Er kommunen ansvarlig for hjemmehjælpers tyveri af 50.000 kr. fra en klient?

En kommunal hjemmehjælper stjæler sammenlagt ca. 50.000 kr over længere tid fra en af hendes klienter´s pung i klientens lejlighed. Hjemmehjælperen tages på fersk gerning med fingrene nede i pungen og tilstår alt.

Spørgsmål:  Erstatningsansvaret er det en sag mellem klienten og hjemmehjælperen eller mellem kommunen og klienten. 

SVAR:

I kan i hvert fald holde jer til hjemmehjælperen.

Har kommunen forsømt sine pligter ved ansættelsen af hjemmehjælperen, ved ikke at have udarbejdet ordentlige instrukser eller ført fornødent tilsyn kan kommunen blive solidarisk ansvarlig for erstatningskravet.

Har kommunen derimod ikke forsømt de pligter der påhviler kommunen, er kommunen ikke ansvarlig for tyveriet/underslæbet, der er en så atypisk handling, at denne falder uden for arbejdsgiverens almindelige hæften for arbejdstagers ansvarspådragende handlinger, som ellers følger af Danske Lov 3-19-2.

Jeg kan derfor ikke endegyldigt besvare dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lars Sandager-Jørgensen

RET&RÅD, Hillerød

retraad.gif (5798 bytes)


Hit Counter

23-08-12