Kan jeg få erstatning for skader påført af en hund med ukendt ejer?

I sidste uge var jeg ude at gå en tur, da der kom en fremmed hund og hoppede op ad mig.

Jeg mente at vide, hvem denne hund tilhørte, og da der flere gange har været rettet henvendelse til vedkommende om at holde hundene inde eller i snor kontaktede jeg politiet, som tog en snak med vedkommende, som dog bedyrer, at det ikke kan være hendes hund, idet hun var til kontrol på sygehus den pågældende dag og en datter først kom senere og gik tur med hundene i snor

Politiet har nu oplyst mig at sagen nok vil falde p.g.a. bevisets stilling, men jeg har haft to brækkede arme og fik meget ondt i den ene igen, ligesom jeg fik ridset mine briller, som jeg mener hundeejeren / forsikringen må betale 

Jeg har ingen vidner

Jeg vil derfor spørge

Svar:

Hvis det kan dokumenteres, at skaderne skyldes en hund - og hvis det er en ukendt hund - har du mulighed for at få erstatning via en særlig forening. Nemlig følgende:

Foreningen af Forsikringsselskaber til Overtagelse af lovpligtige Ansvarsforsikringer for Hunde - også kaldet for FAH.

Denne forening fungerer som en slags forsikringsselskab for de ukendte og uforsikrede hunde.

Når en skade er forårsaget af en ukendt hund, skal der skal være bevis for, at skaden faktisk også er forvoldt af en hund. Dette bevis bør du kunne føre med hjælp fra politiet, som har været indblandet i sagen.

FAH har adresse på Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup og telefonnummeret er 41 91 90 69 (kl. 10 – 15)

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

23-08-12