Hvordan får jeg smidt min lejer ud?

Jeg er udlejer af 1 stk. lejlighed.

Lejer har ikke betalt i 3 måneder samt sit depositum.

Hvordan får jeg ham smidt ud, hurtigst muligt, samt hvordan gøres dette?

Jeg har aldrig prøvet dette før. Jeg har over 18.000 kr. ude.

Svar:

Du kan måske komme af med din lejer ved at gøre følgende:

Send ham et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvori du opgør dit samlede krav - dvs. tre måneders husleje samt depositum - og beder ham betale restancen senest 14 dage efter, at brevet er kommet frem. Gør samtidig opmærksom på, at du agter at hæve lejemålet, så han skal flytte øjeblikkeligt, hvis restancen ikke blive berettiget rettidigt.

Ud over den skyldige husleje kan du forlange et gebyr på 266 kr.(2012). Dette gebyr skal ligeledes indbetales inden for den omtalte 14-dages frist.

Betaler lejeren ikke inden for fristen, kan du sende ham et nyt anbefalet brev - du beholder en kopi af - hvor du meddeler ham, at lejemålet er hævet, jfr. lejelovens § 93 stk. 1 litra a, fordi "leje og anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt", og fordi restancen ikke er indbetalt inden for 14-dages fristen, jfr. lejelovens § 93 stk. 2.

Når lejemålet bliver hævet, skal lejeren flytte øjeblikkeligt, og du kan eventuelt meddele ham, at han skal være ude to dage senere inden kl. 12.

Flytter lejeren ikke frivilligt, kan du anmode fogedretten om hjælp til at få ham sat på gaden, dvs. du kan begære en såkaldt umiddelbar fogedforretning.

Vi har udarbejdet en husleje-restancepakke, som indeholder

  1. En påkravsskrivelse
  2. En ophævelsesskrivelse
  3. Samt en begæring til fogedretten om at få lejeren sat på gaden

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

10-02-17