Må vi pudse vores Rottweiler på en indbrudstyv?

Min kæreste og jeg sad i går aftes og snakkede om, hvad der ville ske, hvis vi bruge vores hund (en polititrænet rottweiler) til at stoppe en indbrudstyv.

Lad os sige en af os er nede med hunden om aften og vi ser nogen, som er ved at lave indbrud, og vi så giver vores hund en kommando til at stoppe manden. Og at det i første omgang lykkes at stoppe ham, men at han så bagefter begynder at løbe igen, hvor hunden så bider sig fast i armen på manden.

Hvad vil der sker både med os og med hunden???

Hvad § vil man blive sigtet for hvis man bliver sigtet for noget

Svar:

Det kan absolut ikke anbefales at pudse sin hund på en indbrudstyv - slet ikke hvis det ikke er der, hvor man selv bor.

I kan meget let risikere selv at blive tiltalt for vold (Jeres hund bider efter ordre), straffeloven §§ 244-245.

Efter retsplejeloven må en privat foretage anholdelse, men man skal træffe den pågældende direkte under eller i umiddelbar tilknytning til lovovertrædelsen. Der må kun bruges magt til at tilbageholde den pågældende - ikke gøre skade på den anholdte.

Den anholdte skal i øvrigt snarest muligt overgives til politiet.

Hvis man selv er ved at blive overfaldet må hunden godt hjælpe - det er nødværge. Man skal dog være direkte truet og overgreb/angreb skal være umiddelbart forestående. Hunden må ikke bare slippes løs !

Med venlig hilsen

Henrik Feldt-Rasmussen, advokat (H)

Advokaterne Sankt Knuds Torv
Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600
E-mail: hfr@advokaterne-aarhus.dk 


Hit Counter

23-08-12