Er jeg omfattet af funktionærloven i kraft af overarbejde?

Jeg har et studenter job og ifølge min kontrakt er jeg ikke ansat under funktionærloven. Af min kontrakt fremgår det, at jeg ikke har over 10 timer ugentligt, men den ugentlige og faste arbejdsplan, der alene bliver redigeret med hensyn til dage 2 gange om året, har jeg 11 timer. Her kommer så yderligere timer i forbindelse med ferie, sygdom og ekstravagter sådan, at jeg ikke har haft under 60 timer om måneden i det meste af 1998. Mit samlede timeantal er herefter over 850 timer.

Så er det jeg spørger, om Funktionærloven ikke finder anvendelse på mit tilfælde. Jeg opfylder fagområdet i funktionærloven og problemet er, om gennemsnitlig 15 timer i ugen kan vurderes som set tilbage eller om det skal ses fremad?

SVAR:

Hvis du arbejder under funktionærlovens fagområde, skal du betragtes som funktionær, når du har haft mere end gennemsnitlig 15 ugentlige arbejdstimer over en længere periode. Efter min opfattelse er du derfor p.t. omfattet af funktionærloven.

Så længe du er ansat, vil du formentlig kun mærke dette i tilfælde af sygdom, hvor du skal have løn i stedet for dagpenge.

Funktionærloven får mest betydning i forbindelse med opsigelse (lange opsigelsesvarsler og mulighed for godtgørelse for usaglig opsigelse).

Det er så det aktuelle timetal forud for en evt. opsigelse, som skal vurderes, idet du sagtens kan "falde ud" af funktionærloven igen, hvis du får færre arbejdstimer.

Med venlig hilsen

Steen Marslew

Advodan, Holbæk


Hit Counter

23-08-12