Må kommunen anvise en plads på et herberg for at boligløs far med ansvar for 2 drenge hver anden uge?

Jeg har en bekendt, der står i et problem.

Han har ingen bolig og har sine 2 drenge hver anden uge.

Vi har alle forsøgt at hjælpe ham. Hans kommune vil anvise et herberg, men skal de ikke hjælpe ham til en bolig, når han har ansvaret for sine børn hver anden uge ?

Svar:

Det er kompliceret.

Du har helt ret i, at kommunen har en forpligtigelse over for borgere, der bliver boligløse. Hvis der er tale om en voksen (enlig) bliver forpligtigelsen typisk løst ved at henvise den voksne til en seng på et herberg.  

Hvis der er tale om en voksen med ansvaret for børn, vil mange kommuner bruge deres anvisningsret i de situationer, således at borgeren (familien) får anvist en af de førstkommende ledige boliger i de lokaler boligforeninger. Men - og der er et stort men. Lovgivningen er ikke opdateret, således at den passer til de nye familieformer. Børn kan kun have folkeregisteradresse et sted, så den "anden" part i den familie med delebørn, kan komme i klemme her.

Hvis din bekendte ikke har børnene fast hos sig, i følge folkeregistret, så er der kommuner, der vælger at sige, at børnene ikke er boligløse, men at kun manden selv er det, og så henviser de ham til et herberg, på lige fod med andre enlige. Mit bud er, at det er det, der sker i din bekendtes sag.

Det er selvfølgelig et problem, at lovgivningen ikke passer til de familieformer, der rent faktisk eksisterer, men sådan er det desværre. Det eneste, han kan gøre, er at søge om hjælp til en rigtig bolig, og så bede om et skriftligt afslag, og så klage over kommunens afgørelse.

Det er på denne måde, at man kan påvirke lovgivningen, og jeg ved ikke om Ankestyrelsen tidligere har behandlet en klage på den baggrund. Man kan blive (positivt) overrasket  over afgørelserne.

Med venlig hilsen

Susanne Lyngsø

Socialrådgiver/Brevkasseredaktør 

www.Faglighed.dk 
 


Hit Counter

24-09-13