Skal min nabo erstatte mit drivhus, som er ødelagt af træ, der væltede i stormen?

Undertegnede, som driver erhverv, har nogle drivhuse overtrukket med specialplastik. Disse er ikke forsikrede, da det ville koste mange penge.

Under stormen i sidste uge væltede naboens træ ned i et drivhus på 70 kvadratmeter, hvor det ødelagde plastik og jernbuer. 

Naboens forsikring vil ikke betale, og min ville heller ikke, da jeg ikke havde tegnet forsikring på det ødelagte drivhus.

Kan det passe, jeg selv skal betale?

SVAR:

Hvis der er tale om et gammelt og råddent træ, som naboen for længst burde have fældet, idet han burde have indset, at det let kunne vælte i blæsevejr, kan du gøre naboen erstatningsansvarlig - og det uanset om naboens forsikring vil betale eller ej. 

Men må det betragtes som et hændeligt uheld, der ikke kunne forudses, bliver det desværre din egen udgift.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

23-08-12