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for
at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte rettigheder kan endvidere inden for særlige områder
underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund
tjener almenvellet.
Artikel 3
Forbud mod udvisning af egne statsborgere
Stk. 1. Ingen kan hverken ved individuelle eller ved kollektive foranstaltninger
udvises af et territorium tilhørende den stat, i hvilken han er statsborger.
Stk. 2. Ingen kan berøves retten til indrejse i den stat, i hvilken han er
statsborger.
Artikel 4
Forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge
Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk. 1. Enhver af de høje kontraherende parter kan ved undertegnelse eller
ratifikation af denne protokol eller når som helst derefter til Europarådets generalsekretær
afgive en erklæring om, i hvilket omfang den forpligter sig til at anvende denne
protokols bestemmelser inden for de af den pågældende stat angivne territorier,
hvis internationale forbindelser den er ansvarlig for.
Stk. 2. Enhver af de høje kontraherende parter, der har afgivet en erklæring
i henhold til foregående stk., kan fra tid til anden afgive en yderligere erklæring,
hvorved betingelserne i en tidligere erklæring ændres, eller anvendelsen af protokollens
bestemmelser bringes til ophør for ethvert territoriums vedkommende.
Stk. 3. En erklæring, der er afgivet i overensstemmelse med denne artikel,
skal betragtes som afgivet i overensstemmelse med konventionens artikel 56, stk.
1.
Stk. 4. En stats territorium, hvorpå denne protokol finder anvendelse i henhold
til ratifikation eller godkendelse, og ethvert territorium, hvorpå denne protokol
finder anvendelse i henhold til statens erklæring efter denne artikel, skal betragtes
som forskellige territorier for så vidt angår de i artikel 2 og 3 i denne protokol
indeholdte henvisninger til en stats territorium.
Stk. 5. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med
denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere af de
områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens
kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller
grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34 vedrørende alle
eller nogen af artiklerne 1 til 4 i denne protokol.
Artikel 6
Forhold til konventionen
De høje kontraherende parter betragter bestemmelserne i protokollens artikler 1-5
som tillægsartikler til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes
i overensstemmelse hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Bilag 4
Protokol nr. 6 af 28. april 1983 vedrørende afskaffelsen af dødsstraf, som ændret
ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Afskaffelse af dødsstraf
Dødsstraffen skal afskaffes. Ingen må idømmes en sådan straf eller henrettes.
Artikel 2
Dødsstraf i krigstid
En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået
i krigstid eller under overhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes
i de tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens bestemmelser.
Staten skal give Europarådets generalsekretær meddelelse om de relevante bestemmelser
i den pågældende lov.
Artikel 3
Forbud mod fravigelser
Der kan ikke foretages fravigelser fra bestemmelserne i denne protokol i henhold
til konventionens artikel 15.
Artikel 4
Forbud mod forbehold
Der kan ikke tages forbehold i henhold til konventionens artikel 57 over for bestemmelserne
i denne protokol.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit
ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument angive, på hvilket territorium
eller hvilke territorier denne protokol finder anvendelse.
Stk. 2. Enhver stat kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring
til Europarådets generalsekretær udstrække anvendelsen af denne protokol til ethvert
andet territorium angivet i erklæringen. For et sådant territorium træder protokollen
i kraft på den første dag i måneden efter, at generalsekretæren har modtaget erklæringen.
Stk. 3. Enhver erklæring, der er afgivet i henhold til de to foranstående
stykker, kan, for så vidt angår ethvert territorium, der er angivet i erklæringen,
tilbagekaldes ved en meddelelse til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen gælder fra
den første dag i måneden efter, at generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
Artikel 6
Forhold til konventionen
Deltagerstaterne betragter bestemmelserne i protokollens artikler 1-5 som tillægsartikler
til konventionen, og alle konventionens bestemmelser skal anvendes i overensstemmelse
hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Artikel 8
Ikrafttræden
(udeladt her)
Artikel 9
Deponering
(udeladt her)
Bilag 5
Protokol nr. 7 af 22. november 1984, som ændret ved protokol nr. 11 af 11. maj 1994.
Præambel (udeladt her).
Artikel 1
Proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge
Stk. 1. En udlænding, der lovligt er bosiddende på en stats territorium,
kan ikke udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en beslutning truffet
i overensstemmelse med loven, og den pågældende skal have adgang til:
a) at fremføre de grunde, der taler mod udvisningen,
b) at få sagen prøvet på ny, og
c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighed eller
en person eller personer udpeget af denne myndighed.
Stk. 2. En udlænding kan udvises inden udøvelsen af de i stk. 1, litra a-c
nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller
begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.
Artikel 2
Ret til appel i straffesager
Stk. 1. Enhver, der af en domstol er dømt for en strafbar lovovertrædelse,
har ret til at få skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen prøvet ved en højere domstol.
Udøvelsen af denne ret, herunder de betingelser hvorunder denne kan udøves, fastsættes
ved lov.
