Er tvangsarven en sikker arv?

Vi kom til at tale om arveret i dag, og blev lidt uenige. Jeg har læst mig til, at børn er tvangsarvinger til deres forældre

Hvis forældrene er skilt og den ene forældre er blevet gift igen og dør og måske ikke efterlader sig noget af værdi hverken penge eller papirer, hvad får børnene så?

Svar

Børnene er ganske rigtigt tvangsarvinger, men hvis den pågældende forælder ikke efterlader sig noget, får arvingerne ikke noget.

Hvis den pågældende har giftet sig på ny, vil ægtefællen i øvrigt kunne udtage hele boet, hvis nettoformuen er på under 630.000 kr. (2009), og denne regel gælder, selv om afdøde har tvangsarvinger.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12