Kan skattevæsenet røre mig i USA?

Min familie og jeg overvejer at emigrere til USA. Hvis jeg forlader landet med en restskat, kan jeg så aftale at afdrage med et månedligt beløb til skattevæsenet, eller har de nogen udvekslingsordninger med USA?

SVAR:

Du vil sikkert kunne få en ordning med de danske skattemyndigheder. Får du ikke en ordning, og betaler du ikke din skat, kan du risikere, at de danske skattemyndigheder beder de amerikanske om at hjælpe med at inddrive skatten. 

Der findes nemlig en bestemmelse herom i artikel 27 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter denne artikel skal USA, såfremt skattekravet i Danmark er fastslået endeligt, hjælpe de danske myndigheder med at inddrive skatten.

Med venlig hilsen

RET&RÅD, Roskilde

Advokat Erik Øvlisen

Danmarks Familieadvokat samarbejder med Ret & Råd.


Hit Counter

07-10-13