Stk. 2. Der kan gøres undtagelse fra denne ret med hensyn til lovovertrædelser
af mindre alvorlig art, således som fastsat ved lov, eller i tilfælde, hvor en person
i første instans er blevet stillet for den højeste domstol eller er blevet domfældt
efter anke af en frifindende dom.
Artikel 3
Erstatning ved fejlagtig domfældelse
Når en person ved endelig dom er blevet dømt for et strafbart forhold, og når domfældelsen
senere er blevet omstødt eller personen benådet som følge af, at en ny eller nyopdaget
kendsgerning på afgørende måde viser, at domfældelsen var fejlagtig, skal personen,
der er blevet straffet som følge af domfældelsen, have erstatning i overensstemmelse
med loven eller vedkommende stats praksis, medmindre det godtgøres, at det helt
eller delvis kan tilskrives ham, at den ukendte omstændighed ikke kom for dagen
i rette tid.
Artikel 4
Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange
Stk. 1. Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på
ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken
han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne
stats lovgivning og strafferetspleje.
Stk. 2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af
sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og strafferetspleje, såfremt
der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der
i den tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens
udfald.
Stk. 3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel
15 i konventionen.
Artikel 5
Ægtefællers lige rettigheder
I privatretlig henseende skal ægtefæller, i deres indbyrdes forhold og i forholdet
til deres børn, nyde lige rettigheder og pligter med hensyn til indgåelse af ægteskab,
under ægteskab og i tilfælde af dettes opløsning. Denne artikel forhindrer ikke
staterne i at tage sådanne forholdsregler, der er nødvendige af hensyn til børnenes
interesser.
Artikel 6
Anvendelsesområde
Stk. 1. Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering
af sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument nærmere angive, for
hvilket område eller hvilke områder denne protokol skal gælde, og angive i hvilken
udstrækning den forpligter sig til, at bestemmelserne i denne protokol skal finde
anvendelse på dette område eller disse områder.
Stk. 2. Enhver stat kan til enhver tid efterfølgende ved erklæring til Europarådets
generalsekretær udvide anvendelsen af denne protokol til ethvert andet område, der
er nærmere angivet i erklæringen. For et sådant område træder protokollen i kraft
på førstedagen i den måned, der følger efter en periode på to måneder efter datoen
for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.
Stk. 3. Enhver erklæring afgivet i henhold til de to foregående stykker kan
for et hvilket som helst område angivet i en sådan erklæring tilbagekaldes eller
begrænses ved en notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen eller
begrænsningen får virkning på førstedagen i den måned, der følger efter en periode
på to måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.
Stk. 4. En erklæring afgivet i overensstemmelse med denne artikel skal anses
for afgivet i overensstemmelse med artikel 56, stk. 1, i konventionen.
Stk. 5. Enhver stats territorium hvorpå denne protokol i medfør af statens
ratifikation, accept eller godkendelse finder anvendelse, og ethvert område, hvorpå
protokollen finder anvendelse i medfør af statens erklæring i henhold til denne
artikel, kan betragtes som forskellige territorier i relation til henvisningen i
artikel 1 til en stats territorium.
Stk. 6. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med
denne artikels stk. 1 eller 2, kan når som helst derefter på et eller flere af de
områders vegne, som erklæringen omfatter, erklære, at den anerkender Domstolens
kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller
grupper af enkeltpersoner som fastsat i konventionens artikel 34 vedrørende artiklerne
1 til 5 i denne protokol.
Artikel 7
Forhold til konventionen
I forholdet mellem deltagende stater skal bestemmelserne i protokollens artikel
1-6 anses som tillægsartikler til konventionen, og alle konventionens bestemmelser
skal finde anvendelse i overensstemmelse hermed.
Artikel 8
Undertegnelse og ratifikation
(udeladt her)
Artikel 9
Ikrafttræden
(udeladt her)
Artikel 10
Deponering
(udeladt her)
Bilag 6
Protokol nr. 14 af 13. maj 2004
Tekst udeladt.3)
Bilag 6 er indsat ved § 1 i
bekg. nr. 140 af 26.01.2022 fra d. 01.02.2022.
Bilag 7
Protokol nr. 15 af 14. juni 2013
Tekst udeladt.4)
Bilag 7 er indsat ved § 1 i
bekg. nr. 140 af 26.01.2022 fra d. 01.02.2022.
1) Udeladt.
2) Lovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra d, er ikke sat i kraft,
og vil heller ikke blive sat i kraft, da 11. tillægsprotokol overflødiggør 10. tillægsprotokol.
3) Bilag 6 fremgår af bilag 1 i
bekendtgørelse nr. 140 af 26.01.2022.
Teksten i protokol nr. 14 er udeladt, idet der er tale om en ændringsprotokol, som er indarbejdet i
konventionsteksten i bilag 1 i denne lovbekendtgørelse.
4) Bilag 7 fremgår af bilag 2 i
bekendtgørelse nr. 140 af 26.01.2022.
Teksten i protokol nr. 15 er udeladt, idet der er tale om en ændringsprotokol, som er indarbejdet i
konventionsteksten i bilag 1 i denne lovbekendtgørelse.
Advokat Jørgen U. Grønborg
22-07-2023