Er det plejeforældrene eller kommunen, der bestemmer, hvor barnet skal gå i skole?

Kære advokater, hjælp os.. 

Vi er plejeforældre til Knud på 11 år. Han er i frivillig anbringelse hos os, hans far har den fulde forældremyndighed og er skilt fra moderen, som er alkoholiker. 

Faderen og Knuds familie har vi et rigtigt godt forhold til. Moderen har vi ikke set i lang tid. 

Knud har gået i specialklasse de seneste 4 år, hvilket han er rigtig glad for. Han er en socialt velbegavet dreng som er meget omgængelig, men han har indlæringsvanskeligheder. Han har boet hos os i godt to år, idet hans far besluttede, at en anbringelse var det bedste for Knud, da faderen er over 60 år gammel og ikke magtede at opdrage og hjælpe sønnen med skolegangen m.m. 

Vi har ingen problemer haft før nu. Sagen er, at vi i vores kommune har fået en nystartet heldagsskole for adfærdsvanskelige og DAMP børn. Her har pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) visiteret Knud til, uden vores eller faderens samtykke. 

Vi har lige siden februar måned kæmpet imod, da Knud ikke passer ind på heldagsskolen. VI og faderen er ikke blevet spurgt om noget som helst, og efter at have rådført os med Knuds lærer, som også siger, at det er en fejlplacering, har vi kæmpet med PPR samt kommunen om dette. 

Vi og faderen mener, at han har den endelige og afgørende magt, hvor politikerne, (borgmesteren og forvaltningschefen samt PPR) på et møde med os siger, at de kan bestemme. 

Vi har skrevet til kommunen og får ikke svar. Vi har fået råd hos undervisningsministeriets juridiske rådgivning, som siger at vi har en rigtig go´ sag, men hvad nytter det, for kommunen vil ikke rette sig efter de paragraffer, vi har fået anbefalet at vise dem. 

Vi har i foråret bedt om en skriftlig afgørelse med begrundelse for, hvorfor man vælger at sætte Knud i en klasse, hvor han ikke hører hjemme. 

Fra denne afgørelsesdato havde vi 4 uger til at anke. Den fik vi i fredags, og her er afgørelsen truffet den 24. jan.´00, og i begrundelsen henviser PPR til deres rapport om Knud, men den er først lavet 16. maj ´00, altså 4 mdr. senere. 

Desuden er vi ret sikre på, at vor daværende sagsbehandler IKKE har skrevet under, men dokumentet er underskrevet med hendes navn. Vi har sammenlignet skriften, da vi har hendes originalunderskrift flere steder, og det ligner overhovedet ikke. 

Vi har bedt vor nuværende sagsbehandler hjælpe os, men hun kom tilbage med besked om, at hun ikke skulle blande sig. 

I hele dette forløb har vi skrevet flere gange til myndigheder og PPR, men er hver gang løbet panden imod.

HVAD SKAL VI GØRE.?? OG HVAD KAN VI GØRE??? 

Kan det virkelig være rigtigt at Knuds far i denne sag er "umyndiggjort" - han kæmper sammen med os, og er en fornuftig mand som ikke er kriminel eller utilregnelig på nogen måde. 

Hvis det ikke er vor fhv. sagsbehandler som har skrevet dokumentet under, MÅ en anden så godt bruge hendes navn og skrive under?? Vi tror at papirerne som er dateret i januar, er lavet for få dage siden, derfor roderiet med datoer, og "falsk" underskrift.
 
Tænk at denne afgørelse er truffet af PPR ud fra èn prøve på 15-20 min. inden for de seneste 2 år. 

Tænk at de overhovedet ikke vil høre vore, faderens eller lærerens udtalelser om drengen, det er forkasteligt. 

TÆNK at lærens udtalelse om, at Knud ikke hører til blandt adfærdsvanskelige børn, nu kan koste hende hendes stilling, i bedste fald slipper hun med en advarsel. Udtalelsen var hendes egen mening, på trods af, at PPR havde ringet og sagt at uanset hvad hun mener, så skulle hun være loyal mod dem. 

KAN DET VIRKELIG PASSE?

Forvaltningschefen sagde at han nu ville sætte spørgsmålstegn ved vores plejetilladelse. Jeg synes det var en uretfærdig udtalelse og klagede til Borgmesteren, som fortalte at de havde tjekket os og fået udtalelser fra socialafd m.m., og der var hele vejen rundt kun gode og positive udtalelser om os. Vores indtryk er, at denne sag er en politisk principsag, hvor PPR og kommunalbestyrelsen ikke tager hensyn til barnets vé og vel.
 
Det er lidt svært på skrift at fortælle denne sag, som er ret følelsesladet, men hvis vi kan få nogle svar, ville det lette vores sind meget. Vi overvejer i øjeblikket at gå til pressen.
 

 Svar: Det er en stor sag og lidt vanskelig at gennemskue, idet det formentlig er to love der influerer på hinanden.
 
Beslutningen om at plejebarnet skal begynde anden skole er formentlig truffet efter folkeskoleloven.

Det er et udgangspunkt i folkeskoleloven at alle beslutninger vedrørende barnet træffes i samråd med forældrene. Undervisningsministeren har efter folkeskoleloven udstedt en bekendtgørelse om specialundervisning. Den hedder: Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. juni 1999 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Den findes på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk
 
I denne bekendtgørelse er fremgangsmåden ved iværksættelse af specialundervisning beskrevet. Det fremgår (§3, stk. 9) heraf bl.a. at beslutning om at iværksætte specialundervisning, når der ikke foreligger tilslutning fra forældrene, kun kan ske, når skolens leder finder, at specialundervisning er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. En afgørelse herom kan påklages til kommunalbestyrelsen, men ikke til anden administrativ myndighed.
 
Det forekommer mærkværdigt, at der med hjemmel i en bekendtgørelse kan ske indgreb i forældremyndigheden. Der er tale om et vidtgående indgreb, hvorfor der burde være klar hjemmel i en lov.
 
Beslutningen kan også være truffet efter lov om social service.

Af denne lovs § 40, stk. 2, nr. 1 fremgår det, at kommunen kan beslutte, at et barn skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende. Af samme lovs § 41 kan en sådan beslutning træffes selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det er af hensyn til barnet eller den unges særlige behov for for støtte. En afgørelse herom skal træffes af kommunens socialudvalg eller hvad det tilsvarende hedder i den enkelte kommune. Beslutningskompetencen kan i sådanne sager ikke delegeres til forvaltningen. En afgørelse herom kan påklages til det sociale nævn i vedkommende statsamt.
 
Jeg skal ikke kunne sige om der foreligger dokumentfalsk fra forvaltningens side. Dette spørgsmål er en politimæssig opgave. Med hensyn til afgørelsen og klage, kan jeg ikke se om der er klaget og til hvem.
 
At forvaltningschefen har udtalt, at han vil stille spørgsmålstegn ved plejetilladelsen er vist et usagligt hensyn at varetage. Plejetilladelse har jo ikke noget med denne sag at gøre. Reelt er det vel en sag mellem forvaltningen/skolen og forældremyndighedsindehaveren og ikke med plejefamilien.
 
Det kan måske være en mulighed at gå til pressen. En anden mulighed kunne også være at klage til Folketingets Ombudsmand. Før klage til ombudsmanden skal klagevejene i det administrative system være udnyttet. I denne forbindelse kan det oplyses, at ombudsmanden ikke er en administrativ myndighed.
 
Med venlig hilsen
 
Frank Viberg-Holde

 


Hit Counter

23-08-12