Skal min bortadopterede søns datter betale tillægsboafgift?

I 1963 blev jeg gift på min 19 års fødselsdag, da jeg havde fået et barn med min kæreste. Vi blev skilt i 1968 og i 1971 blev min søn uden mit samtykke (amtet så ganske simpelt bort fra mine indsigelser) adopteret af moderens nye mand.

Jeg har nu erfaret, at jeg har et barnebarn på 2 år, og da jeg ikke har nogen arvinger, og en andelslejlighed til en nuværende værdi på ca. 350.000 kr. og stadig stigende, er mit spørgsmål, om jeg kan testamentere den til hende, uden at hun eller min søn vil komme ud for økonomiske overraskelser.

Svar

Du kan roligt oprette et testamente til fordel for dit barnebarn.

Selv om din søn ved adoptionen har mistet sin legale arvet efter dig, er han dog fortsat dit afkom, og det fremgår af boafgiftsloven, at afkom alene skal betale boafgift på 15% - og ikke desuden tillægsboafgift på 25%. Også din søns datter er dit afkom.

Skatteministeriet har siden boafgiftslovens indførelse pr. d. 01.07.1995 med støtte i lovens bemærkninger fortolket loven således, at bortadopterede børn, der ved adoptionen havde mistet arveretten efter deres biologiske forældre, skulle betale tillægsboafgift, men Højesteret har ved en meget principiel kendelse af 11.03.1999 (TfS 1999.290 HKK) fastslået, at bortadopterede børn er afkom i boafgiftslovens forstand, og at lovens ordlyd går forud for lovens bemærkninger.

Hvis din formue ved din død er på 350.000 kr. og hele beløbet tilfalder dit barnebarn, skal hun som følge af Højestrets kendelse alene betale boafgift med 23.010. kr. (beregnet efter bundfradrag på 196.600 kr. i 1999). Hun slipper for at betale tillægsboafgift med yderligere 81.747,50 kr.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12