Kan jeg som funktionær opsiges med 1 måneds varsel efter 9 måneders ansættelse?

Jeg blev ansat i et enkeltmandsfirma den 24.01.2005,og vi lavede en ansættelsesaftale, hvori der stod at jeg var ansat på funktionærbasis med mit ansvarsområde osv. MEN at min opsigelsesvarsel var og altid ville være 1 mdr., selv om funktionærloven foreskriver noget andet.

Firmaet lukker 1.12.2005, og jeg er opsagt den 1.10.2005 med 1 mdr. varsel iht. min kontrakt, som jeg skrev under på.

Skal jeg have løn til 1.12.2005 eller 31.12.2005?

SVAR:

Du har ubetinget krav på 3 måneders opsigelsesvarsel, dvs. indtil 31. januar 2006, såfremt du først har fået opsigelsen i hånden den 1. oktober 2005 (løbende måned + 3 måneder), idet der ikke gyldigt kan aftales noget, der stiller dig ringere end funktionærloven.

Hvis firmaet lukker og ikke kan betale, skal fagforeningen fremsende en konkursbegæring, så du kan få din løn hos Lønmodtagernes Garantifond.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


 

Hit Counter

23-08-12