Har vi ret til søskenderabat, hvis vore to delebørn har hver sin folkeregisteradresse?

Jeg er fraskilt, har fælles forældremyndighed med min ex.kone, vi har 2 børn, som bor lige meget hos hver af os. 

De har pt. begge folkeregisteradresse hos mig, men det skal ændres, så den ene har hos min kone og den anden hos mig. 

De går begge i daginstitution og vi får i dag søskenderabat for dem - har vi stadig ret til søskenderabat, når de har folkeregisteradresse hver sit sted eller er folkeregisteradressen i den sammenhæng underordnet?

Svar:

Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medtælles som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

I mister med andre ord retten til søskenderabat, hvis børnene ikke har samme folkeregisteradresse.

Med venlig hilsen

Jørgen Ulrik Grønborg


Hit Counter

23-08-12