Får min eks-mand eller min nye mand mit uudnyttede personfradrag?

Min mand og jeg blev skilt d. 01.09.09 uden forudgående separation.

Han har i forskudsopgørelsen fået indberegnet uudnyttet bundfradrag på 42.900 kr. fra mig.

Mit spørgsmål går på, om han får dette fradrag frem til den dag vi er blevet skilt?

Jeg har hørt noget om, at han kun får det, hvis vi stadig havde været gift 31.12.09?

Hvis det er korrekt, får min nye mand - vi blev gift 1.12.09 - det så for hele året?

SVAR:

Din eksmand får ingen del af dit personfradrag, da han ikke er skatteretligt samlevende med dig ved indkomstårets udløb. Han får således ikke en forholdsmæssig andel af personfradraget og han vil - alt andet lige - få en restskat for 2009 udelukkende som følge af skilsmissen

Din nye mand får dit fulde uudnyttede personfradrag for 2009, og han vil således - alt andet lige - får en overskydende skat for 2009 udelukkende som følge af vielsen.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus


Hit Counter

23-08-12