I forbindelse med overtagelse af ungdomsbolig i almennyttigt boligselskab er der
skrevet kontrakt, hvorefter lejemålet starter 1. oktober og såvel depositum som
første husleje er indbetalt.
Boligselskabet anfører, at man må påregne 14 dage til istandgørelse inden man kan
flytte ind.
Dette kan være rimeligt, men spørgsmålet er: Er det lovligt at forlange leje betalt,
når boligen ikke er til rådighed? Fint for boligselskabet af have lejeindtægt mens
vicevært og håndværkere er de eneste der har adgang, men det forekommer urimeligt
at skulle betale for en "vare" man ikke får..
Ved kontrol den 7.10. (kan ses gennem vinduerne, stuelejlighed) fremgår det, at
intet istandgørelsesarbejde er påbegyndt. Hvis man ikke bliver færdige indenfor
de skitserede 14 dage, kan betalingen komme til at strække sig over en længere periode,
stadig uden at der er adgang til det lejede.
Svar:
En boligforening kan lovligt kræve husleje for op til 14 dage, hvor lejemålet istandsættes. Det fremgår af almenlejelovens § 14:
"Udlejeren skal stille det lejede til lejerens rådighed i god og forsvarlig stand fra det aftalte tidspunkt for lejeforholdets begyndelse, jf. § 25. Har lejeren pligt til helt eller delvis at istandsætte det lejede ved fraflytning, kan det dog aftales, at det lejede først stilles til lejerens rådighed indtil 14 dage efter lejeforholdets begyndelse...".
Med venlig hilsen
Erik Frodelund