Hvor meget må jeg tjene ved siden af førtidspensionen?

Jeg modtager mellemste førtidspension og har nu mulighed for at tjene lidt ekstra. 

Hvor meget må jeg tjene uden det får nogen betydning for mig? 

Svar:

Førtidspensionen er indtægtsbestemt. Den mellemste førtidspension består af et grundbeløb, et pensionstillæg og et invaliditetsbeløb. Invaliditetsbeløbet er ikke indtægtsbestemt. Det vil du få uanset sideløbende indtægt.

Grundbeløbet nedsættes på grund af indtægt. Forinden nedsættelse sker foretages dog et fradrag. Dette fradrag er forskelligt, afhængigt af om man er gift. Der foretages en beregning således at man har et indtægtsgrundlag. Såfremt indtægtsgrundlaget incl. førtidspension udgør mere 230.300 for en enlig nedsættes grundbeløbet med 60% af indtægtsgrundlaget over 230.300. Eksempel. Hvis du incl. pensionen har en indtægt på 300.000 nedsættes dit grundbeløb med 60% af (300.000 - 230.300) = 41.820. Grundbeløbet er pr. år 54.204, så der er ikke så meget til rest. Såfremt du incl. pensionen tjener mere end 320.600 bortfalder grundbeløbet helt.

Fradragsbeløbet for gifte er 156.200.-

Pensionstillægget nedsættes p.g.a. indtægt fra såvel dig selv som fra en ægtefælle/samlever. Før nedsættelsen er der også et fradragsbeløb. Det er for enlige 50.800 og for gifte /samlevende er det 102.000.

Det er således noget af et regnestykke for at kunne svare på dit spørgsmål. Du kan dog henvende dig til kommunen for at få oplyst det eksakte beløb, da kommunen har et beregningsprogram der meget hurtigt kan give resultatet.

Endelig skal du være opmærksom på, at førtidspensionen kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af din erhvervsevne og hvis din indtægt ved personligt arbejde vedvarende overstiger det dobbelte af grundbeløbet.

Med venlig hilsen

Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12