Kan jeg nøjes med at være medlem af A-kassen?

Fagforeningskontingentet er steget igen, og jeg tænker om det er nok at være medlem af A-kassen?

Jeg betaler til den lokale afdeling samt hovedforbundet. Jeg kan spare ca 300,00 kr. om måneden.

Men er jeg dækket ind, hvis jeg overgår til dagpenge på et tidspunkt, hvis jeg kun betaler til A-kassen?

SVAR:

Ja, du vil have ret til dagpenge ved ledighed, hvis du i øvrigt har været medlem af a-kassen i et år og opfylder beskæftigelsesbetingelserne, uanset om du er medlem af fagforeningen eller ej.

Du har kun pligt til at være medlem af fagforeningen, hvis du er ansat i en virksomhed, som har en såkaldt eksklusivaftale med fagforeningen, dvs. en aftale om, at alle medarbejdere skal være medlem af den fagforening, som virksomheden har overenskomst med.

Noget andet er selvfølgelig det kollektive pres, som man ofte kan blive udsat for fra kollegernes side, hvis man melder sig ud af fagforeningen.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


Hit Counter

23-08-12