Kan jeg overtage lejemål efter min moder?

Jeg har et spørgsmål om overtagelse af lejemål ved lejers død.

Mine forældre har haft lejemålet, men det var kun min fars navn, der står på lejekontrakten. Han er død nu, så der er allerede blevet foretaget en lejemålsovertagelse af min mor. Kan jeg overtage lejemålet, hvis jeg bor i lejligheden i mindst 2 år før evt. dødsfald/plejehjemflytning ?

I den tekst der er i denne service, skrives der kun om samlevere, og det opfattes vist som andet end slægtninge ?

Hilsen Gerner.

Svar

Svaret er JA både i tilfælde af dødsfald og flytning til plejehjem, forudsat at du i en periode på mindst 2 år umiddelbart forud for dødsfaldet/flytningen har haft fælles husstand med din moder.

Dette fremgår af lejelovens § 75, stk. 2 og § 76.

Disse regler gælder ikke blot samlevere, men også slægtninge og alle andre, der har haft fælles hustand med den pågældende lejer.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

10-02-17