Mister min datter sin kontanthjælp og aktivering på grund af arv?

Min datter er pt på bistandshjælp og er meget glad for den aktivering, som kommunen har sat i værks . Hun er psykisk syg. 

Hendes morbror er netop død og har efterladt min datter en arv på ca. 140.000 kr. efter at alle afgifter er betalt.

Min datter er nu nervøs for, at bistandshjælpen ophører og med den også den aktivering som hun er så glad for .

Er der nogen mulighed for at hun kan undgå at komme i den situation ? 

Kan hun fraskrive sig arven ? 

eller kan den investeres i f. eks. en andelsbolig uden konsekvenser for bistandshjælpen / aktiveringen?

Svar:

Man kan ikke modtage kontanthjælp, hvis man er i besiddelse af en formue på 10.000,- som enlig, det dobbelte for ægtepar. 

Hvis man frasiger sig arven, vil kontanthjælpen blive ydet mod tilbagebetaling, da det betragtes som uforsvarlig økonomi at frasige sig en arv. Det gør ingen forskel at man investerer pengene i bolig eller lignende.

Det er ud fra en betragtning om at det offentlige ikke skal forsørge nogen der kan forsørge sig selv.

Hun har dog ret til fortsat at være i aktivering uden at modtage kontanthjælp.

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12