Har jeg ret til 6 måneders orlov uden løn efter 15 års ansættelse?

Jeg overvejer at tage 6 måneders orlov fra mit arbejde. Den første måned vil være ferie, mens de resterende 5 måneder vil være orlov uden løn. Jeg er godt klar over at jeg i denne periode ikke vil få udbetalt nogen løn fra min arbejdsgiver.

Jeg vil dog høre om jeg efter endt orlov stadig har samme opsigelsesvarsel og dermed rettigheder som før jeg tager af sted på denne orlov.

Kan min arbejdsgiver fyre mig, mens jeg er på denne orlov. Det kan oplyses at jeg har været ansat i over 15 år i samme virksomhed.

SVAR:

Du har ingen egentlig ret til at holde orlov, medmindre det er f.eks. børnepasningsorlov, som der er særlige regler for.

Du kan derfor godt blive opsagt under orlov, ligesom du ikke kan regne med at bevare anciennitet mv., hvis du ikke sikrer dig en særlig aftale med din arbejdsgiver.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


Hit Counter

23-08-12