Har min udlejer pligt til at opsætte navneskilt på postkassen?

Jeg bor i rækkehus i boligforening og udlejer har lige sat postkasser op i skel til boligen iht. reglerne fra postvæsenet.

På postkassen er der ingen slids eller lignende til isætning af navneskilt. Udlejer siger at vi selv skal afholde udgifter til skilt.

Jeg mener, at det - i forbindelse med opsætning af postkasser ved lejebolig - er udlejer, der skal betale for det hele, altså postkasse samt navneskilt. 

Har jeg ret?

Svar

Jeres udlejer har ikke pligt til at opsætte navneskilte på postkasserne. Derfor kan boligforeningen lade det være op til lejerne selv at skulle gøre det.

Hvis boligforeningen i stedet havde valgt at opsætte navneskilte, kunne boligforeningen opkræve udgiften via huslejen.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk