Har vi pligt til at melde os ind i HK på grund af eksklusivaftale?

Vi er to studentermedhjælpere, der i 1998 blev vi ansat i en virksomhed, hvor vi skal udarbejde diverse analyser af forskellige ting. Det er også helt fint. Den 10. juni 1999 har vi et møde med vores chef, der fortæller os, at vi skal melde os ind i HK for fortsat at  kunne være ansat. Der eksisterer en eksklusivaftale mellem virksomheden og HK.

Kravet fremsættes efter 7 måneders ansættelse. Vi er ikke tidligere blevet gjort opmærksomme på dette. Vi har ikke engang fået et ansættelsesbrev, hvor eksklusivaftalen nok ville være blevet omtalt. Vi har altså intet hørt om krav om medlemsskab af HK før den 10. juni. Der har intet stået i  stillingsopslaget, og vi talte slet ikke om foreningsforhold til samtalen eller efterfølgende.

Vi føler ikke, det kan være rigtigt, at vi kan tvinges til dette i følge foreningsfrihedsloven. Man kan ikke komme så sent og stille krav. Nu har vi jo ikke nemt ved bare at sige op, da det vil være svært at  finde et nyt job i samme stil, når man har et år tilbage af sit studie.

Vi har holdt et møde med HK om sagen.. De vil kræve, at vi melder os ind, ellers vil de anmode virksomheden om at afskedige os i følge overenskomst. Hvis vi så ikke bliver fyret, så vil HK enten gå til voldgift eller droppe sagen. Sidste mulighed afslørede de først, da vi fortalte, at vi  ikke mente, vi kunne blive fyret pga. vi ikke melder os ind i HK, og vil kæmpe  for vores ret så langt vi kan.

Vores spørgsmål er, om vi kan fyres, hvis vi nægter at melde os ind i HK?

Har  vi overhovedet nogen rettigheder?

Kan det være rigtigt, at vi skal betale med  vores job, når vores chef har misligeholdt sin informationspligt?

Vores egen  fagforening  vil ikke gå ind i sagen.

Hvad kan vi gøre, hvis vi bliver fyret, fordi vi ikke er HK'ere?

SVAR:

Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det arbejde, som I skal udføre, overhovedet falder indenfor HK's faglige område. Hvis det ikke gør det, har I under ingen omstændigheder pligt til at melde jer ind i HK.

Hvis det lægges til grund, at arbejdet falder indenfor HK's faglige område, har jeres arbejdsgiver et stort problem, da han ikke inden ansættelsen har informeret jer om eksklusivaftalen. Hvis han opsiger jer på grund af manglende medlemskab af HK, vil det ganske rigtigt være i strid med foreningsfrihedsloven.

Afskedigelsen vil da kunne erklæres for ugyldig eller også skal arbejdsgiveren betale jer en godtgørelse.

Desuden vil I kunne kræve godtgørelse for manglende ansættelseskontrakt.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


Foreningsfrihedsloven

Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekg. nr. 443 af 13.06.1990.

Herved bekendtgøres lov nr. 285 af 9. juni 1982 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold med de ændringer, der følger af lov nr. 347 af 29. maj 1990:

§ 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden.
Stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden.

§ 3. Lovens §§ 1 og 2 gælder ikke for lønmodtagere, der er ansat hos arbejdsgivere, hvis virksomhed som sit udtrykte formål har at fremme et bestemt politisk, idelogisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og den pågældenes foreningsforhold må anses for at være af betydning for virksomheden.

§ 4. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, skal afskedigelsen underkendes, og ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes, såfremt der nedlægges påstand herom. Dette gælder dog ikke for privat ansatte lønmodtagere, såfremt det i særlige tilfælde og efter en afvejning af parternes interesser findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.

§ 4 a. Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelsen der ikke kan være mindre end 1 måneds løn og ikke overstige 24 måneders løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Har ansættelsesforholdet varet mindst 2 år, kan godtgørelsen ikke være mindre end 3 måneders løn.

§ 4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed.
Stk. 2. Retten kan under behandlingen af en sag om afskedigelse ved kendelse bestemme, at afskedigelsen ikke har virkning, før sagen er afgjort ved dom. Det kan ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 1982.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Ved Kongelig anordning kan loven
sættes i kraft for Grønland.

Lov nr. 347 af 29. maj 1990 om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på
grund af foreningsforhold, som indsatte § 4, § 4 a og § 4 b, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven har virkning for afskedigelser, der finder sted den 1. juni 1990 eller senere.

Arbejdsministeriet, den 13. juni 1990

Knud Erik Kirkegaard

/ E. Edelberg