Må kommunen stoppe kontanthjælp i 3-4 uger på grund af 1 uges ferie på Mallorca?

Jeg har en søster på 19 år, som har fået kontanthjælp siden marts måned. Hun er meget aktiv jobsøgende, men får det ene afslag efter det andet.
I julegave fik vi en rejse til Mallorca af vores forældre fra d. 27.05. - 03.06.2011.

Kommunen fortæller hende at de vil stoppe hendes kontanthjælp helt, hvis hun rejser, og har derfor planlagt et møde til hende d. 27.05. om eftermiddagen, for at tjekke op på om hun tager afsted.

Derud over siger de, at hun skal søge kontanthjælp på ny, når hun kommer hjem fra ferie, og her er behandlingstiden op til 3 uger. Hun har en husleje som skal betales, hvilket så ikke kan lade sig at gøre hvis når behandlingstiden er så lang.

Min søster er naturligvis klar over at hun IKKE kan modtage kontanthjælp i den uge vi er på ferie, men er det rigtigt at de kan nægte hende for hele maj måned, og skal der virkelig søges igen? 

Hun skal desuden starte på uddannelse til august, hvorefter hun ikke skal modtage kontanthjælp mere.

Svar:

Den virker noget bureaukratisk den kommune. 

I andre kommuner sættes kontanthjælpen alene i bero når der afholdes ferie uden behov for ny ansøgning om kontanthjælp. 

Kontanthjælpen er bagudbetalt månedsvis, hvorfor man skal søge 1 måned før behovet er der. 

Kontanthjælpen for maj måned udbetales sidste bankdag i maj måned og denne skal hun så leve af i juni. Det er mere problemet med kontanthjælpsudbetalingen i slutningen af juni. 

Din søster kan dog allerede nu søge om kontanthjælp fra den 4.6.2011. Kommunen skal behandle en sådan ansøgning. Hvis de giver afslag herpå anbefales det at klage til Beskæftigelsesankenævnet

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12