Vi ejer et hus som vi ikke selv beboer, og vil leje det ud for en treårig periode.
Hvis vi fastsætter huslejen til et bestemt beløb, har lejer så mulighed for at anke huslejens størrelse?
Vi mener at hvis lejeren skriver under på lejekontrakten med den fastsatte husleje, har han accepteret den. Kan lejer så senere fortryde, og gå til huslejenævnet?
Svar:
Lejeren kan til enhver tid få huslejenævnet til at vurdere, om huslejen er for høj
i forhold til lejemålets størrelse, standard og beliggenhed - og det gælder uanset,
om lejeren skriver under på en bestemt husleje samt skriftligt lover, at han eller
hun ikke senere vil anfægte huslejens størrelse.
Eller svaret på anden vis, så kan lejeren på et hvilket som helst tidspunkt "fortryde"
og klage til huslejenævnet.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund