Løber klagefristen mens jeg er på ferie?

Jeg har fået afslag på at få tilskud til et sygehus, og der står i afslaget at "Såfremt de ikke er tilfreds med Sygehusets afgørelse kan denne påklages Den Sociale Ankestyrelse, inden 4 uger fra modtagelsen af afslaget".

Betyder ordet "modtagelsen" så at det er fra afslaget ligger i min brevsprække, eller er det når jeg rent fysisk står med brevet i hånden?

Sagen er nemlig den, at jeg var på ferie, da brevet er blevet postet til mig, og kunne derfor ikke overholde min klage, og nu vil Den Sociale Ankestyrelse ikke behandle min klage.

Jeg vil blive meget glad hvis I vil svare op dette spørgsmål, da jeg er meget uenig med Den Sociale Ankestyrelse.

Jeg mener jo også, at hvis de er i tvivl om hvornår jeg modtager et brev, så må de jo sende det anbefalet. Jeg har nu også op til flere der kan bekræfte at jeg ikke har været hjemme, da brevet er kommet.


Svar:

Det er fra tidspunktet, hvor brevet ligger i din brevkasse.

Du kan søge Ankestyrelsen om dispensation for overskridelsen af klagefristen, med henvisning til at du var på ferie på tidspunktet, hvor du skulle have modtaget afgørelsen.

Det afgørende her er, at du fra tidspunktet fra modtagelsen af afgørelsen og 4 uger frem var bortrejst fra bopælen, således at du faktisk ikke kunne nå at klage inden klagefristens udløb.

Det forventes, at man med det samme reagerer med at klage, når man er kommet hjem.
 
Med venlig hilsen
 
Frank Viberg-Holde


Hit Counter

23-08-12