Hvad kan jeg få i kontanthjælp som gravid?

Hej. Jeg bor sammen med min kæreste, vi er ikke gift. Jeg får kontanthjælp, og han får elevløn og snart udlærtløn. Vi har ikke fælles økonomi. 

Nu er jeg gravid, hvor meget kan jeg få i kontanthjælp og fra hvornår, for jeg ved satserne er anderledes et tidspunkt i graviditeten, end hvis man får almindelig kontanthjælp og ikke er gravid. Hvad er mine rettigheder når jeg bor sammen med ham?

SVAR:

Det afgørende er din alder. Hvis du er under 25 år vil du få en højere ydelse i kontanthjælp, når du er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Hvis du er over 25 år, får du ikke en højere takst før du har født.

Der sker ikke nogle ændringer i dine rettigheder herunder kontanthjælpens størrelse så længe I er samlevende. Hvis I indgår ægteskab er kontanthjælpens størrelse afhængig af ægtefællens indtægt.

Hvis du er under 25 år er taksten, når du har passeret den 12. svangerskabsuge, 8.409 kr. Hvis du er over 25 år er taksten, når du har født og dermed er blevet forsørger, 11.174 kr.

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12