Mine forældre må desvære fraflytte deres lejlighed på grund af sygdom. De har overholdt deres opsigelsesfrist.De betalte ca. 8000 kr i indskud for 8 år siden, og efter deres mening vil udlejer ikke betale noget tilbage af indskudet. De malede selv lejligheden da de flyttede ind og og stod selv for rengøringen. Nu siger udlejer, at han selv en broder og en bekendt har malet lejligheden på en wekend det synes jeg undertegnede er selvtægt.
Mine forældre fraflyttede lejligheden d.1/2 kl 12. De nye lejere flyttede ind d.4/2. Da mine forældrer flyttede ind blev der skrevet en standardlejekontrakt uden nogen påtegnelser.
Hvornår har de krav på en opgørelse? Udlejer siger 3 mdr. Udlejer har godkendt, at der ikke er nogen misligeholdelse af lejligheden.
Dine forældre kan ikke forpligtes til at aflevere lejligheden i bedre stand, end
den var, da de overtog den for otte år siden. Det fremgår helt klart af lejelovens
§ 98 stk. 1.
Hvis udlejeren vil "gøre krav gældende" - som det kaldes i loven - skal
det ske inden to uger fra fraflytningsdagen. Men dels får han svært ved at sandsynligøre
et eventuelt krav, når der allerede bor nogen i lejligheden, og dels vil det være
dumt - af dine forældre - at forlange depositummet tilbage, før de to uger er gået.
Da udlejeren har foretaget istandsættelsen efter dine forældre flyttede, har udlejeren
mistet enhver mulighed for at bevise, hvordan lejligheden så ud ved fraflytningen
- og kan derfor heller ikke med held forlange istandsættelsen betalt af dine forældre.
Den 16. februar kan I sende udlejeren et anbefalet brav, som I af bevismæssige grunde
beholder en kopi af, og hvor I forlanger straks at få hele det indbetalte depositum
tilbage.
Skulle det medføre krav fra udlejeren, er I velkomne til igen at bede om hjælp her i brevkassen!
Med venlig hilsen
Erik Frodelund