Skal jeg betale genudlejningsgebyr på 800 kr?

Jeg fraflytter min lejlighed således at udlejer har masser af tid til at udleje allerede efter 2 måneders opsigelse - DET er på plads...

Vi kan vel hurtigt blive enige om at at et genudlejningsgebyr på kr. 800.- er urimeligt set i forhold til en husleje på kr. 1200-1400 - Men er jeg tvunget til at betale dette høje gebyr ?

Svar:

Genudlejningsgebyrer er et meget omdiskuteret emne inden for lejeretten.

Udlejer kan kun kræve dette gebyr, såfremt det er anført i kontrakten, at dette vil blive opkrævet. Endvidere skal det i en standardkontrakt være udtrykkeligt og fremhævet, og det skal fremgå, at dette fraviger lejelovens almindelige regler til skade for lejeren.

Slutteligt skal udlejer have haft ekstraomkostninger med genudlejningen - og ikke blot omkostninger svarende til almindelige udlejning.

Du bør derfor først og fremmest tjekke din lejekontrakt.

Med venlig hilsen

Lise Rørbæk Jensen


Hit Counter

23-08-12