Skal jeg betale skat, hvis jeg tjener penge på at sælge gode domænenavne?

I sin tid sikrede jeg mig nogle gode domænenavne på internettet, for evt. senere at kunne benytte disse ved opstart af et godt web-site. (Dvs. jeg købte dem ikke med videresalg for øje).

Tilsyneladende er domænenavnene nu blevet så attraktive, at der måske er folk, der vil betale endog særdeles godt for dem (i omegnen af 300.000) og således kan det ikke betale sig for mig selv at opstarte web-site, da dette for at kunne give et så solidt afkast, kræver en betydelig arbejdsindsats/kapital.

Mit spørgsmål er da, om jeg skal betale skat af indtægten ved et evt. salg?

1000 tak for et svar.

Svar:

Du har selv fat i det rigtige - Hvad var din hensigt ved erhvervelsen af domænenavnene ? Videresalg med fortjeneste eller ej ?

Rent principielt er hensigten på erhvervelsestidspunktet afgørende. I virkelighedens verden bliver du nok beskattet - især hvis du har erhvervet flere domænenavne, og disse ikke ligger tæt op af hinanden.

Dette skyldes, at du vil få meget svært ved at tilbagevise, at din hensigt var videresalg med fortjeneste for øje.


 Med venlig hilsen

Advokat Erik Øvlisen

RET&RÅD, Roskilde

retraad.gif (5798 bytes)


Hit Counter

23-08-12