Kan arbejdsgivere frasortere medarbejdere, der lider af en kronisk sygdom?

Min kæreste, som nu i snart 3 mdr. har søgt arbejde uden held, er efterhånden ved at miste modet. Problemet er at hun har sukkersyge og praktisk talt alle steder hun søger bliver hun spurgt om hun har "nogen form for kronisk sygdom" hvilket hun jo så desværre har. Det skal lige tilføjes, at hun er under 18 år og der er masser af stillinger som ungarbejder, men hun bliver konstant siet fra.

Er der slet ikke nogen regler på området og kan arbejdsgiverne godt uden videre i "alle" tilfælde bare frasortere hende på denne måde?

SVAR:

Arbejdsgiveren kan frit frasortere medarbejdere, som lider af en kronisk sygdom.

I kunne overveje at opsøge socialforvaltningen i kommunen og få en forhåndsaftale om, at der kan indgåes en aftale efter dagpengelovens § 28, dvs. en aftale om, at arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion fra første dag, når din kæreste er syg på grund af sin sukkersyge. Det kunne måske hjælpe lidt.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


Hit Counter

23-08-12